Kort fra 1823 over Horsens og omegn. Af . Begrænset anvendelse

1536-1850 i Horsens Kommune

Artikelstart

Bebyggelsesmønsteret var præget af mellemstore landsbyer. Omkring år 1800 blev landsbyerne udskiftet; den hyppigst anvendte form var stjerneudskiftningen, om end nogle gårde flyttede ud. I købstaden Horsens var der en livlig handel, hvis betingelser styrkedes med forbedringer af havnen især i slutningen af 1700-tallet.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Horsens Kommune overvejende i Skanderborg Len, mens området umiddelbart syd og vest for Horsens lå i Stjernholm Len. Et område af beskeden størrelse øst for Nørre Snede lå i Silkeborg Len. I 1662 blev lenene til amter; en smule af området i Stjernholm Len overgik i samme forbindelse til Skanderborg Amt. I 1763 overgik et mindre område vest for Østbirk fra Skanderborg til Stjernholm Amt, der dog i 1796 gik fra Skanderborg Amt til det nyoprettede Vejle Amt. I 1799 gik det igen den modsatte vej, hvor et større stykke af det nordlige Vejle Amt tilgik Skanderborg Amt. Ved udvidelsen af Skanderborg Amt mod vest flyttede også det lille stykke i vest, der indtil 1794 havde ligget i Silkeborg Amt, derefter til Ringkøbing Amt. Med oprettelsen af by- og landkommunerne i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på en købstadskommune, Horsens, og 18 sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er svært at sige noget præcist om befolkningsudviklingen før folketællingernes fremkomst i slutningen af 1700-tallet. En vækst i 1500-tallet blev fulgt af stagnation og i perioder tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Kirkebøgerne for Nim-Underup pastorat fra den tid er bevaret, og ud fra dem skønnes det, at en fjerdedel af pastoratets befolkning døde under pesten i 1659. Men nordfra, hvor pesten ikke havde ramt så hårdt, kom unge for at overtage de tomme gårde. 1700-tallet gav igen vækst; først lidt, siden mere. I købstaden Horsens var mønsteret det samme, men det tog endnu længere tid for købstaden at komme sig i 1700-tallet.

Ved folketællingen i 1787 var der 11.594 indbyggere i den nuværende Horsens Kommune, der da bestod af 27 landsogne og selve Horsens med 2.221 indbyggere. I 1850 var befolkningstallet steget til 22.982 indbyggere, heraf 5.827 i Horsens.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

I den nuværende Horsens Kommune var bebyggelsen ved matrikuleringen 1683 domineret af mellemstore landsbyer, der ofte lå på kanten af moræneleret (se bebyggelseskort). Der fandtes også mange enkeltgårde, som gennemgående lå på de andre aflejringer omkring Horsens og mod nordvest. De største landsbyer var Endelave By med 37 gårde og Hatting med 35. Endelave Bys fire husmænd havde næsten 1 tønde hartkorn hver og må nærmest betegnes som gårdmænd. Herfra var der et langt spring ned til Tyrsting og Grumstrup med 21 gårde hver og Haldrup, Sejet og Føvling med hver 20.

Der var ikke mange husmænd i 1683, ca. fire til seks i hvert sogn. I enkelte landsbyer var der dog nogle flere; Stensballe havde ni, Sejet og Lund havde hver otte, Tyrsting og Vrønding hver syv. Til gengæld var der hele sogne mod vest, Træden, Ring (nuværende Brædstrup) og Tønning, hvor der ikke var en eneste husmand. Så godt som alle husmænd havde jord, en del op mod 1 tønde hartkorn.

I kommunen var der ved udskiftningen omkring år 1800 i modsætning til den fremherskende tendens i Østjylland ikke den store trang til at lade gårdbygningerne blive liggende i landsbyen. Stjerneudskiftning var nok den dominerende, men meget ofte suppleret med nogle gårde, som flyttede ud og fik regulære blokke omkring deres bygninger. Selv om der var nogle større landsbyer, var der få helt store. Egebjerg var i forvejen nærmest delt i to, men alligevel flyttede et par gårde ud. En særegen udskiftning foregik i Brigsted, hvor gårdene blev lagt i en række med god plads imellem sig. På Endelave valgte langt de fleste af de mange gårde at blive liggende inde i byen. Det gav smalle lodder, og nogle fik endda ikke jord op til toften, men aflange udlodder lidt væk. To gårde flyttede mod vest, mens ca. syv hurtigt flyttede et stykke mod øst til kanten af engene. I landsbyen Tyrsting gik man hårdt til værks. De nu kun 15 gårde blev så godt som alle flyttet ud, og der var nu over 20 husmandssteder, nogle store, nogle små. Den nærliggende herregård Mattrup havde antagelig brug for arbejdskraft. Ellers var det foretrukne stjerneudskiftning. Landsbyen Træden, som lå på kanten af landsbyjorderne, fik nogle lange, smalle lodder. Enkelte landsbyer, som Sønder Vissing, kombinerede med nogle udflyttede blokke. Hattings 35 gårde var nu vokset til 38, og her skete en kraftig udflytning.

Både antallet af gårde og huse steg i 1700-tallet, og husenes antal steg også i 1800-tallet. Omkring år 1800 var der lige mange af hver. Husenes antal varierede meget fra sted til sted, og der var stadig ret mange huse med et tilliggende på over en halv tønde hartkorn, hvad der var ualmindeligt andre steder.

Der kendes til 17 herregårde, som ligger eller har ligget i Horsens Kommune. Hele ti stammede tilbage fra middelalderen, men ved matrikuleringen 1683 var der kun syv af dem tilbage. Til gengæld var der kommet to nye, så der i 1683 var ni. To var kommet til i 1500-tallet og var igen forsvundet i 1600-tallet. Endelig kom der tre nye i 1767. I 1683 var der to meget store herregårde, Boller med 117 tønder hartkorn herregårdsjord og Bygholm med 116 tønder. Der var et stort spring ned til de næste: Stensballegård (47 tønder), Urup (44) og Tyrrestrup (38). Herregårdene oplevede en forskellig udvikling. Urup og Tyrrestrup fulgte de fleste godser på egnen ved at sælge bøndergodset fra og få en del af herregården udstykket omkring år 1800. Bygholm fik kun solgt bøndergodset fra, og det så sent som efter 1835. Boller indgik i grevskabet Frijsenborg i 1844, og Stensballegård indgik i forskellige stamhuse. Deres jord blev således båndlagt og blev ikke solgt fra i denne periode.

Der fandtes i 1780 15 vandmøller og én vindmølle, sidstnævnte stod på Endelave. Ved Gudenå og dens tilløb lå fire: Mattrup Mølle, Stids Mølle, Bredvad Mølle og Pinds Mølle. Overmølle og Nedermølle lå ved herregården Boller. Langs Store Hanstedå lå Urup Mølle og Lundum Mølle, og langs Lille Hanstedå Tolstrup Mølle, Egebjerg Mølle og Gedved Mølle. Bygholm Mølle lå lige uden for Horsens ved Bygholm Å. Endelig var der Blirup Mølle og Haldrup Mølle. En stampemølle drevet ved vandkraft lå ved Store Hanstedå vest for Lundum.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Kort fra 1823 over Horsens og omegn, hvorpå der ud over købstaden Horsens bl.a. er angivet navne på bebyggelser og herregården Bygholm. Det oplyses på kortet, at det er udgivet efter allerhøjeste befaling af generalkvartermesterstaben. Det er et såkaldt skeletkort, hvorpå kun de vigtigste samfærdselslinjer, konturer og lignende er anført, mens topografiske enkeltheder er udeladt på kortet uden farver.

.

Købstaden Horsens havde et opland af en pæn størrelse. Mod nord var købstaden yderligere begunstiget af, at der ikke var nogen større havne før Aarhus. Yderligere var oplandet rigt, og det gav en omfattende handel med varer begge veje. De traditionelle næringsveje blev suppleret med fiskeri og en ret stor kvæghandel.

Der var dog nogle udfordringer med hensyn til havnen: Den lå i åløbet, og det mudrede tit til, ligesom det kneb at holde et ordentligt bolværk. Så i store perioder måtte skibene losse og laste længere ude i Horsens Fjord og lade godset transportere ind i små både og pramme. I årene efter 1729 blev der foretaget en udbedring, men stadig kunne kun små skibe anløbe havnen. Herefter, i årene 1785‑1802, foregik en stor forbedring.

Konjunkturerne var gode i 1500-tallet, men i 1600-tallet blev købstaden og oplandet ramt af krige, først Kejserkrigen 1627‑29 og derefter svenskekrigene. Selv om byen ikke blev besat 1709‑20, led den et betydeligt tab af skibe, og det hæmmede næringslivet. Den ufred og usikkerhed, som svenskekrigene førte med sig, afspejler sig også i skattefund fra perioden. Således er der ved Åstrup i Føvling Sogn fundet en skat bestående af otte sølvskeer og et sølvbælte, nedgravet under svenskekrigene, muligvis i et forsøg på at redde familiens værdier.

Tidligere havde der været mange brændevinsbrænderier, og i 1802 oprettedes desuden Mads Pagh Bønnelyckes tobaksfabrik baseret på lokale produkter. Også anden industri kom tidligt til, fx Weiss’ Jernstøberi i 1830. Samme år var der også et skibsbyggeri og en oliemølle på havnen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

På dette maleri af Hans Heinrich Eegberg fra 1746 er Horsens’ placering ved Bygholm Ås udløb i Horsens Fjord tydeligt angivet. På området syd for åen ses blegepladser for vasketøj. Inde i byen knejser Vor Frelsers Kirke med sit løgkuppelspir fra 1737‑38. Prospektet giver et fint indtryk af Horsens’ placering i et bakket istidslandskab.

.

Videre læsning

Læs mere om historie i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850