Befolkningsmæssigt var 1600-tallet præget af kraftig tilbagegang, hvor en stor del af gårdene i en periode lå øde hen. I løbet af 1700-tallet kom der igen fremgang. Bebyggelsesmæssigt dominerede små landsbyer og enestegårde.
I forbindelse med udskiftningen af landsbyerne omkring år 1800 valgtes i mange tilfælde en stjerneudskiftning, dog blev Brande blokudskiftet. Der lå i perioden kun to mindre herregårde i det nuværende kommuneområde.
Indtil 1662 var den nuværende Ikast-Brande Kommune fordelt på Lundenæs, Silkeborg og Koldinghus Len. Lenene blev i 1662 til amter, og området omkring Bording blev tillagt Bøvling Amt. Med reformen i 1793 blev den overvejende del af kommunen tillagt Ringkøbing Amt, mens det nordøstlige hjørne forblev en del af Silkeborg Amt, fra 1799 Århus Amt, og det sydvestlige omkring Brande forblev i Koldinghus Amt, fra 1796 Vejle Amt. I 1821 blev delen af Århus Amt tillagt Viborg Amt, i 1824 området omkring Nørre Snede og Ejstrupholm Skanderborg Amt, mens området omkring Ikast og Brande fortsat lå i hhv. Ringkøbing og Vejle Amter. Med oprettelsen af sognekommuner i 1841 blev områdets areal fordelt på 11 sådanne.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningstallet i den nuværende Ikast-Brande Kommune steg lidt i 1500-tallet for at dykke kraftigt i 1600-tallet. Fjendtlige troppers hærgen og epidemier tog deres; værst gik det ud over områdets sydøstlige del. I 1662 stod 11 ud af 63 gårde i Ejstrup Sogn øde, og Hedegård Sogn med syv gårde var helt øde. I Nørre Snede Sogn stod 28 af 70 gårde øde. I de følgende år blev gårdene genbesat, mest gennem indvandring nordfra. Herefter voksede befolkningen langsomt, men mere og mere sikkert.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 2.712 indbyggere i det nuværende kommuneområde. I 1850 var befolkningstallet vokset til 5.007 indbyggere, hvilket var en vækst over landsgennemsnittet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Ikast-Brande Kommune var på tidspunktet for matrikuleringen 1683 præget af en typisk hedebebyggelse med små landsbyer og enestegårde. De sidste kunne godt ligge med deres jorder spredt mellem hinanden, men de lå med god afstand mellem bygningerne, og jorden lå ofte ikke i fællesskab, som det var tilfældet i landsbyerne. Selv om der var enestegårde i alle sogne, var der koncentrationer omkring Ikast, nord og nordvest for Ejstrup og Nørre Snede og endelig omkring Brande. Alle tre steder var der over 20 enestegårde.
Landsbyerne var små. En enkelt, Uhre, skilte sig dog ud med hele 17 gårde. Derefter kom Tulstrup og Nørre Snede med ni gårde, Borup, Hedegård, Klovborg og Gribstrup havde hver syv, og Hestlund havde seks gårde. Huse var der ikke mange af.
På trods af at der var få gårde i landsbyerne i den nordøstlige del, blev de i de fleste tilfælde stjerneudskiftet i forbindelse med udskiftningen omkring år 1800. Det kan skyldes, at alle skulle have del i ager, eng, hede m.m. Men mellem 1815 og 1840 skete nogle voldsomme ændringer i strukturen, idet et stort antal gårde blev udstykket i mindre lodder, og nogle lodder igen slået sammen. Bebyggelserne Over og Neder Julianehede blev oprettet i forbindelse med de såkaldte kartoffeltyskeres forsøg på at kolonisere heden.
Ikastområdet blev ligeledes stjerneudskiftet, og nogle af lodderne blev 20‑30 gange så lange som brede. I dette område skete der ikke videre udstykning. Den sydøstlige del blev også stjerneudskiftet, men mange steder med rimelige lodder, idet landsbyerne var små og/eller med god afstand mellem de oprindelige bygninger. Her skete der som i den nordøstlige del også en stor udstykning, også af enestegårdene.
Brandeområdet, den sydvestlige del, udviser på et kort over lodderne fra 1844 et meget karakteristisk mønster, som ikke ses mange andre steder. Langs næsten hele Brande Ås løb gennem Brande var de tilgrænsende lodder ret aflange og med den korte side langs åen. Det viser den store betydning af engarealerne ved åen.
Udskiftningen af den store landsby Uhre var besværlig. Det var ikke alene pga. størrelsen, men også fordi den lå på kanten mellem hede og agerjord. Ageren blev delt i smalle blokke i to rækker øst for byen, så mange gårde fik agerjorden i lodder et stykke fra bygningerne. Gårdbeboerne må allerede inden for kort tidhave oplevet dette som uhensigtsmæssigt, for et kort fra 1844 viser, at den enkelte gårds lodder var blevet delt mellem forskellige gårdbeboere, nok en omfordeling af jorden. Brande blev som en af de få landsbyer blokudskiftet med pæn fordeling af ressourcerne. Flere af de mindre landsbyer som Risbjerg og Brandlund lå så pænt for deres ressourcer, at gårdene, selv om de blev i byen, havde deres jord i regelmæssige blokke.
På trods af den store opsplitning af lodderne var det kun et begrænset antal husmænd, som etablerede sig før 1850.
Der lå kun to herregårde i Ikast-Brande Kommune, og de hørte endda til de mindre: Brandholm med 13 tønder hartkorn ved matrikuleringen 1683. Omkring år 1800 blev en del af den udparcelleret, og i 1831 var den på 7½ tønder. Højris var i 1683 på 9½ tønder og steg til 11 tønder omkring år 1800. Til begge gårde hørte kun lidt bøndergods.
Omkring 1790 lå der i det nuværende kommuneområde fire vandmøller og en vindmølle. Sidstnævnte, Højris Mølle lidt øst for Ikast, var blevet opført i 1786. Vandmøllerne omfattede Klode Mølle ved Elbæk, Bording Mølle ved Skygge Å samt Smedebæk Mølle og Arvad Mølle ved Skjern Å.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Indløbet til vejkisten ved Vøvskær Grøft nær Brande.
I forbindelse med de store vejreformer, der gennemførtes i slutningen af 1700-tallet, og som førte til etableringen af hovedlandeveje til almindelig trafik mellem landsdelene, blev der også anlagt mange såkaldte vejkister hen over åløb med det formål at sikre stabile veje.
Sten- eller vejkisterne fungerede som små under- og gennemløb, der ledte vand under vejene, og som bestod af to parallelle rækker af lodretstillede sidesten placeret ved vandløbenes brinker, hvorimellem vandgennemløbet har passeret. På sidestenene var lagt vandrette dæksten, som bar den vej, der førte over vandløbet. Stenkisterne var dermed et vigtigt led i såvel udvidelsen og forbedringen af landevejsnettet. I 1867 var hovedlandevejsnettet i Danmark særdeles veludbygget.
I årene 2010‑14 blev en række sten- eller vejkister undersøgt flere steder i forbindelse med vejvedligeholdelse. Nordvest for Brande var en stenkiste anlagt over Flø Bæk, hvor denne krydser Herningvej ved Fløvej, mens der nordøst for Klovborg er fundet en over Klovborg Bæk, hvor bækken krydser Skadevej, samt i Palsgård Skov. Stenkisterne anlagt over hhv. en sidegren til Holtum Å, der øst for Store Thorlund krydser Byvej, samt over vandløbet Vøvskær Grøft, udgøres af enkle brokonstruktioner placeret, hvor en vej eller sti krydser et vandløb.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Læs mere om historie i Ikast-Brande Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
