Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Kerteminde Kommune.

.

Bebyggelsesmønsteret i det nuværende kommuneområde var rimelig homogent og med en del herregårde. Ved udskiftningen af landsbyerne, der fandt sted omkring 1780‑1810, valgtes især stjerneudskiftning. I købstaden Kerteminde var fiskeri og skibsfart af betydning for byens udvikling.

Administrativ inddeling

Indtil amtsreformen i 1662 lå området nord for Kerteminde i Nyborg Len, mens området syd for lå i Odensegård Len og efter reformen i hhv. Nyborg Amt og Odensegård Amt. I 1799 blev også området nord for Kerteminde del af Odensegård Amt. Fra 1809 lå hele det nuværende kommuneområde i Odense Amt. Med oprettelsen af købstadsbestyrelser og sogneforstanderskaberne i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på en købstadskommune, Kerteminde, og ni sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kerteminde Kommunes befolkningsudvikling kan kun skildres i store træk før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet pga. et svingende kildegrundlag. På landet blev en vækst afløst af en stagnation under og efter svenskekrigene 1658‑60, og den blev først forvundet ind i 1700-tallet. Købstaden Kerteminde oplevede vækst trods epidemier, bl.a. »den hvide død«, en pestepidemi i 1603, men bl.a. svenskekrigene og konkurrence fra Odense bremsede den til sidst i 1700-tallet. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 6.025 indbyggere i den nuværende Kerteminde Kommune, heraf 711 i Kerteminde. I 1850 var kommunens befolkningstal steget til 11.005, heraf 1.833 i Kerteminde.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Bebyggelsen i den nuværende Kerteminde Kommune var ved matrikuleringen 1682 forholdsvis ensartet: mellemstore landsbyer isprængt en del herregårde og nogle enestegårde. Enkelte store landsbyer var der dog, Revninge med 28 gårde, Viby med 22 samt Martofte og Birkende med hver 21. Huse med jord var ret uens fordelt – bortset fra i Revninge var der næsten ingen syd for Kerteminde, mens deres antal i nord udgjorde en tredjedel af gårdenes.

Udskiftningen omkring 1780‑1810 blev præget af stjerneudskiftninger med forholdsvis brede hovedlodder samt en hel del blokke uden for landsbyerne. Nogle gårde blev flyttet ud i forbindelse med udskiftningen, men i nogle landsbyer, bl.a. i Revninge, valgte man at lade en del gårde beholde jorden lige omkring bygningerne, selv om de fik udlodder. De kan så senere være blevet udflyttet. På halvøen Hindsholm bevirkede landskabets form, at jorden kunne ligge ubekvemt for en gård. Særligt var det et problem i Nordskov, hvor der kunne være flere kilometer fra en gårds bygninger til dens yderste jorder.

Der kendes mindst 19 herregårde, hvoraf de 16 opstod i middelalderen. Ved matrikuleringen 1682 var der 11. Scheelenborg ragede op over dem alle med 176 tønder hartkorn herregårdsjord. Den næststørste var Ulriksholm med 54 tønder. Herregårdene lå spredt ud over hele kommunen. Flere af dem indgik i stamhuse og baronier, hvilket betød, at det blev besværligt at sælge bøndergods til selveje, som det skete for Ulriksholm, Rønninge Søgård og Broløkke. I 1840 nærmede husmændenes antal sig gårdmændenes, men de var geografisk ulige fordelt. I forbindelse med udskiftningen oprettedes huse næsten alle steder, men herefter var det næsten kun på selvejejorder.

Der var i kommunen i 1780 mindst seks vindmøller og fire vandmøller. Vindmøllerne lå nord for Kertinge Nor, bortset fra Østergårds Mølle, som lå på vestsiden af noret. Den ene vandmølle lå ved Geelså, de tre andre ved Vindinge Å.

Bebyggelse og erhverv i byen

Købstaden Kerteminde havde et meget lille opland bestående af Hindsholm og sognene lige omkring byen. Kertemindes fordel var, at sejladsen til Odense i store perioder var meget besværlig, så Odenses handel i høj grad gik over Kerteminde. Hertil kom en pæn handelsflåde samt et stort fiskeri. I 1600-tallet gik det tilbage, pga. dels svenskekrigene, dels åbningen af sejlløbet i Odense Fjord i 1680. 1700-tallet var præget af stagnation, men i slutningen af århundredet blomstrede skibsfart og fiskeri op, og fremgangen fortsatte i første del af 1800-tallet. I 1847 etableredes et jernstøberi, men endnu i 1850 var industrien ikke kommet til byen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kerteminde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850