Bebyggelsesmønsteret i perioden var i høj grad bestemt af jordbundsforhold og terræn, således domineredes egne med moræneler af landsbyer, der kunne have en anseelig størrelse. Derudover lå der mange herregårde i området. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i årtierne omkring år 1800; her valgtes som oftest en stjerneudskiftning, hvor gårdene forblev i landsbyen. Købstaden Bogense oplevede tilbagegang i perioden, bl.a. som følge af pest og krige.
1536-1850 i Nordfyns Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nordfyns Kommune.
Administrativ inddeling
Den nuværende Nordfyns Kommune var indtil amtsreformen i 1662 fordelt mellem Sankt Hans Klosters Len i øst og Rugård Len i vest, efter reformen hhv. Odensegård og Rugård Amter. I 1809 blev hele området placeret i Odense Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 20 kommuner, når undtages et meget lille hjørne af Allese-Næsbyhoved Broby Sognekommune nær den nuværende Hans Christian Andersen Airport i Beldringe. Området havde en købstadskommune, Bogense.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningstallet i Nordfyns Kommune før folketællingernes komme i slutningen af 1700-tallet. I landdistrikterne skete en vækst i 1500-tallet, mens 1600-tallet med krige og epidemier bragte stagnation og tilbagegang. Fra slutningen af 1600-tallet indtrådte igen en vækst. Købstaden Bogense hørte ved middelalderens slutning til mellemgruppen på Fyn, men en storbrand i 1575 og flere pestepidemier satte byen tilbage. Herefter stod det stille, og først i slutningen af 1700-tallet begyndte byen at vokse igen.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 12.390 indbyggere i den nuværende Nordfyns Kommune, heraf 552 i Bogense. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 19.502, heraf 1.497 i Bogense.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Bebyggelsen hang nøje sammen med terræn og jordbund ved matrikuleringen 1682. Mod nord var en bræmme på fem kilometer, hvor jordbunden af moræneler var iblandet stykker med vandaflejringer og andet. Her dominerede små landsbyer og enkeltgårdsbebyggelser. Sydvestligst, i bakkelandskabet, var enkeltgårdsbebyggelse suppleret med små landsbyer også dominerende, men de lå langt tættere på hinanden. Bebyggelsen lå begge steder på eller lige ved klumper af moræneler. Men størstedelen af bebyggelsen i kommuneområdet lå på moræneler, og den domineredes af landsbyer. De største landsbyer var Søndersø med 38 gårde, Nørreby og Lunde med hver 27, Hasmark med 26 og Uggerslev med 25 samt Agernæs og Skåstrup med hver 22. Antallet af husmænd med jord udgjorde en sjettedel (i den vestlige del) til en tiendedel (i den østlige) af gårdmændenes tal. Flere kystsogne havde dog nogle flere husmænd.
Ved udskiftningen i årtierne omkring år 1800 var der et stort behov for at lade gårdbygninger blive i landsbyen, således blev i Hårslev Sogn kun to ud af 70 gårde flyttet ud. Den almindelige løsning var en stjerneudskiftning, evt. kombineret med blokke uden for stjernen. Fine eksempler på stjerneudskiftninger ses i Grindløse og Nørre Højrup. I store landsbyer som Søndersø forblev de fleste gårde i byen, men nogle fik udlodder og flyttede senere ud, eller som i Skåstrup, hvor næsten alle fik små toftelodder og hovedlodder ude på marken.
Der kendes i kommunen mindst 25 herregårde, heraf var 18 oprettet i middelalderen. Ved matrikuleringen 1682 eksisterede 18. De lå enten i den nordlige del eller i den sydvestligste. Der var da et par middelstore herregårde, Harritslevgård på 80 tønder hartkorn hovedgårdsjord og Kørup på 66. Resten lå mellem 20 og 60 tønder, så der var heller ingen helt små. Særegent for egnen var, at mange kom til at blive dele af stamhuse, baronier eller grevskaber, hvor jorden blev bundet og var besværlig at sælge fra. Derfor kom selveje og udstykninger meget sent, og bebyggelsen ændredes relativt lidt. Omkring 1840 var antallet af huse noget forøget, men der var færre, end der var gårde; de var primært kommet i forbindelse med udskiftningen. De huse, der var kommet derefter, lå næsten udelukkende på selvejejord.
Der var i 1780 mindst 14 vandmøller og fem vindmøller. De tre af vindmøllerne lå helt mod nord, mens vandmøllerne var fordelt mellem de mange åer, som løber gennem kommunen.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Bogense havde et stort og rigt opland, som den dog hele tiden måtte kæmpe for mod fremmedes landprang, dvs. handel uden om købstæderne; de mange godsers handel kunne den ikke gøre noget ved. Bogense havde også store bymarker, som gav en god indtægt; der var endvidere en vis færgefart til Jylland og lidt fiskeri. I 1500-tallet havde erhvervslivet det godt, men storbranden i 1575 og svenskekrigene satte byen kraftigt tilbage, så den sank ned til at være Fyns mindste købstad i 1700-tallet. I slutningen af 1700-tallet gik det fremad igen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Nordfyns Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Nordfyns Kommune
- Middelalderen i Nordfyns Kommune
- 1850-1920 i Nordfyns Kommune
- 1920-1970 i Nordfyns Kommune
- 1970-2007 i Nordfyns Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
