Et karakteristisk træk ved bebyggelsesmønsteret i det nuværende kommuneområde var store landsbyer; desuden lå der adskillige herregårde. Ved udskiftningen af landsbyerne, der fandt sted ca. 1790‑1810, valgtes som oftest en stjerneudskiftning, som kunne kombineres med en blokudskiftning. Købstaden Nyborg profiterede af sin placering ved Storebælt, bl.a. opkrævedes her Strømtolden. Derudover havde fiskeri økonomisk betydning.
Den Optiske Telegraf fra begyndelsen af 1790’erne. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Nyborg Kommune
Telegrafbygningen med det rektangulære tårn sammenbygget med et beboelseshus kan stadig ses på Telegrafvej 2 i Nyborg i skovbrynet af Telegrafskov. Den er placeret højt i landskabet, hævet over Nyborg og kystlinjen, hvilket sikrede, at der var ubrudte sigtelinjer til nabotelegraferne.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nyborg Kommune.
Administrativ inddeling
Det nuværende kommuneareal lå indtil 1662 i Nyborg Len, derefter i Nyborg Amt og fra 1799 i Svendborg Amt. Eneste undtagelse var et meget beskedent område omkring Grydstrup, der lå i Odensegård, efter 1809 Odense Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på én købstadskommune, Nyborg, og 12 sognekommuner, når der ses bort fra den lille bid af Odense Amt, der blev placeret i Rynkeby-Revninge Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan kun skønnes om befolkningsudviklingen i den nuværende Nyborg Kommune indtil fremkomsten af folketællinger i slutningen af 1700-tallet. Der var tale om en vækst til ind i 1600-tallet, afbrudt af epidemier som »den hvide død« i købstaden Nyborg 1602‑03, som dræbte ca. 400 indbyggere ud af omkring 2.000. Under og efter svenskekrigene 1657‑60 var der tilbagegang og stagnation, som først omkring 1750 gik over i en vækst, der efterhånden blev mere stabil. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 9.303 i den nuværende kommune, heraf 1.672 i Nyborg. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 14.721, heraf 3.059 i Nyborg.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matrikuleringen 1682 var den nuværende kommune præget af store landsbyer. Den var måske den kommune i landet, hvor store landsbyer var mest dominerende. Langs åerne og helt mod nord ved kysten lå der dog enestegårde og herregårde. De største landsbyer var Tårup med 43 gårde, Frørup med 42, Langå med 33, Refsvindinge med 32, Svindinge med 30, Ørbæk og Øksendrup med hver 26, Ullerslev med 25 og Aunslev med 24. Der var ikke mange husmænd med jord, omkring en for hver otte gårdmænd. Flest var der i Agetved og Langå. Antallet af husmænd uden jord kan ikke bestemmes præcist, men der var mindst lige så mange uden som med jord.
Ved udskiftningen ca. 1790‑1810 var det foretrukne mønster en stjerneudskiftning, i mange tilfælde kombineret med en blokudskiftning; med de store landsbyer var dette ofte nødvendigt. Stjernen kunne variere i udseende, fx fik Kogsbølle lange og smalle lodder, mens Ullerslev fik brede og hensigtsmæssige lodder. I den sidste landsby valgte man at lade nogle gårde beholde en toftelod, selv om agerjorden lå uden for landsbyen. Nogle af disse gårde er aldrig flyttet ud, men har delvis kompenseret gennem tilkøb af jord. I de store landsbyer med over 30 gårde var der mange udflyttere. Omkring 1840 var gårdmændenes og husmændenes antal steget, dels gennem udstykninger fra herregårde, dels gennem udstykninger fra gårde.
Der var nu op mod dobbelt så mange husmænd med jord som gårdmænd. Fra herregårdene var der før år 1800 udstykket en del husmandssteder, mens der ikke var sket meget for fæstegårdenes vedkommende. Halvdelen af husmandsbrugene var oprettet før eller i forbindelse med udskiftningen, mens den anden halvdel var sket gennem udstykninger fra selvejergårde, hvor Ullerslev er et godt eksempel.
Der var mindst 17 herregårde i området, hvor de 12 stammede fra middelalderen. Ved matrikuleringen 1682 var der 12. Glorup var den største med 111 tønder hartkorn herregårdsjord, derefter kom Holckenhavn med 77 tønder og Nyborg Slot med 67 tønder. Flere af dem indgik i baronier eller stamhuse. I begyndelsen af 1800-tallet solgte flere herregårde bøndergodset til selveje, bl.a. Hindemae og Juulskov.
Der var i kommunen i 1780 mindst 15 møller, alle vandmøller. Syv lå ved Ørbæk, fire ved Kongshøj Å, tre ved Vindinge Å og én ved Kavslunde Å.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Nyborgs udvikling var stærkt præget af byens beliggenhed. Det skyldtes ikke, at den var en søkøbstad – det var næsten alle landets købstæder – men dens placering ved Storebælt. Her var den et vigtigt led i hovedfærdselsåren fra Sjælland over Fyn til Jylland og Sønderjylland. Samtidig var den også central for søtrafikken fra Kattegat til Østersøen. Det var denne kombination, som gav byen sin borg, i en periode gjorde den til residensstad, og som gjorde den til lokalt administrationscentrum, stabelstad og opkræver af Strømtolden, dvs. den afgift, som skibe, der sejlede gennem Storebælt, skulle betale indtil 1857.
Nyborgs havneforhold var en stor gevinst for byen. Den ældste på Slipshavn var god at besejle, mens to andre havne inde ved byen krævede regelmæssig opmudring. Bæltfiskeriet var omfattende, og trafikken over Storebælt blev klaret ved færgelav på begge sider af bæltet. I 1624 blev Nyborg en vigtig station på postruten København-Hamborg. Landevejenes udbygning omkring år 1800 gav bedre kontakt med oplandet.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Den optiske telegraf
I begyndelsen af 1790’erne opfandt franskmanden Claude Chappe den optiske telegraf, som vha. semaforer, lys og andre synlige tegn signalerede til nabostationer. Opfindelsen spredte sig, og landtelegrafen fra København til Gottorp blev anlagt i 1801; ved Nyborg lå telegrafen ved Vindinge, men flyttede til Juelsberg i 1808. Telegrafen havde lav bolig og et treetagers tårn. Ovenpå stod en mast med fem tværgående arme med 18 klapper, der kunne danne 42.221 ord. I ca. 1830 blev masten erstattet af en træramme med vendbare plader. Den elektromagnetiske telegraf blev indført i 1854, og telegrafen ved Juelsberg blev nedlagt i 1862. Derefter blev den sømærke og en tid skovfogedbolig. Tårnet blev fredet i 1950.
Videre læsning
Læs mere om historie i Nyborg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Nyborg Kommune
- Middelalderen i Nyborg Kommune
- 1850-1920 i Nyborg Kommune
- 1920-1970 i Nyborg Kommune
- 1970-2007 i Nyborg Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
