Tidslinje over middelalder og nyere tid i Ringsted Kommune.

.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.

Bebyggelsesmønsteret var domineret af mindre landsbyer, om end også enkelte store fandtes. Ved udskiftningen af landsbyerne, som fandt sted ca. 1780‑1810, blev der fortrinsvis valgt en kombination af en stjerne af gårde inde i landsbykernen og de udflyttede gårde i blokke udenom. Købstaden Ringsted oplevede tilbagegang i næsten hele perioden, såvel befolkningsmæssigt som økonomisk, bl.a. ramtes byen af adskillige storbrande.

Administrativ inddeling

Indtil amtsreformen i 1662 lå langt størstedelen af det nuværende kommuneområde i Ringsted Klosters Len; Gyrstinge Sogn lå dog i Sorø Klosters Len. Med reformen blev de to len til hhv. Ringsted Amt og Sorø Amt. I 1798 blev området i Ringsted Amt indlemmet i Sorø Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 11 sognekommuner og én købstadskommune, Ringsted.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der kan ikke siges meget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Ringsted Kommune før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Købstaden Ringsted stagnerede eller gik ligefrem tilbage indtil omkring år 1800, hvorefter befolkningstallet voksede. Landområderne gik frem i 1500-tallet, stagnerede i 1600-tallet grundet krig og epidemier, hvorefter en vækst satte ind i 1700-tallet. Epidemierne ramte spredt, således undgik Benløse pesten i 1650’erne, mens Vigersted fik den i 1654, Ringsted og Kværkeby i 1657. Nedgangen i ét sogn blev dog hurtigt delvis udlignet gennem indvandring fra andre sogne.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Ringsted Kommune 7.286 indbyggere, heraf 730 i Ringsted. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 12.631, heraf 1.380 i Ringsted.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Ved matriklen 1688 var området domineret af mindre landsbyer med under 16 gårde. Der var nogle enkeltgårde, flest i den nordligste del, mens herregårdene overvejende lå i den sydlige del. Der var dog enkelte store landsbyer: Kværkeby med 34 gårde, Benløse med 30, Gyrstinge med 24 og Ørslev med 23. Der var næsten ingen husmænd med jord, noget mindre end én for hver ti gårdmænd. De fleste var at finde i Vigersted Sogn, her var til gengæld 25. Også husmænd uden jord var der meget få af, i Gyrstinge dog ni; men det er ikke sikkert, at alle er blevet registreret.

Et af de store problemer ved udskiftningen, som fandt sted i årene ca. 1780‑1810, nemlig at kombinere ønsket om at beholde gårdene i landsbyen med, at hver gård fik sin jord pænt afrundet, var nemmere at løse i dette kommuneområde. Jo færre gårde der var i en landsby, jo nemmere var det at lade dem blive liggende, og de mindre landsbyer dominerede her. Den langt mest foretrukne løsning blev derfor en kombination af en stjerne af gårde omkring den gamle landsby, mens de udflyttede gårde kom til at ligge i blokke udenom. Dette blev gjort, så gårdenes jorder tilbage i landsbyerne gennemgående blev pænt afrundede. Et godt eksempel herpå er Benløse, hvor der kun blev seks gårde tilbage med fint afrundede jorder. Modsætningen hertil var nabobyen Kværkeby, som var hæmmet af, at der lige nordøst for byen var eng, og sydøst for byen lå herregården Rosengård. På godt halvdelen af stjernen var der 16 gårde med meget aflange jorder.

I forbindelse med udskiftningen opstod mange steder husmandskolonier, fx Ny Jystrup. I 1810 var der flere husmænd med jord end gårdmænd. Mellem 1810 og 1840 opstod der nye husmandssteder, men ikke nær så mange som før 1810. Det var de få steder, der var selvejere som i Kværkeby og Mulstrup, eller hvor et overdrev kunne koloniseres som i Bedsted i Kværkeby Sogn.

Der var mindst 11 herregårde efter middelalderen i kommunen. Ved matriklen 1688 var der seks, hvoraf de tre kan siges at være større: Ringsted Klosters Ladegaard med 74 tønder hartkorn herregårdsjord, Sørup med 66 og Skjoldenæsholm med 60 tønder. De fleste indgik på et tidspunkt i fideikommiser, stamhuse eller lignende, og i flere tilfælde blev bøndergodset solgt sent fra til selveje.

Omkring 1770 var der mindst otte vandmøller og to vindmøller i kommuneområdet, men der havde tidligere været flere. De to vindmøller lå mod syd, Farendløse Mølle og Tvindelstrup Mølle. Tre af vandmøllerne lå ved Ringsted Å og dens tilløb. I Jystrup, ved bredden af Valsølille Sø, fandtes et salpetersyderi. Det fungerede i perioden 1619‑58 og producerede ca. 1,6 ton salpeter til krudtfremstilling.

Bebyggelse og erhverv i byen

Allerede i slutningen af middelalderen var købstaden Ringsted i tilbagegang, og det blev kun værre i de følgende århundreder. Klosteret blev nedlagt som egentligt kloster ved Reformationen, Snekkerup marked blev i 1575 flyttet til Køge og ikke til Ringsted, og i 1615 mistede byen et af sine tre markeder. Et stort problem for købstaden var endvidere, at den ikke havde nogen havn. Derimod klarede håndværkerne sig rimeligt. Usædvanlig mange storbrande ramte byen; det skete i hhv. 1551, 1590, 1693, 1717 og 1747. Først ind i 1800-tallet kom byen bedre på fode, men en industrialisering var endnu ikke begyndt i 1850.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ringsted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850