1536-1850 i Rudersdal Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.

Artikelstart

Området var i perioden præget af små landsbyer med få undtagelser som Nærum og Isterød. I forbindelse med udskiftningen, der fik et noget forskelligt forløb i den nuværende kommune, opstod en lang række husmandssteder. Med nyanlæggelsen af kongevejen i 1764 forbedredes transportmulighederne.

Administrativ inddeling

Indtil amtsreformen i 1662 havde det nuværende kommuneareal været fordelt sådan, at det nordlige område omkring Birkerød hørte til Kronborg Len, og det sydlige omkring Trørød, Holte, Søllerød og Nærum hørte til Københavns Len. Med amtsreformen blev området tilknyttet det nyoprettede Hørsholm Amt. Området blev i 1685 underlagt Københavns Amt for igen i år 1700 at blive delt som før mellem Kronborg og Københavns Amter. I 1730 blev området i Kronborg Amt tilknyttet det genoprettede Hørsholm Amt og blev i 1805 del af Frederiksborg Amt. Hørsholm blev udskilt som selvstændigt sogn af Birkerød i 1790. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev området i overvejende grad fordelt efter den amtslige skillelinje på Birkerød og Søllerød Sognekommuner, mens en lille del af det vestligste af kommunen omkring Birkerød blev tilknyttet Blovstrød Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er vanskeligt at sige noget præcist om befolkningsudviklingen i kommunen før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Men det kan med rimelighed antages, at 1600-tallet har budt på stagnation eller ligefrem tilbagegang pga. klimaforværring, svenskekrige og epidemier. Der var mange huse, og selv om deres beboere var udsatte pga. det lille jordtilliggende, havde de muligheder for binæringer i skoven og på havet. Husenes antal steg da også løbende. I løbet af 1700-tallet begyndte en vækst i befolkningstallet.

Ved den første pålidelige folketælling i 1787 var der 2.596 indbyggere i den nuværende Rudersdal Kommune. I 1850 var befolkningstallet vokset til 5.278 indbyggere, idet kommunen havde en vækst som landsgennemsnittet.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Dronninggård, også kendt som Næsseslottet, ligger ud til Furesø. Bygningen blev oprindelig opført som lystslot for dronning Sophie Amalie i 1661. Den nuværende bygning er opført 1782‑83 til den rige handelsmand Frédéric de Coninck.

.

Det nuværende kommuneareal var i 1682 præget af små landsbyer. Kun Nærum og Isterød kom op på et tocifret antal gårde, nemlig 12 hver. Der var enkelte enestegårde. Bemærkelsesværdigt var det, at allerede på dette tidspunkt var der lige så mange huse som gårde. Der var gennemgående ikke tale om fiskerhuse, men om huse beliggende inde i landet. Flest var der i Birkerød (to huse med jord og 21 uden jord), Høsterkøb (11 med jord og 12 uden), Holte (20 uden jord), mens Nærum og Øverød hver havde ti huse uden jord. Vedbæk havde fem gårde, fem huse med jord og ét uden, så Vedbæk var på dette tidspunkt mere en landsby end et fiskerleje.

Udskiftningen i årene omkring år 1800 forløb meget forskelligt i de to sogne Søllerød og Birkerød. Hvor der i Søllerød var tale om blokudskiftning som det dominerende, evt. med aflange udlodder, virkede udskiftningen i de fleste landsbyer i Birkerød Sogn som rodet og svær at karakterisere – nærmest stjerneudskiftning. Den var heller ikke nem at udføre, for både Birkerød og Høsterkøb var større byer, som lå i udkanten af byens jorder. Omkring udskiftningstidspunktet, antagelig i forbindelse med denne, skete i næsten alle landsbyer en stor vækst i husmændenes antal, så der i begyndelsen af 1800-tallet var langt flere huse end gårde. Herefter foregik væksten i husmændenes antal noget langsommere. Særegent for husmandsbebyggelsen var også, at den i høj grad fandt sted inden for den gamle landsbys område, særlig udpræget i Birkerød og Høsterkøb. I Vedbæk var der pga. fiskeriet nu kommet en større samling huse.

I Birkerød blev flere gårde flyttet ud i forbindelse med udskiftningen, og de gamle bygninger genbrugtes antagelig som huse eller erstattedes af nye. Der var også en husrække fra den østlige kant af byen og ned mod Birkerød Sø. I 1850 nåede bebyggelsen delvis rundt om søen, mens der var grupper af huse vest og nord for byen. I Bistrup, som også lå yderligt i sit ejerlav, skete en stjerneudskiftning, hvorefter gårdene blev liggende inde i byen med mange udlodder mod øst. Selv om disse lå langt fra bygningerne, og en del blev videresolgt, blev de dog ikke bebygget før efter 1850. Kajerød lignede Bistrup i udskiftningsmønster, men heller ikke her kom mange husmænd. I Høsterkøb fulgtes udskiftningen af en større udflytning, og gårdenes plads inde i byen blev overtaget af husmænd. Resultatet blev en meget stor landsby i udstrækning, men med god afstand mellem bygningerne. I Gøngehuse syd for Sandbjerg opstod ved udskiftningen en husmandskoloni. Større ubebyggede områder var Rude Skov og Bistrup Hegn. Langt de fleste husmænd var således i de to store byer og i Gøngehuse.

I den sydlige del af kommuneområdet var det lidt anderledes. Her var også mange husmænd, men de var mere ligeligt fordelt. I Søllerød, Øverød og Nærum boede de i landsbyen, mens de i Holte var i en større koloni lige nord for Holtegård. Også her var der stor vækst i antallet, men væksten var mere ligeligt fordelt mellem landsbyerne.

Med nyanlæggelsen af kongevejen fra København gennem den nuværende kommune i 1764 blev områdets transportmuligheder forbedret væsentligt, og det spillede efterhånden også ind på bebyggelsen, som i nogen grad kom til at foregå langs landevejen.

Der har i perioden været mindst tre herregårde i det nuværende kommuneområde: Dronninggård, Aggershvile og Eskemosegård. Den sidste blev allerede i 1587 lagt ind under Hørsholm, men i 1759 blev selve herregården solgt fra. Dronninggård har størstedelen af tiden fungeret som lystgård.

Kongevejen

Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom fra 1851. Fra bomhuset th. blev der opkrævet bompenge af de vejfarende på kongevejen.

.

Ved Reformationen i 1536 kom kongemagten i besiddelse af næsten 80 % af Nordsjælland. Især Frederiksborg Slot og Kronborg blev vigtige residenser. Kongemagten havde behov for let vejadgang fra København til landsdelen og mellem dens kongelige slotte og ejendomme. Dette førte til anlæggelsen af særlige kongeveje, velanlagte og vel vedligeholdte veje, forbeholdt statsmagtens brug og afspærret fra alfarvejene. I 1584 anlagdes kongevejen fra København over den nuværende Rudersdal Kommune og til Frederiksborg, hvorfra den året efter blev ført til Kronborg. I 1587 blev en forgrening anlagt fra Rude Skov til Hørsholm, og senere fulgte andre strækninger. I sidste halvdel af 1700-tallet blev kongevejene fornyet, og de endnu eksisterende, snorlige veje blev anlagt. Strækningen fra København til i første omgang Hirschholm Slot og senere Frederiksborg var i 1764 den første, man tog fat på. Arbejdet foregik under ledelse af Jean Marmillod, for hvem der er rejst en mindesten ved Rude Skov nord for Holte. I 1775 blev kongevejen åbnet for den almindelige befolkning, frem til 1915 dog mod erlæggelse af bompenge. Kongevejen betød let adgang mellem den nuværende Rudersdal Kommune og hovedstaden, hvilket fik stor betydning for egnens bosættelsesmønster og erhvervsliv.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Rudersdal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850