Det nuværende kommuneareal var i 1682 præget af små landsbyer. Kun Nærum og Isterød kom op på et tocifret antal gårde, nemlig 12 hver. Der var enkelte enestegårde. Bemærkelsesværdigt var det, at allerede på dette tidspunkt var der lige så mange huse som gårde. Der var gennemgående ikke tale om fiskerhuse, men om huse beliggende inde i landet. Flest var der i Birkerød (to huse med jord og 21 uden jord), Høsterkøb (11 med jord og 12 uden), Holte (20 uden jord), mens Nærum og Øverød hver havde ti huse uden jord. Vedbæk havde fem gårde, fem huse med jord og ét uden, så Vedbæk var på dette tidspunkt mere en landsby end et fiskerleje.
Udskiftningen i årene omkring år 1800 forløb meget forskelligt i de to sogne Søllerød og Birkerød. Hvor der i Søllerød var tale om blokudskiftning som det dominerende, evt. med aflange udlodder, virkede udskiftningen i de fleste landsbyer i Birkerød Sogn som rodet og svær at karakterisere – nærmest stjerneudskiftning. Den var heller ikke nem at udføre, for både Birkerød og Høsterkøb var større byer, som lå i udkanten af byens jorder. Omkring udskiftningstidspunktet, antagelig i forbindelse med denne, skete i næsten alle landsbyer en stor vækst i husmændenes antal, så der i begyndelsen af 1800-tallet var langt flere huse end gårde. Herefter foregik væksten i husmændenes antal noget langsommere. Særegent for husmandsbebyggelsen var også, at den i høj grad fandt sted inden for den gamle landsbys område, særlig udpræget i Birkerød og Høsterkøb. I Vedbæk var der pga. fiskeriet nu kommet en større samling huse.
I Birkerød blev flere gårde flyttet ud i forbindelse med udskiftningen, og de gamle bygninger genbrugtes antagelig som huse eller erstattedes af nye. Der var også en husrække fra den østlige kant af byen og ned mod Birkerød Sø. I 1850 nåede bebyggelsen delvis rundt om søen, mens der var grupper af huse vest og nord for byen. I Bistrup, som også lå yderligt i sit ejerlav, skete en stjerneudskiftning, hvorefter gårdene blev liggende inde i byen med mange udlodder mod øst. Selv om disse lå langt fra bygningerne, og en del blev videresolgt, blev de dog ikke bebygget før efter 1850. Kajerød lignede Bistrup i udskiftningsmønster, men heller ikke her kom mange husmænd. I Høsterkøb fulgtes udskiftningen af en større udflytning, og gårdenes plads inde i byen blev overtaget af husmænd. Resultatet blev en meget stor landsby i udstrækning, men med god afstand mellem bygningerne. I Gøngehuse syd for Sandbjerg opstod ved udskiftningen en husmandskoloni. Større ubebyggede områder var Rude Skov og Bistrup Hegn. Langt de fleste husmænd var således i de to store byer og i Gøngehuse.
I den sydlige del af kommuneområdet var det lidt anderledes. Her var også mange husmænd, men de var mere ligeligt fordelt. I Søllerød, Øverød og Nærum boede de i landsbyen, mens de i Holte var i en større koloni lige nord for Holtegård. Også her var der stor vækst i antallet, men væksten var mere ligeligt fordelt mellem landsbyerne.
Med nyanlæggelsen af kongevejen fra København gennem den nuværende kommune i 1764 blev områdets transportmuligheder forbedret væsentligt, og det spillede efterhånden også ind på bebyggelsen, som i nogen grad kom til at foregå langs landevejen.
Der har i perioden været mindst tre herregårde i det nuværende kommuneområde: Dronninggård, Aggershvile og Eskemosegård. Den sidste blev allerede i 1587 lagt ind under Hørsholm, men i 1759 blev selve herregården solgt fra. Dronninggård har størstedelen af tiden fungeret som lystgård.