Området var i perioden præget af tæt opdyrkning med store og mellemstore landsbyer. Udskiftningen fandt sted i 1770’erne og 1780’erne og langt overvejende som stjerneudskiftning. Hovederhvervet var landbrug, især dyrkning af byg og havre og opdræt af malkekvæg. Langs kysterne opstod bebyggelser, der blev centre for en teglværksindustri. Derudover levede man af fiskeri. Ud over købstaden Sønderborg opstod der bysamfund i tilknytning til slottene i Nordborg, Augustenborg og Gråsten.
Vibæk Vandmølle fra omkring 1550. Af Palle Peter Skov/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Sønderborg Kommune
Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Sønderborg Kommune.
Det ældste kort over Sønderborg, tegnet af Johannes Mejer i 1649 og trykt i Casper Danckwerths Newe Landesbeschreibung Der Zwey Hertzogthümer Schleswich und Holstein fra 1652. Kortet er inspirationskilde til denne udgave, som blev trykt i et nederlandsk atlas fra 1693. Kortet giver et tydeligt indtryk af den halvø, den ældste del af byen ligger på. Sønderborg Slot og den tilhørende slotshave syd og sydvest for byen syner noget mere på kortet, end de har gjort i virkeligheden, ligesom flere detaljer er upræcise eller ukorrekte.
Administrativ inddeling
Efter Reformationen var området fortsat delt mellem Sønderborg og Nordborg Amter, som begge i 1564 blev en del af Hans den Yngres områder. Disse blev i 1622 videre opdelt i de små hertugdømmer Nordborg, Sønderborg og Lyksborg på den måde, at øen Als var delt mellem de to førstnævnte, mens alle tre havde områder på Sundeved. I hhv. 1667 og 1668 blev hertugdømmerne Sønderborg og Nordborg erklæret konkurs og gjort til amter under kongen. Nordborg genopstod dog som hertugdømme i 1676, men vendte atter tilbage til kronen 1723-30 og blev på ny et kongeligt amt.
Det meste af den vestligste del af kommunens område og en del ejendomme i Sundeved hørte under adelsgodser, især Gråsten, og dermed før 1713 til den fællesregerede del af hertugdømmet, efter 1713 til Andet Angler Godsdistrikt. Det samme gjaldt efter 1667/68 også Ballegård og Sandbjerg, der blev skilt fra de tidligere hertugdømmer Nordborg og Sønderborg. Sandbjerg blev fra 1685 Slesvigs eneste grevskab under navnet Reventlow. Disse godsområder var ikke underlagt amterne.
På Midtals opstod Augustenborg Gods for en sidegren af de sønderborgske hertuger fra 1651. Frem til 1764 overtog augustenborgerne successivt næsten hele det tidligere hertugdømme Sønderborg. Augustenborgernes godser på Syd- og Midtals blev et særligt administrativt og retsligt område, Det fyrstelige Augustenborgske Distrikt. Til gengæld overtog kongen i 1779 de glücksborgske besiddelser på Sundeved, der blev lagt under Sønderborg Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i Sønderborg Kommune i perioden, men tendenserne er klare. På landet var der en pæn tilvækst i 1500-tallet. Den afløstes af en stagnation og undertiden tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier af pest og tyfus. I 1700-tallet voksede befolkningen, efterhånden kraftigt. Købstaden Sønderborg oplevede en stærk vækst på trods af epidemier frem til 1620’erne, hvor krig, epidemier m.m. bragte stilstand eller tilbagegang. Først efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 indtrådte en fremgang, som blev stærkere efter 1750.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Området var i perioden tæt opdyrket og præget af store og mellemstore landsbyer. I 1667/68 var de største landsbyer regnet efter gårde Ulkebøl med 42 gårde, Holm med 39, Sottrup og Tandslet med hver 26, Dybbøl med 24 og Skelde med 22. Modsat næsten hele resten af Sønderjylland oplevede egnen få gårddelinger efter middelalderen, hvorfor gårdtallet var meget stabilt. Til gengæld steg antallet af huse betydeligt, så der allerede omkring år 1600 var lige så mange huse som gårde, og derfra steg tallet yderligere. Også husene fandtes næsten kun i de etablerede landsbyer, som derved blev store.
En delvis anden udvikling ses i den vestlige del af det nuværende kommuneområde. Kværs og Tørsbøl oplevede betydelige gårddelinger, som efterlod et stort antal ret små gårde, mens der i 1500- og 1600-tallet opstod klynger af huse og småbrug langs fjorden eller i kanten af skovområderne omkring Gråsten. En helt særlig bebyggelseshistorie har halvøen Kegnæs, som blev ryddet for skov i 1615 for at skaffe plads til en ladegård og tre landsbyer.
Udskiftningen af landsbyerne fandt sted som en samlet proces i 1770’erne og 1780’erne. Langt de fleste steder var der tale om stjerneudskiftning, men der forekom dog også en del udflytning fra de store landsbyer. Kun på Kegnæs blev landsbyerne helt opløst. Derimod var der kun ringe vækst i antallet af brug i den følgende periode.
Landbruget på egnen var både før og efter udskiftningen præget af intensivt agerbrug med byg og havre som hovedafgrøder og en del malkekvæg.
I 1500-tallet var egnen rig på herregårde, men på Als blev alle købt op af hertug Hans den Yngre, der gjorde hele øen og en del af Sundeved til et storgodskompleks med slottene i Sønderborg, Nordborg og Glücksborg som centre. Det omfattede desuden en række herregårde eller ladegårde, hvoraf Gammelgård og Østerholm også havde herskabelige bygninger, mens de fleste andre blev rene landbrugsbedrifter. Komplekset blev efter hertugens død i 1622 delt i tre godser, og hertil kom senere et fjerde omkring Augustenborg, der efterhånden overtog næsten hele Syd- og Midtals. I den vestlige del blev adelsgodset Gråsten centrum for et tilsvarende storgods med underliggende ladegårde. Hertil kom få mindre herregårde på Sundeved, hvor især Sandbjerg og Ballegård blev væsentlige efter at være skilt fra de hertugelige besiddelser. Sandbjerg blev fra 1685 til det eneste grevskab i hertugdømmet, kaldet Reventlow.
Hele egnen bevarede sin storgodskarakter til slutningen af 1700-tallet, hvor de store gårde på Nordals, Kegnæs og det meste af Sundeved blev udstykket, mens de overlevede til 1900-tallet på Sydals og omkring Gråsten.
Langs kysterne udviklede der sig særlige bebyggelser med et andet erhvervsgrundlag. Broager Land og kysten omkring Nybøl Nor blev fra 1600-tallet hjemsted for en teglværksindustri, som oplevede stor fremgang i 1700- og 1800-tallet, fx Cathrinesminde Teglværk ved Iller Strand fra 1732, og blev den vigtigste koncentration af denne industri i det danske monarki. Fynshav, Høruphav og Egernsund levede af fiskeri og småskibsfart.
Mølledriften i området er velkendt, og flere møller er helt eller delvis bevarede. Den ældst kendte mølle ved Vibæk fra ca. 1550 blev i 1700-tallet erstattet af det endnu bevarede mølleanlæg. Syd for herregården Sandbjerg ligger ruinen af Sandbjerg Mølle, som hertug Hans den Yngre opførte i 1570’erne, og som var i drift frem til 1916, hvor den brændte. Sandbjerg Sø og Mølledam blev skabt ved et stort anlagt dæmningsbyggeri, og tilløbet til mølledammen blev etableret ved at grave en kanal og lede Snogbæk ned til søen. Ved en restaurering af den nuværende bygning, et beboelseshus fra 1910, hvis nordmur hviler direkte oven på den fredede vandmølles sydmur, blev der i 2002 foretaget en undersøgelse, hvor der blev fundet et stenbrolagt gulv i møllebygningens vestlige del og et teglstensgulv i dens østlige del. Mest berømt blandt møllerne er dog Dybbøl Mølle, der blev opført i 1744.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Ud over købstaden Sønderborg groede tre bysamfund op i tilknytning til områdets store slotte. Ved slottene i Nordborg og Augustenborg opstod samfund, som fik formel status af flækker, hvor det var lovligt at drive handel og håndværk, mens Gråsten ikke fik formel bystatus, men dog en begyndende urban karakter.
Sønderborg mistede sin bymark til en stor hertugelig ladegård i 1500-tallet. Til gengæld nød byen godt af at være hjemsted for et hertugeligt hof i perioden 1568‑1667, hvad der trak både adelige og særlige håndværk til stedet. Byen havde i øvrigt en del handel og håndværk, baseret på det tæt bebyggede og intensivt dyrkede opland. Ud over det blev byen i 1600- og 1700-tallet stærkt præget af maritime erhverv. Det omfattede både skibsbygning og en stor småskibsfart, og efterhånden kom der også et element af langfartssejlads, som kulminerede i første halvdel af 1800-tallet. Byen var i 1700-tallet den mindste af de nordslesvigske købstæder, men større end de fleste købstæder i kongeriget.
Nordborg udviklede sig til en lille oplandsby, som kan sammenlignes med små købstæder i kongeriget, og det fortsatte, efter at hoffet forsvandt fra 1730. Augustenborg blev en udpræget slotsby, domineret af hertugelige funktionærer og håndværkere, som arbejdede for hertugerne. Som oplandsby var den af ringe betydning. Gråsten rummede også et vist mål af hertugelige funktionærer, men blev i øvrigt et lille handels- og håndværkersamfund.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Sønderborg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Sønderborg Kommune
- Middelalderen i Sønderborg Kommune
- 1850-1920 i Sønderborg Kommune
- 1920-1970 i Sønderborg Kommune
- 1970-2007 i Sønderborg Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
