Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Solrød Kommune.

.
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.

Bebyggelsesmønsteret i perioden var udelukkende domineret af landsbyer, hvoraf nogle var store. Udskiftningen af landsbyerne skete i perioden ca. 1780‑1810, og i forbindelse hermed flyttede mange gårde ud. Der blev anlagt en enkelt herregård, Kagstrup, men den eksisterede kun i få år.

Administrativ inddeling

Indtil amtsreformen i 1662 lå den nuværende Solrød Kommune i Roskildegård Len. Området blev efter reformen placeret i Roskilde Amt. Fra 1808 lå området i Københavns Amt. Med oprettelsen af sognekommuner i 1841 blev området fordelt på tre kommuner: Jersie-Skensved, Havdrup-Solrød og den sydlige halvdel af Karlslunde-Karlstrup Sognekommune. Området lå fortsat i Københavns Amt, men med oprettelsen af amtsråd i 1841 kom området til at høre til Roskilde Amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet er det vanskeligt at sige noget præcist om befolkningsudviklingen i den nuværende Solrød Kommune. En vækst i 1500-tallet afløstes af stilstand og undertiden tilbagegang i 1600-tallet, bl.a. som følge af krig og epidemier, således var der pest i 1657. Væksten begyndte tidligt i 1700-tallet, men blev først stabil i anden halvdel af århundredet. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 977 indbyggere i kommuneområdet, heraf 219 i Solrød Sogn. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 1.609, heraf 313 i Solrød Sogn.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ved matriklen 1688 bestod den nuværende Solrød Kommune udelukkende af landsbyer. Solrød og Jersie kunne med hver 23 gårde betegnes som store, Karlstrup med 17 og Kirke Skensved med 15 hørte til de mellemstore, og Havdrup med ni til de mindre. Alle lå de på moræneler og bortset fra Havdrup tæt ved vandløb. Der var så godt som ingen husmænd med jord, dog en enkelt i Solrød. Der er ikke registreret nogen huse uden jord i matriklen, men der kan godt have været nogen.

Ved udskiftningen af landsbyerne, som fandt sted ca. 1780‑1810, stødte flere behov mod hinanden. På den ene side var der en fordel ved at lade gårdene blive liggende i landsbyen, så man dels undgik udgifter til genopførelse, dels beholdt de sociale kontakter. På den anden side kunne der opnås en bedre afrunding af markerne til gården og bedre brandsikring, hvis man flyttede en gård ud. Da landsbyerne gennemgående var store, var det svært at undgå udflytning.

I de største landsbyer, Solrød og Jersie, blev valgt næsten ens løsninger. Den østlige tredjedel af jorden, hvor der var mose og strandeng, blev delt for sig selv i en masse små lodder. Begge landsbyer var langstrakte nogenlunde øst-vest, så det var muligt at lave en stjerneudskiftning med rimelige lodder. Udflytning kunne dog ikke undgås, og i Solrød flyttede syv og i Jersie seks gårde ud. I Jersie opstod ca. fem nye huse med jord, dog var der allerede forinden en halv snes huse midt i bykernen. I Solrød opstod derimod ikke nye huse, men den eksisterende halve snes huse i bykernen øst for kirken fik tildelt jord i nordøst mellem de to Københavnsveje.

Kirke Skensved var en mindre landsby, men lå tæt på åen; derfor flyttede godt halvdelen ud. Der var nu omkring 20 husmandssteder med jord, nogle nyoprettede, mens huse inde i byen fik tillagt jord. Nogle af husmandsstederne lå i tilknytning til en gård, så fordelingen, hver gårdmand sin husmand, gjaldt i mange tilfælde. Karlstrup lå med bygningerne tæt op ad hinanden. Her flyttede 11 gårde ud, syv blev tilbage. Selv om der var over ti husmandssteder inde i byen, fik de ikke jord. I Havdrup flyttede kun to gårde ud, mens den vestlige del, Ulvemose, udstykkedes, mest i huslodder. Udstykningen af huslodder fortsatte, især i den nordlige del, så omkring 1850 oversteg husenes antal væsentligt gårdenes.

Der har været en enkelt herregård, Kagstrup (Karlstrup); den blev oprettet i 1574, men fik kun en kort levetid. Omkring 1770 var der én vindmølle, Karlstrup Mølle, og én vandmølle, Nederste Mølle (tidligere Karlstrup Vandmølle). Øverste Mølle, Kirke Vandmølle, var for længst ude af drift. Der var to kroer i Karlstrup, Godaften Kroen, senere kaldet Gammel Korporalskro, og Lopholms Kro ved Strandvejen. Førstnævnte blev anlagt i slutningen af 1500-tallet ved den nuværende Solrød Strandvej og fungerede som vejkro, indtil den blev flyttet til sin nuværende placering i 1789. Ved udgravningen af kroen i 2008 fremkom rester af flere bygninger fra mindst tre, måske fire faser af kroen. Bygningssporene repræsenterer flere træbyggede konstruktioner og to faser af murede bygninger, hvor store dele af lergulve, fundamentsten og teglbrokker var bevaret.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Solrød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850