Bebyggelsen på Fyn var i perioden karakteriseret ved store landsbyer, dog lå der i den nordvestlige del små landsbyer; på småøerne var bebyggelsen mere varieret. I det nuværende kommuneområde lå der mange herregårde og møller. Udskiftningen fandt sted omkring år 1800, og mange gårde forblev inde i selve landsbyerne. Købstaden Svendborg udviklede sig til en søfartsby, bl.a. som følge af de gode havneforhold.
Ventepose Mølle fra midten af 1800-tallet. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Svendborg Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Den fredede Ventepose Mølle ligger i Bregninge Fredskov helt ned til stranden; vinkelret herpå ses stuehuset fra midten af 1800-tallet. Der er flere forklaringer på møllens navn. Det kan skyldes den tid, som bønderne måtte vente, hvis der ikke var vand nok i mølledammen til at få møllen til at male kornet. En anden forklaring er, at mølleren hejste en pose eller vimpel op i en stang for at signalere, at det nu var muligt at sejle ind til møllen, hvilket ofte skabte problemer pga. vandforholdene.
Administrativ inddeling
Før amtsreformen i 1662 lå hele den nuværende Svendborg Kommune i Nyborg Len, efter reformen i Nyborg Amt. Fra 1799 indgik hele området i det nyoprettede Svendborg Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på én købstadskommune, Svendborg, og 17 sognekommuner foruden en meget beskeden bid af Vester Åby-Åstrup Sognekommune i vest, der ellers lå i den nuværende Faaborg-Midtfyn Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der kan ikke siges noget præcist om befolkningsudviklingen i Svendborg Kommune før slutningen af 1700-tallet. En vækst frem til midten af 1600-tallet blev afløst af tilbagegang og stilstand i årene under svenskekrigene 1657-60. Først noget inde i 1700-tallet begyndte en stabil vækst. Disse tendenser blev ind imellem afbrudt af epidemier, bl.a. i købstaden i 1730, hvor pest hærgede, og igen i hhv. 1747 og 1765, hvor Svendborg ramtes af kopper.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 14.538 i den nuværende Svendborg Kommune, heraf 2.025 i Svendborg. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 25.995, heraf 4.556 i Svendborg.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Ved matrikuleringen 1682 var Svendborg Kommune domineret af store landsbyer. På den fynske del lå de fleste i kystsognene, oftest lidt væk fra selve kysten. I den nordvestlige del, der var mere kuperet og med store indslag af smeltevandssand og -ler, dominerede små landsbyer og enkeltgårde.
Flere herregårde lå også i dette område; ellers lå de gerne ved kysten eller ved større engområder. På de mindre øer var bebyggelsen en blanding af store og mellemstore landsbyer. De største landsbyer var Hesselager med 38 gårde, Øster Skerninge med 35, Gudme med 34, Skårup med 33, Vejstrup med 30 samt Vester Skerninge og Strammelse med hver 28. Antallet af huse med jord var ikke stort, omkring et hus for hver fem gårde; flest var der i Ollerup med 14. Fiskerholt (2 huse), Revsøre (3) og Skårupøre (5), der lå ved kysten, var formodentlig fiskerlejer.
Der var ved udskiftningen omkring år 1800 som andre steder et ønske om at lade gårdene blive inde i selve landsbyen. Mange steder, hvor en gård havde fået en lille toftelod kombineret med en lod ude på marken, blev bygningerne ikke udflyttet før senere. I Ulbølle og Hundstrup under Rødkilde Gods blev alle gårdene dog flyttet ud, og i landsbyerne med afstand til kysten, særligt Vormark, Hesselager og Oure, blev der foretaget en hel eller delvis blokudskiftning med vægt på blokudskiftningen og en høj udflytningsgrad på området mellem landsby og strand.
Der var forholdsvis ikke så stor en vækst i antallet af huse med jord, væksten skete mest i forbindelse med udskiftningen, bl.a. fordi overgangen til selveje ikke gik så hurtigt. På Tåsinge og Thurø skete dog en stor vækst, som skyldtes skibsfart og de nærliggende skibsværfter.
Ved Lundeborg er der undersøgt to vrag af små klinkbyggede skibe, hvoraf det bedst bevarede er årringsdateret til 1590’erne. Vraget var lastet med tagtegl, sikkert en last fra et af områdets teglværker.
Der kendes i den nuværende Svendborg Kommune mindst 27 herregårde. De fleste blev oprettet i middelalderen. Ved matrikuleringen 1682 var der 18, heraf var knap halvdelen små og resten mellemstore. De største var Hvidkilde med 67 tønder hartkorn herregårdsjord, Rødkilde med 61 tønder og Valdemars Slot med 56 tønder. Herefter var der et stykke ned til Broholm med 49 og Hesselagergård med 45 tønder. De mange små herregårde og den omstændighed, at flere herregårde var dele af stamhuse, bevirkede, at frasalg af bønderjord til selveje oftest skete sent, og udparcellering af herregårdsjord ligeledes skete sent, måske slet ikke.
På Tåsinge var der omkring 1780 mindst fire vandmøller og fire vindmøller, heraf hele tre vindmøller i Bregninge. Ventepose Mølle fik sit vand fra mølledammen, hvor det vældede op fra kilder i bunden. På Fyn var der 20 vandmøller og én vindmølle, Slæbæk Mølle. Ved Svendborg var der yderligere én vand mølle, der fungerede som stampe mølle. Der var adskillige små åer, som gav vand nok til en eller flere møller; Hundstrup Å og Syltemade Å havde dog de fleste.
I Svendborg opførtes også flere møller, bl.a. Christiansmøllen på Kongebakken, hvis første mølle stammer fra 1837, den nuværende fra 1859, samt Svendborg Boghvede- og Havremølle fra 1888, anlagt i den ældre Vestergades Mølle. Derudover blev der i 1870’erne bygget flere dampmøller på Svendborg Havn.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Svendborg var begunstiget på flere punkter. Den havde et rigt opland, hvor det lykkedes at holde andre købstæder væk. Havneforholdene hørte til de bedste, hvor diskussionerne ikke som andre steder gik på tilsanding, men om, hvem der havde ansvaret for de forskellige dele. Beliggenheden tæt på Ærø, som var en del af Slesvig, og Tyskland var både til gavn og skade. Den korte vej gav gode muligheder for eksport, til gengæld var ærøboerne og andre aktive med smugleri og en del handel uden om købstaden.
Som andre købstæder oplevede Svendborg en fremgang, som blev standset ved svenskekrigene 1657‑60. De følgende 100 år var præget af stagnation kulminerende med en stor brand i 1789. Et lyspunkt var skibsbyggeri og søfart, som var kommet godt i gang, og som skulle vokse kraftigt i 1800‑tallet. Ud over i købstaden var der også værfter på Tåsinge og Thurø.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Svendborg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Svendborg Kommune
- Middelalder i Svendborg Kommune
- 1850-1920 i Svendborg Kommune
- 1920-1970 i Svendborg Kommune
- 1970-2007 i Svendborg Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
