General Ryes Skanse af . Begrænset anvendelse

1536-1850 i Syddjurs Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde oven på et jordartskort fra GEUS.
.
Fund af skibsvrag omkring Djursland og Anholt. De røde punkter repræsenterer omtalte vragfund i Trap Danmark.
.

Udskiftningen i området skete især som stjerneudskiftning, og kun få gårde flyttede ud. I den forbindelse blev der oprettet mange husmandsbrug. Fra 1700-tallet skete der en udparcellering af gårde, og fra omkring år 1800 blev også hovedgårdsjord udparcelleret. Den eneste købstad i området, Ebeltoft, blev i 1600- og 1700-tallet hårdt ramt af bl.a. krige.

Administrativ inddeling

Den nuværende Syddjurs Kommune lå siden senmiddelalderen i Kalø Len, der i 1662 blev til Kalø Amt, med kun det allervestligste sogn som undtagelse, nemlig Halling Sogn, der lå i Dronningborg Len og Amt. Området blev i 1793 placeret i det nyoprettede Randers Amt, dog stadig med undtagelse af Halling Sogn, der samme år kom under Århusgård Amt, men som i 1799 også blev en del af Randers Amt. Efter oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 var der i området én købstadskommune, Ebeltoft, og 21 sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved matrikuleringen 1683 var der nogle øde gårde, og krig, pest og det dårlige klima har utvivlsomt også givet en befolkningsnedgang eller -stagnation i 1600- og det meste af 1700-tallet.

Der er ikke megen viden om befolkningstallet i Ebeltoft, før der kommer sikre folketællinger i begyndelsen af 1800-tallet. Der er dog ingen tvivl om, at antallet af indbyggere faldt i 1600- og 1700-tallet. Dels ramtes byen af pest og krig adskillige gange, dels gik næringslivet tilbage. To optællinger, der dog er forbundet med usikkerhed, bekræfter tilbagegang: 817 indbyggere i 1672 mod 591 indbyggere i 1769. Det samme indtryk fås gennem oversigterne over ejendom, hvor gårde stod øde.

Ved den første sikre folketælling i 1787 var der i alt 11.265 indbyggere i den nuværende Syddjurs Kommune. I den følgende periode steg befolkningstallet på linje med landsgennemsnittet og var i 1850 på 18.221 indbyggere. Den lille købstad Ebeltoft havde i 1787 591 indbyggere, og dette var i 1850 steget til 1.112 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Den nuværende Syddjurs Kommune var med sit kuperede terræn og sine ådale med større engområder bebygget med en blanding af store og små landsbyer samt enestegårde. I 1683 var der 32 landsbyer med over ti gårde; her lå langt de fleste i den vestlige del. Størst var Thorsager (30 gårde), Hyllested (22), Dejret og Karlby/Krogsbæk (begge med 21 gårde).

Ved udskiftningen blev der langt overvejende foretaget stjerneudskiftninger; selv i de største landsbyer blev der kun flyttet få gårde ud. Thorsager med sine 30 gårde er pga. sin størrelse et tydeligt eksempel. Normalt ville en landsby med så mange gårde være oplagt for en større udskiftning i blokke, men man foretrak en stjerneudskiftning, hvor nogle af stjernens lange arme lå lidt uden for bebyggelsen, men med gårdbygningerne inde i byen. I sådanne tilfælde betød det ofte, at gårdbygningerne på et senere tidspunkt blev flyttet ud eller nyopført, og deres plads inde i byen overtaget af huse. I en del landsbyer blev den enkelte gårds lodder sammenhængende, meget langstrakte og med sære vinkler; men for det meste fik en gård sit tilliggende i adskillige lodder, hvilket bl.a. afspejler de forskellige ressourcer, som gårdbruget behøvede. Dette gjorde det mere attråværdigt for en gård senere at udstykke fjerntliggende jorder, og i disse tilfælde kom tilvæksten af husmandssteder til at ligge uden for byen.

Særlig i forbindelse med udskiftningen blev der oprettet mange husmandsbrug. De ses tydeligt i større eller mindre kolonier i nærheden af de mange herregårde, som lå i området, og kolonierne blev utvivlsomt oprettet for at skaffe arbejdskraft til disse.

Allerede i 1700-tallet voksede antallet af gårde og huse gennem udparcellering af gårde. Dette fortsatte gennem første halvdel af 1800-tallet, hvor også noget af hovedgårdsjorden måtte holde for. Det førte til, at der ved midten af 1800-tallet var flere huse end gårde. Særlig var der forholdsvis mange huse i den østlige og sydlige del. I nogen grad var det omkring herregårdene, mens det i den nordlige del omkring Marie Magdalene også spillede ind, at der med skovene i dette område var mulighed for bierhverv.

Blandt de få arkæologiske undersøgelser af landbebyggelsen fra tiden ca. 1536‑1850 er udgravningen af en øst-vest-orienteret række af større kampesten, der tolkes som rester af en længe, som stod tilbage efter Tøstrup Præstegård, der nedbrændte i 1741. Flere steder i kommunen er der tillige registreret rester af højryggede agre fra perioden, men ellers har de fleste undersøgelser koncentreret sig om produktionsanlæg, heriblandt teglovne ved Rugårdstrand og Hestehave ved Følle Strand. Ved Ørup er der dog undersøgt tre aflange hørtørringsanlæg.

Der er nævnt mindst 18 herregårde i Syddjurs Kommune, hvoraf de 13 optrådte i matriklen 1688. Langt de fleste var mellemstore. Størst i 1688 var Høegholm (84 tønder hartkorn), Kalø Ladegård (79 tønder), Skærsø (72 tønder), Gammel Ryomgård (54 tønder) og Rosenholm (52 tønder). I årene omkring år 1800 solgte næsten alle herregårde fæstegodset til selveje og udparcellerede desuden en del af hovedgårdsjorden, således at der omkring 1830 kun var fire komplette herregårde tilbage (som havde fæstegods nok til at opfylde kravene i forbindelse med skattefrihed), nemlig Kalø Ladegård, Rosenholm, Skaføgård og Møllerup.

Med sine mange og vandrige vandløb var området domineret af vandmøller, fx Ørnbjerg Mølle. Omkring 1788 var der ikke mindre end 20 af dem, og hertil kom to, som fungerede som stampemøller. De var fordelt på mange åer og bække, bl.a. Mølleå og Rosenholm Å.

Bebyggelse og erhverv i byerne

I perioden 1536‑1850 var der fortsat kun en enkelt købstad, Ebeltoft. Udviklingen i Ebeltoft var hæmmet af et lille opland, som var truet af Aarhus, men byen havde til gengæld fordel af sin centrale beliggenhed mellem Kattegat og bælterne. I 1552 fik Ebeltoft flyttet de tre årlige markeder i Fuglslev lidt nord for byen ind til købstaden.

Ebeltoft Vig var en glimrende naturhavn, og Ebeltoft havde oprindelig en lille flåde af småskibe, som fragtede varer rundt i riget. Især fisk, landbrugsprodukter og tømmer skabte gode tider for Ebeltofts søfart i 1500- og 1600-tallet og gav byens handelsflåde vokseværk.

Den maritime sfæres betydning for området kommer til udtryk i fund af skibsvrag og vragdele fra forskellige begivenheder og perioder. Der er bl.a. fundet rester af et stort søslag d. 23. juli 1659 mellem den danskhollandske og svenske flåde. I slaget, der foregik lige ud for Ebeltoft by, gik adskillige danske transportskibe op i flammer, og den hollandske fregat Wapen van Enckhuyzen sprang i luften. I 1893 blev en af bronzekanonerne fra fartøjet bjærget.

Selv om krigshandlingerne i 1600-tallet gik hårdt ud over byen, forblev handelsflåden stor, men under og lige efter Store Nordiske Krig 1700‑20 gik størstedelen af skibene tabt. Gennem næsten hele 1700-tallet led byen under meget dårlige havneforhold. En ny havn blev bygget i 1820’erne, og med de bedre konjunkturer for landbruget gik byen frem i de følgende år.

Ved Gåsehage på den sydlige del af Ebeltofthalvøen er der registreret flere vrag fra perioden. Årsagen til forlisene skal især findes i den stærke strøm i området. Af disse vrag er det store Gåsehagevrag veldokumenteret og undersøgt. Vraget, som udgør resterne af et 20 m langt lastskib, dateres til begyndelsen af 1700-tallet. Foruden en last af korn indeholdt skibet personlige genstande, eksempelvis træskeer og kridtpiber samt almindeligt skibsinventar, og det havde utvivlsomt en købstad som sin destination, men hvilken vides ikke. Korntønderne havde initialer, der menes at være bomærker.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

En af sølvringene med Maria og Jesusbarnet udført i relief centreret på en ellipseformet 22 × 17 mm stor plade.

.

Af en håndfuld kendte skattefund fra Syddjurs Kommune er det mest imponerende Balleskatten fra midten af 1600-tallet. Ud over 12.121 mønter med en samlet vægt på 29 kg indeholder skatten også en stor mængde forskellige sølvgenstande, herunder en prægtig kande.

Et andet stort skattefund, dateret til 1500-tallets første halvdel, stammer fra Østervang ved Ebeltoft. Det består af næsten 3.000 mønter, herunder fire guldmønter – rhinske gylden – og tre forgyldte sølvfingerringe, hvoraf to af ringene har billeder af Maria og Jesusbarnet i relief.

Hekseprocesser på Rugård

Herregården Rugårds ejer, Jørgen Arenfeldt, førte 1685‑87 heksejagt i Rugård Birk. Han brugte Rugårds fangekælder som fængsel og torturkammer, og i voldgraven udførte han den vandprøve, som skulle afgøre, om den anklagede var heks eller ej. Mange blev anklaget. To kvinder blev brændt på bålet ved Rugård, to døde i fangenskab, mens det lykkedes en mand at flygte. Jagten stoppede, da en af de hekseanklagede angav 15 prominente borgere, bl.a. Aarhus’ borgmester, for at være hekse. Borgerne anlagde injuriesag ved Højesteret og vandt. Arenfeldt fik bødestraf, forbud mod at drive heksejagt og frataget birkeretten. Han døde i 1717 som en fattig mand.

Videre læsning

Læs mere om historie i Syddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links