I perioden lå der kun én landsby i den nuværende kommune, nemlig Vallensbæk. Udskiftningen skete som stjerneudskiftning, hvor gårdene i første omgang blev liggende inde i selve landsbyen.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Vallensbæk Kommune i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 opstod Vallensbæk Sognekommune, hvis udstrækning langt overvejende var sammenfaldende med det nuværende kommuneareal.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der er ikke mange kilder til befolkningsudviklingen i kommunen før folketællingerne i slutningen af 1700-tallet; bl.a. mangler de første kirkebøger. Generelt skete der en befolkningsvækst i begyndelsen af 1600-tallet, som afløstes af stagnation, måske endda tilbagegang som følge af svenskekrigene, epidemier og en klimaforværring, men man ved ikke, i hvor høj grad Vallensbæk Kommune afveg fra det almindelige. I 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige mere jævnt pga. et større og mere stabilt høstudbytte, en lang fredsperiode og fravær af pest efter 1711. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 241 indbyggere i kommunen, og dette tal var i 1850 steget til 412 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Det velbevarede gadenet i Vallensbæk Landsby afspejler i høj grad landsbyens udstrækning før udskiftningen i 1780’erne. Enkelte gårde og huse, som Bygaden 38 (billedet), der er opført i første halvdel af 1700-tallet, viser ligeledes tilbage til den historiske landsby, der har sine rødder i middelalderen.

.

Den nuværende kommune omfattede ved Christian 5.s matrikel i 1682 kun én landsby, Vallensbæk, med 14 gårde og 6 huse uden jord. Antallet af gårde var svagt voksende; således var der i slutningen af 1700-tallet 16 gårde. Gårdene lå klumpet sammen i landsbyen i nærmest tre øst-vestgående rækker med husmændene hist og her. Denne opdeling i rækker kan umiddelbart virke underlig, men var meget naturlig, idet et tilløb til Store Vejleå løb mellem den nordlige og den mellemste række og opdelte byen. Det bevirkede også, at flere gårde lå på en skråning med nem adgang til vand.

Landsbyen lå på kanten af agerjorden med agerjorden øst herfor. Vest for landsbyen lå engjorden ned mod Store Vejleå. Ved udskiftningen valgtes en stjerneudskiftning, så næsten alle gårdene kunne blive liggende inde i landsbyen. Da den ret store landsby kun havde agerjord til den ene side, blev gårdenes lodder meget lange og smalle, og nogle måtte endda have udlodder langt fra bygningerne. Eng- og mosejorden blev delt i mange små lodder. Ved udskiftningen fik omkring ti husmænd lodder nord for byen, men kun få byggede på stedet inden 1850.

I løbet af første halvdel af 1800-tallet blev flere gårde flyttet ud fra byen, særligt fra den sydlige del. Nogle af de fraflyttede tomter gav plads til nye huse, men ellers skete der ikke nogen vækst i husenes antal.

Ved Gammel Køge Landevej, helt op mod skellet til Brøndbyvester, lå Fedtekroen, som muligvis havde fået sit navn af, at vognene blev smurt her. Her blev der i år 1800 bygget en ejendom, hvor der i mange år var krohold.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vallensbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850