Et karakteristisk træk ved bebyggelsesmønsteret var de mange store landsbyer. Ved udskiftningen af landsbyerne, som fandt sted ca. 1780-1810, skete der en omfattende udflytning af gårde, hvorved landskabet helt ændrede karakter. Der opstod samtidig et stort antal husmandsbrug, ofte samlet i kolonier. Udviklingen i købstaden Store Heddinge var hæmmet af, at byen ikke havde nogen havn.
Rytterskolen i Lille Heddinge blev opført i 1722 og fortsatte med at være skole indtil 1892. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Stevns Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Tegningen fra 1897 viser den dramatiske situation, hvor Lille Ib, Gøngehøvdingens tro tjener, er blevet fanget på taget af Gjorslevs tårn, tvunget derop af svenske soldater. Ib har sikret sig med sit bælte, så han ikke styrter ned, og hans krage flyver op til ham med mad, så han ikke dør af sult. Illustrationen stammer fra Carit Etlars roman Dronningens Vagtmester (1855) med tegninger af Poul Steffensen.
Den velbevarede rytterskole i Lille Heddinge blev opført i 1722 og fortsatte med at være skole indtil 1892. Bygningen blev fredet i 1918. I dag hører rytterskolen under Stevns Bibliotekerne. Der er indrettet en skolestue, således som den så ud i slutningen af 1800-tallet. Derudover er der en skolehistorisk samling. Bygningen anvendes også til afholdelse af forskellige kulturelle arrangementer.
Administrativ inddeling
Indtil amtsreformen i 1662 lå hele den nuværende Stevns Kommune i Tryggevælde Len, derefter i Tryggevælde Amt. I 1803 blev området placeret i Præstø Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på 12 sognekommuner og én købstadskommune, nemlig Store Heddinge.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Det er vanskeligt præcist at beskrive befolkningsudviklingen i den nuværende Stevns Kommune før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. En fremgang i 1500-tallet blev efterfulgt af stagnation i 1600-tallet og igen vækst i 1700-tallet. Købstaden Store Heddinge blev nok ikke påvirket så meget som andre købstæder af tilbagegangen i handelen i 1600-tallet, for den baserede sig meget på landbrug. Der var i perioden flere brande i Store Heddinge, og pesten slog ned her i 1657, mens Højerup og Magleby gik fri.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Stevns Kommune 7.300 indbyggere, heraf 565 i Store Heddinge. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 12.299, heraf 1.076 i Store Heddinge.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
De store landsbyer dominerede kommuneområdet ved matriklen 1688; der var ikke andre steder så mange landsbyer med over 30 gårde: Strøby med hele 58, Magleby med 38, Holtug med 37, Sigerslev med 34, Frøslev med 33 og Lille Heddinge med 32. Fire af de seks enkeltgårde lå helt mod vest. Der var i 1688 meget få husmænd med jord, mindre end én for hver 16 gårdmænd. Kun to husmænd uden jord kendes, men det er ikke sikkert, at alle blev registreret.
Under udskiftningen ca. 1780-1810 var det tit svært at få de fleste bønders ønske om at lade gårdene blive liggende i landsbyen til at harmonere med landøkonomernes ønske om at få gårdene flyttet ud og lodderne pænt afrundet, således at transportafstanden blev mindst. På Stevns var der særlige problemer med de store landsbyer, men landøkonomerne må have glædet sig, for sjældent er der set så stor en udflytning, hvor selv lodderne i landsbyen blev flot afrundet. Da det gælder alle landsbyer, må herregårdene have spillet ind og bestemt mønsteret. Fra at være et landskab med store landsbyer med stor afstand imellem blev det pludselig et landskab med små landsbyer med mange gårde imellem. I forbindelse med udskiftningen blev der oprettet mange nye husmandsbrug, ofte i større eller mindre kolonier som Magleby Huse. Efter udskiftningen var der lige så mange huse som gårde, og i 1840 var der flere huse end gårde.
I forbindelse med udskiftningen blev der anlagt en række diger. Flere af disse er lokaliseret og arkæologisk undersøgt ved anlægsarbejde i området. De fleste af digerne har kun bestået af et lavt jorddige, men ved udgravning har de vist sig at være stringent opbygget med en kerne af lerjord og en grøft på hver side. Ved Lille Heddinge og Renge er digerne bevaret i en karakteristisk stjerneudskiftning, hvor gårdene blev liggende i landsbyen.
Der har været mindst ni herregårde i det nuværende kommuneområde, hvoraf de fire både var store, oprettet i middelalderen og overlevede perioden ud, nemlig Gjorslev med 179 tønder hartkorn herregårdsjord i 1688, Søholm med 150, Juellinge med 95 og Vallø med 79 tønder. Der har været tale om en yderligere koncentration, for flere af de nævnte samt de mindre har været på samme hånd, ligesom de har været dele af stamhuse eller lignende. Derfor er overgangen til selveje først begyndt godt ind i 1800-tallet.
Der var omkring 1770 to vandmøller og hele ti vindmøller i kommunen. Vandmøllerne Skrosbjerg og Vråby lå ved Tryggevælde Å, mens vindmøllerne var jævnt fordelt.
Bebyggelse og erhverv i byen
Købstaden Store Heddinge lå langt inde i landet, hvilket var meget hæmmende for udviklingen, og byen måtte bruge Rødvig og Gjorslev Bøgeskov som udskibningshavne. Oplandet var rigt, men det var et problem at fastholde det både juridisk, hvor staten ofte overvejede at indskrænke privilegierne, og i praksis, hvor bønderne søgte andre steder hen for at handle. Så byen levede af sine bymarker, som var ret store. Der var ikke industri før 1850.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Gøngehøvdingen og hans partisaner
»Gøngehøvdingen« er kendt fra romanen Gjøngehøvdingen (1853), som Carl Brosbøll skrev under pseudonymet Carit Etlar, og fra filmatiseringer af denne, fx tv-serien fra 1992. Bag romanens hovedperson gemmer sig en historisk skikkelse, Svend Poulsen. Han voksede op i Gønge Herred i Skåne, deltog i det danske felttog i Tyskland i 1625 og var under krigen med Sverige 1644-45 i Halland ved et dragonkompagni. Her organiserede han også partisankrig mod svenskerne under den dansk-svenske krig 1657-58. Taktikken blev videreført under den efterfølgende krig 1658-60. Mens København var belejret, satte Poulsen gang i »snaphanekrig«; snaphaner var en form for partisaner. I hans egen beretning hører man om ham og hans folks likvidering af svenske soldater i stort tal på Syd- og Sydøstsjælland.
Den begynder således: »straks ud i Stevns Herred og i Torøje, Lyderslev og de andre omliggende Landsbyer skød vi 3 Kvartermestre og 8 Ryttere ihjel«. Videre hedder det, at 24 svenskere blev fanget en morgen i præstegården i Sværdborg (i den nuværende Vordingborg Kommune): De blev gjort »kaput i skoven«. Efter krigen boede han på Lundbygård nær Præstø og fik en sidste indsats under Den Skånske Krig 1675-79. Han nævnes i 1673 for første gang med navnet Gønge.
Videre læsning
Læs mere om historie i Stevns Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Stevns Kommune
- Middelalder i Stevns Kommune
- 1850-1920 i Stevns Kommune
- 1920-1970 i Stevns Kommune
- 1970-2007 i Stevns Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
