Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 331016
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170210-54
- Anlæg
- Krigergrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1856 e.Kr.)
1849-krigergrav - K. Rasmussen
Inskription
Kors
Gravstedet
Original fredningstekst
Fr.nr. 3310:16 Krigergrav fra 1849, Viuf Kirkegård. Gravmindet består af et jernkors, der er nedsat i et granitfundament. Granitfundamentet er 63 cm langt, 47 cm bredt og 13 cm højt. Selve jernkorset er 180 cm højt, 110 cm bredt og 5 cm tykt. På en inskription midt på korset står: Knud Rasmussen-Attrup / Menig i 1ste Jægercorps / Falden den 7te Mai 1849. Gravstedet er sat over underjæger ved 1. jægerkorps, 3. kompagni, Knud Rasmussen, der var søn af husmand Rasmus Rasmussen og Karen Jensdatter. K. Rasmussen blev født i Attrup, Koed Sogn, den 25. maj 1825. Under en rekognoscering kom danske jægersoldater i kamp med preussiske soldater ved Blåkærskov den 7. maj 1849, hvor K. Rasmussen mistede livet. Både han og en falden preussisk soldat blev begravet i skoven, men i 1856 blev begge soldater genopgravet og gravlagt på Viuf Kirkegård. På K. Rasmussens grav blev samme år rejst et jernkors.
Undersøgelseshistorie
- 2016
- Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenKrigergrav fra 1849. Gravmindet består af et jernkors, der er nedsat i et granitfundament. Granitfundamentet er 63 cm langt, 47 cm bredt og 13 cm højt. Selve jernkorset er 180 cm højt, 110 cm bredt og 5 cm tykt. På en inskription midt på korset står: ”Knud Rasmussen-Attrup / Menig i 1ste Jægercorps / Falden den 7te Mai 1849”. Gravstedet er sat over underjæger ved 1. jægerkorps, 3. kompagni, Knud Rasmussen, der var søn af husmand Rasmus Rasmussen og Karen Jensdatter. K. Rasmussen blev født i Attrup, Koed Sogn, den 25. maj 1825. Under en rekognoscering kom danske jægersoldater i kamp med preussiske soldater ved Blåkærskov den 7. maj 1849, hvor K. Rasmussen mistede livet. Både han og en falden preussisk soldat blev begravet i skoven, men i 1856 blev begge soldater genopgravet og gravlagt på Viuf Kirkegård. På K. Rasmussens grav blev samme år rejst et jernkors.
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen
Krigergrav
Krigergrave er gravsteder over faldne soldater. Oftest er krigergravene sat over soldater, der faldt i kamp. I visse tilfælde har det ikke været muligt at foretage begravelse af den faldne soldat, som kan være faldet langt fra landets grænser, og derfor findes der på flere kirkegårde mindesteder over soldater, som er gravlagt langt fra hjemegnen. Krigergravene er oftest rejst over danske soldater, men kan også være sat over soldater fra fjendens side. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
