Skoven af master var et årligt tilbagevendende syn i Marstal Havn i begyndelsen af 1900-tallet, hvor byen stadig havde en stor sejlskibsflåde, der opankrede for vinteren. De følgende år blev hårde for skibsfarten pga. dels truslen fra de tyske ubåde, dels konkurrencen fra de stadig mere effektive dampskibe. Foto fra 1914.
.
Sejlmagere i arbejde på et sejlmagerloft i Marstal. Lofter var velegnede til sejlmageri, der var et pladskrævende erhverv. På Ærø var der flere skibsredere, der ved siden af rederivirksomheden drev sejlmagerværksteder. Foto antagelig fra 1920’erne.
.

Ærø blev efter krigen i 1864 indlemmet i Kongeriget Danmark, hvilket ad flere omgange komplicerede forbindelsen til Als. Øens befolkningstal steg frem til omkring år 1900, og der blev oprettet flere mindre landbrug. Ældre tiders skibstrafik blev moderniseret med dampskibsforbindelser. Søfarten blomstrede i Marstal, mens den stagnerede i Ærøskøbing. De mange søfolk betød, at 1. Verdenskrig ramte øen hårdt.

Administrativ inddeling

Selve Ærø og øen Store Egholm lå indtil 1864 i Nordborg Amt og var dermed en del af hertugdømmet Slesvig, mens Birkholm lå i Kongeriget Danmark, i Drejø Sognekommune i Svendborg Amt. Med underskrivelse af freden i Wien i 1864 blev Ærø og Store Egholm indlemmet i Kongeriget Danmark, hvor de også blev placeret i Svendborg Amt. Øen var fra 1867 fordelt på seks kommuner: Bregninge, Tranderup, Rise og Marstal Landsogns Sognekommuner, Marstal Handelsplads samt Ærøskøbing Købstadskommune. Store Egholm lå i Marstal Landsogns Sognekommune. I 1869 blev nordspidsen af øen udskilt af Bregninge Sognekommune og blev til Søby Sognekommune. Søby Sognekommune blev i 1908 udvidet mod syd på Bregninge Sognekommunes bekostning.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningen voksede fra 10.550 indbyggere i 1850 til 12.509 i 1901. Omkring år 1900 vendte udviklingen, og i 1916 var øens befolkningstal faldet til 11.786. Ærøskøbing havde i 1850 1.625 indbyggere, mens Marstal havde 2.375. Hvor Ærøskøbings befolkningstal faldt igennem perioden, steg det i Marstal, og i 1916 havde byerne hhv. 1.364 og 3.269 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Efter inddæmningen af Gråsten Nor i 1856 blev Marstal forbundet med den øvrige del af Ærø af en fast vejforbindelse på diget. Der havde fra gammel tid været forbindelse med skibe og både til Fyn, Jylland og de sydfynske øer. I 1865 blev Ærøs første regelmæssige dampskibsforbindelse etableret mellem Svendborg, Rudkøbing og Marstal. Ærøskøbing fik en dampskibsforbindelse til Svendborg i 1875 med stiftelsen af A/S Dampskibsselskabet Ærø. Forbindelsen til Als blev afbrudt under krigen i 1864. Efter Hertugdømmernes indlemmelse i Preussen fortsatte Søby-Mommark-færgeforbindelsen, dog med afbrydelser pga. de ændrede nationale og politiske forhold. I 1903 kom der færgeforbindelse fra Søby til Faaborg, og samme år blev der etableret en indenøs bådrute mellem Kleven Havn ved Ommel og Ærøskøbing. I 1906 blev der oprettet en daglig postbådsforbindelse mellem øen Birkholm og Marstal.

Marstal fik et gasværk i 1899 og Ærøskøbing i 1907. Forinden havde Søby i 1903 fået øens første elværk. Herefter fulgte elværkerne i Tranderup i 1909, i Rise og Marstal i 1912 og i Ærøskøbing i 1913.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På landet betød befolkningsudviklingen en øget udparcellering af de mange, overvejende små brug i flere mindre gårde og husmandsbrug. Fra 1880’erne blev der oprettet mejerier på øen; det private Rise Mejeri åbnede i 1883, og i 1884 åbnede Bregninge Andelsmejeri. Herefter blev der oprettet flere andelsmejerier, og ved periodens slutning var der blevet oprettet otte mejerier.

Foruden landbrug og fiskeri dominerede de søfartsrelaterede erhverv centreret omkring Ærøskøbing, Marstal og Søby. Ud over tømrere, sejlmagere o.l. havde der fra begyndelsen af 1800-tallet været en navigationsskole i Marstal. Den industrielle udvikling på Ærø fandt primært sted inden for værftsindustrien. Dette skete især i Marstal, hvor firmaet H.E. Christensen i 1913 omlagde sit værft til at producere stålskibe.

Mens skibsfarten fra købstaden Ærøskøbing stagnerede efter 1867, blev perioden en guldalder for søfarten i Marstal, der kulminerede i 1890’erne med en flåde på omkring 340 skibe, hvoraf mange sejlede på langfart. Den uindskrænkede ubådskrig under 1. Verdenskrig, som blev iværksat af Tyskland fra d. 1. februar 1917, ramte den ærøske søfart hårdt. Ærø mistede frem til afslutningen af krigen 43 skibe, og ubådskrigen kostede 53 ærøske sømænd livet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Ærøskøbing Amts og Bys Sygehus (i dag: Sygehusenheden Ærø) med plads til 16 patienter blev opført i 1891 lige uden for Ærøskøbing. Samme år blev en karantænebygning i Marstal Landsogn oprettet til personer, der kom til øen med smitsomme sygdomme. I 1920 blev der opført et epidemisygehus med plads til 12 patienter ved siden af sygehuset.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ærø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920