På dette postkort fra begyndelsen af 1900-tallet ser man Jørgen Andersens købmandsforretning på Stationsvej i Måløv. Forretningen, kaldet JA, åbnede i 1907, hvor der som følge af Frederikssundbanens åbning i 1879 var kommet økonomisk fremdrift i byen. Købmandsforretningen fortsatte i familiens eje, og der skete løbende udvidelser. I 1965 blev købmandsforretningen omformet til et supermarked.
.

Maaløv Fællesmejeri blev opført på Måløv Hovedgade i 1912 med en 17 m høj skorsten. Mælken til mejeriet blev leveret af ca. 58 gårde fra det omkringliggende område. Året efter begyndte mejeriet at levere størstedelen af sin mælk til det københavnske mejeri Enigheden, der var grundlagt i 1897 som en del af arbejderkooperationen. Fotograferet 1910‑15.

.

Ballerup Kommune var en udpræget landkommune i perioden. Landbruget var dominerende, men industri og handel begyndte at spille en rolle. Befolkningen voksede støt, og jernbanen kom til kommunen.

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneområde udgjordes i perioden af Ballerup-Måløv Sognekommune i Københavns Amt. I den vestlige del af kommunen blev den noget bugtede grænsedragning mod Stenløse-Veksø Sognekommune rettet ud i 1869.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 var der 1.697 indbyggere i det område, der i dag udgør Ballerup Kommune. Ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet steget til 3.073 indbyggere. Det var både Ballerup og Måløv Sogne, der havde oplevet en støt stigning i befolkningstallet gennem perioden.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1879 åbnede Frederikssundbanen, og der blev anlagt stationsbygninger i både Måløv og Ballerup, men først i 1906 kom der et trinbræt i Skovlunde. Skovlunde måtte dog selv betale for et lille hus med ventesal samt driftsudgifterne.

Ballerup fik gasværk i 1909.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Selv om jernbanen blev lagt lidt uden for både Måløv og Ballerup, fik den betydning for begges byudvikling. I Pederstrup kom der desuden teglværk og lervarefabrik. Jørgen Andersen åbnede i 1907 en købmandsforretning i Måløv, som kom til at danne grundlag for et familiedynasti inden for købmandsbranchen.

Både i Ballerup og ved »Møghuset« i Måløv havde man i en årrække fornøjelsen af at være endestation for indholdet af københavnske lokumsspande. I Ballerup blev denne drift nedlagt i 1901, men i Måløv varede den frem til 1927. Købmand Jørgen Andersen købte siden »Møghuset« til opbevaring af kunstgødning.

Eskebjerggård opførte en lille fabrik til inddampning af lavendel, der blev solgt videre til Sæbefabrikken A/S C. Schous Fabrikker.

Befolkningen ernærede sig hovedsagelig af landbrug, og der blev bl.a. dyrket hvede, rug, byg og havre. Desuden foregik tørveproduktion og skovarbejde. I år 1900 var 697 beskæftiget inden for landbrug, 384 inden for industri og håndværk og 129 med handel i Ballerup. I Måløv var antallet inden for de tre sektorer hhv. 217, 47 og 13. Landbruget til trods var mejeridrift ikke omfattende i kommunen. Alligevel blev et mejeri oprettet i Skovlunde i 1885, og i 1912 fulgte Maaløv Fællesmejeri. Ballerup fik også et mejeri.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Ballerup-Måløv Sognekommune lå i Lyngby folketingskreds, der i størstedelen af perioden sendte konservative kandidater til Folketinget. Omkring år 1900 begyndte dette dog at blive kraftigt udfordret af Socialdemokratiet, der også formåede at vinde mandatet enkelte gange ved folketingsvalg. Sognerådsvalg i Ballerup-Måløv Sognekommune fulgte samme tendens, og ved periodens slutning var det største parti Socialdemokratiet med Det Konservative Folkeparti som det næststørste.

Ud over de eksisterende skoler i Ballerup, Måløv og Skovlunde blev der åbnet nye skoler i Ballerup i hhv. 1902 og 1915 og i Måløv i 1920. I 1885 blev desuden Teknisk Skole i Ballerup oprettet, men flyttede til ny bygning i 1916. Dronning Louises Børnehospital åbnede i 1913 en filial i Måløv til børn, der kunne have godt af den friske luft på landet.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ballerup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920