Skibsfarten i Dragør døde næsten ud mod slutningen af 1800-tallet, mens flere nye industrier voksede frem. Ved Store Magleby blev der fortsat dyrket grøntsager til det københavnske marked, og åbningen af Amagerbanen i 1907 understøttede handelen. Jernbanen øgede også den tidlige turisme til de to byer, der længe beholdt deres kommunale særstatus.
Vævesalen på 1. Christensen og Søns væveri i 1910. Af Thorvald Holte/Historisk Arkiv Dragør.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Dragør Kommune
Der er feriestemning på havnen i Dragør. Tv. ses indgangsbygningen til Dragør Søbad, der var blevet anlagt i 1890. Th. ligger Dragør Badehotel, som var med til at lokke mange turister til byen. Foto fra ca. 1910.
Der har været mølledrift i Store Magleby siden 1600-tallet. I 1694 blev der opført en stubmølle, som var i funktion indtil 1912 for at blive revet ned i 1917. Fra slutningen af 1800-tallet blev der i tilknytning til møllen drevet et bageri. På dette foto fra 1905 ses bl.a. brødhandler Carl Mortensen siddende i hestevognen.
Tekstilproduktionen trækker tråde langt tilbage i Dragørs historie. I begyndelsen af 1700-tallet blev det tilladt for familier af søfolk at drive håndværk. Snart stod der en væv i nærved alle Dragørhjem, og de driftige sømandskoner blev konkurrenter til hovedstadens dyrere mandlige vævere. I løbet af 1800-tallet blev hjemmeproduktionen gradvis overtaget af industrien, som dog først for alvor fik succes med firmaet I. Christensen & Søn, der åbnede et dampvæveri i byen i 1892. På billedet ses vævesalen på I. Christensen & Søns væveri i 1910.
Administrativ inddeling
Det nuværende kommuneareal blev i perioden dækket dels af Store Magleby, der først i 1857 fik status af sognekommune, dels af Dragør by, som fik kommunal status i 1910. Området lå i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Langt hovedparten af befolkningen var koncentreret i byerne Dragør og Store Magleby. Befolkningstallet var i 1850 på 2.309 indbyggere og steg svagt igennem perioden til 2.583 i 1901 og til 3.082 ved folketællingen i 1921.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Amager Landevej var gennem hele perioden hovedfærdselsåre fra det sydlige Amager til København.
I 1906 blev det privatejede aktieselskab Dragør Gas-, Vand- og Elektricitetsværk stiftet. I de følgende år blev både gas- og vandværk indviet, mens elektriciteten fra 1914 blev leveret af Københavns Belysningsvæsen.
Amagerbanen åbnede i 1907 med udgangspunkt i Amagerbro Station og endestation i Dragør samt en station i Store Magleby. Banen blev bl.a. brugt til at køre latrin fra københavnske lokummer til markerne på Amager, hvor det blev brugt som gødning. Banen fik derfor øgenavnet »Latrinbanen«. Samtidig kunne gartnerne bruge toget til transport af grøntsager den anden vej.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Dragør var indtil første del af 1800-tallet blandt landets største søfartsbyer. Byens maritime erhverv var endnu i midten af 1800-tallet helt dominerende, men med den øgede dampskibsfart mod århundredets slutning døde søfarten ud. Fiskeriet fra Dragør Havn havde et vist opsving efter år 1900, men fik aldrig den helt store betydning for byen.
I Store Magleby blev der dyrket landbrugs- og gartneriprodukter, som primært blev solgt i København. Med sig hjem tog gartnerne dagligvarer til deres egne husholdninger, og der var derfor kun få detailhandlende i Store Magleby.
Igennem 1800-tallet var der flere forsøg på at indlede en tekstilindustri i Dragør, men det var først med firmaet I. Christensen & Søn, at et egentligt dampvæveri åbnede i 1892.
I 1915 kom også et jernstøberi, og en del Dragørborgere fandt arbejde på de større industrier i nabobyen Kastrup.
Enkelte gårde og huse flyttede fra 1850’erne og frem ud på Store Magleby Fælled på det sydvestlige Amager, og fra omkring år 1900 blev der anlagt sommerhusområder.
For Dragør blev jernbanen indgangen til en ny tid. Med åbningen af Amagerbanen i 1907 blev det muligt at have fast bopæl i byen og arbejde i København, og nye villakvarterer blev opført. Dertil kom de tusindvis af københavnere, der tog toget til Dragør for at bade og ligge på landet i sommermånederne. Den tidlige turisme afløste søfarten og gav nye erhvervsmuligheder for byens befolkning.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
Den hollandskprægede administration i Store Magleby (der grundet den hollandske koloni kaldtes Hollænderbyen) betød, at byen først i 1857 fik det i 1841 indførte sogneforstanderskab.
Også Dragør unddrog sig sogneforstanderskabet og beholdt sit byforstanderskab frem til 1910, hvorefter en kommunalbestyrelse overtog.
Politisk var begge byer konservativt prægede.
Mere om politik og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Dragør Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Dragør Kommune
- Middelalderen i Dragør Kommune
- 1536-1850 i Dragør Kommune
- 1920-1970 i Dragør Kommune
- 1970-2007 i Dragør Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
