Befolkningstallet steg i hele området, dog især i stationsbyerne langs de tre jernbaner, der udgik fra Faaborg. Havnen i Faaborg betød, at flere større industrivirksomheder kunne etablere sig her. Langs kysten var der stadig omfattende fiskeri i slutningen af 1800-tallet, og landbruget dominerede i langt de fleste sogne.
Ringe Korkvarefabrik åbnede i 1886. Af Ringe lokalhistoriske Arkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ringe Korkvarefabrik åbnede i 1886 og var allerede efter få år den største industrivirksomhed i Ringe. Her blev bl.a. fremstillet korkpropper og de korkindlæg til ølkapsler, der var i brug, indtil de i 1960’erne blev erstattet af plastik. Foto fra ca. 1900‑05.
Administrativ inddeling
Af de 32 kommuner, som det nuværende kommuneareal altovervejende var fordelt på i 1850, lå Rønninge-Rolsted, Sønder Nærå, Nørre Lyndelse og Nørre Søby i Odense Amt og Odense Amtsrådskreds, mens de resterende lå i Svendborg Amt. I 1912 blev Vester Åby-Åstrup Sognekommune delt i to.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved periodens begyndelse var der 29.661 indbyggere i det nuværende kommuneområde. Alle områdets sogne oplevede en stigning i befolkningstallet igennem perioden; dette gjaldt i høj grad de byer, der blev stationsbyer, hvor fx Ryslinge og Nørre Broby oplevede en fordobling i periodens sidste årtier. Uden for købstaden Faaborg havde sognene Brahetrolleborg, Svanninge og Horne flest indbyggere gennem hele perioden. I 1916 var befolkningstallet i kommuneområdet steget til 42.497.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Området blev allerede midt i 1800-tallet gennemskåret af landeveje, der forbandt byerne Faaborg, Odense og Svendborg. Fra Faaborg kom der i løbet af perioden til at udgå hele tre jernbaner; banen fra Faaborg til Ringe åbnede i 1882 og blev i 1897 forlænget til Nyborg. Banen over Nørre Broby til Odense åbnede i 1906, og i 1916 blev der åbnet jernbaneforbindelse mellem Faaborg og Svendborg.
Faaborg Dampskibs Selskab A/S indsatte i 1876 dampskib på ruten Faaborg-Svendborg. Dette skib sejlede også til Lyø og Avernakø. Fra 1903 besejlede Dampskibsselskabet Ellen A/S ruten mellem de to øer, Faaborg og det populære udflugtsmål Dyreborg.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Ved periodens begyndelse levede størstedelen af indbyggerne af landbrug. Der blev dyrket havre, byg og i enkelte sogne også meget rug, hvede og hør. Ved siden af landbrugsarbejdet ernærede en del sig ved skovarbejde, og der fandtes tørveproduktion og flere teglværker ved bl.a. Allested. I byerne ved kysten levede folk tillige af søfart og fiskeri. Dyreborg fiskerleje voksede i løbet af 1880’erne og 1890’erne pga. det store sildefiskeri herfra.
Ved flere stationer langs de nyanlagte jernbaner opstod der stationsbyer som fx Korinth og Ny Allested. Særligt i Faaborg blev der mod slutningen af 1800-tallet oprettet større virksomheder og en del industri pga. de gode afskibningsforhold. I 1889 anlagdes et andelsforetagende for frugtkonservering, der som Dansk Vin- og Konservesfabrik voksede sig til byens største arbejdsplads. I 1888 åbnede Faaborg Andels-Svineslagteri, og i 1897 blev tapetfabrikken Fiona oprettet. Det følgende år blev Bryggeriet Sydfyn oprettet, hvor Albani Bryggerierne i Odense overtog aktiemajoriteten i 1914. I 1905 blev der, som led i den landsdækkende statslige etablering af forsøgsstationer, anlagt en planteforsøgsstation ved Årslev.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
I anden halvdel af 1800-tallet skete det ofte ved lokalvalgene, at en kandidat blev kåret uden modkandidat, mens der ved rigsdagsvalgene kun kunne vælges mellem få kandidater. Først fra sidste del af 1800-tallet fik partipolitikken betydning. Fra begyndelsen af 1900-tallet stod Højre og Radikale Venstre stærkt i området. Omkring Faaborg stod både Højre og Socialdemokratiet forholdsvis stærkt.
Mere om politik i kommunen
Religion
Det mosaiske samfund i Faaborg byggede ny synagoge i 1860. Det var blevet oprettet ved bevilling i 1804 og havde i 1806 fået oprettet begravelsesplads ved Voigts Minde. I 1867 blev der oprettet et metodistkapel i det nedlagte seminarium ved Brahetrolleborg. Valgmenigheden i Ryslinge blev stiftet i 1865, da sognepræsten, Vilhelm Birkedal, blev afskediget efter at have kritiseret kongens ageren i fredsslutningen i 1864. Menigheden ville ikke af med ham, og valgmenigheden blev oprettet. Denne begivenhed førte til en lov om valgmenigheder i 1868.
Mere om religion i kommunen
Skole og uddannelse
I 1851 oprettede Christen Kold en højskole i Ryslinge, som dog allerede efter to år flyttede til Dalby (i Kerteminde Kommune), hvor Christen Kold havde etableret en friskole. I 1866 blev en ny højskole oprettet i Ryslinge (i dag: Ryslinge Højskole), der byggede på kristne principper, men senere kom til at blive præget af grundtvig-koldske traditioner. I 1907 åbnede Ringe Mellem- og Realskole i lejede lokaler, men fik egne bygninger det følgende år. Grundtvigianismen fik hurtigt fæste på Fyn, og der blev oprettet en række friskoler i området; herunder i Ryslinge i 1856 og i Ringe i 1875.
Mere om skole og uddannelse i kommunen
