1850-1920 i Favrskov Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 var den nuværende Favrskov Kommune fordelt på Viborg, Skanderborg, Randers og Århus Amter og 23 sognekommuner. Denne inddeling fastholdes indtil 1920 uden ændringer.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden fra 1850 til 1901 steg befolkningstallet fra 14.907 til 22.737 indbyggere i den nuværende Favrskov Kommune. Størst var stigningen i sognene Hvorslev, Haldum, Vellev, Nørre Galten og Hammel, hvor nye byer voksede frem langs de nyanlagte jernbaner. I de fire byer Ulstrup, Hinnerup, Hadsten og Hammel boede 16 % af kommunearealets indbyggere i 1901.

Perioden var præget af udvandring til andre områder af landet og USA. Mellem 1869 og 1908 udvandrede 1.062 personer, især fra byerne Hammel og Hadsten samt de sydlige dele af det nuværende kommuneareal.

I perioden fra 1901 til folketællingen i 1921 voksede befolkningen til 25.831, og det var primært i de nye bysamfund, at befolkningsfremgangen skete.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Fra begyndelsen af 1860’erne begyndte jernbaner at skære sig gennem det område, der i dag udgøres af Favrskov Kommune. Jernbanen Aarhus-Randers blev åbnet i 1862 og fik stationer i Søften, Hinnerup, Hadsten, Lerbjerg, Laurbjerg og Langå, og året efter fulgte strækningen Langå-Viborg. Langå-Struer-banen, der åbnede 1863‑65, fik station i Ulstrup, og i 1908 åbnede Laurbjerg-Silkeborg. Banen Aarhus-Hammel fra 1902 blev i 1914 forlænget til Thorsø og havde stationer i bl.a. Sall, Sporup og Røgen.

Mellem 1896 og 1908 blev der anlagt vandværker i Hadsten, Voldum, Hammel og Lerbjerg, mens der kom elværker i Hadsten og Hammel i 1903. Hinnerup Elektricitetsværk forsynede både Hinnerup og Haldum fra 1908.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Byer voksede frem omkring stationerne ved de nyanlagte jernbaner. I stationsbyerne ernærede indbyggerne sig hovedsagelig af håndværk og handel, mens størsteparten af befolkningen uden for stationsbyerne levede af landbrug, hvor der fortrinsvis blev dyrket korn, men også kartofler og andre rodfrugter. Kreaturholdet i 1898 bestod hos de fleste landbrugere af hornkvæg og får, men en del havde også større svinebesætninger. Mange kreaturer, grise og heste blev handlet på det såkaldte Hammel Marked, der i 1894 flyttede fra Anbæk til Hammel. En del husmænd havde desuden et sideerhverv som fx håndværker. Fra 1850’erne solgte godset Frijsenborg Slot sine fæstegårde til selveje.

Ved byerne opstod der industri og fabrikker i form af maskinfabrikker, teglværker, klædefabrikker, garverier og dampmøller samt større erhvervsvirksomheder inden for handel og håndværk, som satte gang i befolkningstilvæksten. Også serviceerhverv voksede frem, bl.a. flere uddannelsesinstitutioner.

Fra midten af 1800-tallet blev der anlagt ni teglværker inden for det nuværende kommuneareal, bl.a. i Hammel, Ødum og Grundfør samt på Frijsendal og Clausholm, hvor der også var et kalkbrænderi.

Andelsbevægelsen kom til området i 1880’erne, hvor der blev oprettet mejerier, og ved århundredeskiftet var der 26 andels- og fællesmejerier i kommunen. Også brugsforeninger blev oprettet fra midten af 1880’erne.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Den nuværende kommunes område var delt mellem fem valgkredse. Kommunens vestlige del udgjordes af Viborg Amts 4. valgkreds (Hvorslevområdet) og Skanderborg Amts 5. valgkreds (Hammelområdet), hvor Venstre dominerede frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1910 erobrede Radikale Venstre Viborgs Amts 4. valgkreds, og fra 1910 var Skanderborg Amts 5. valgkreds repræsenteret af Socialdemokratiet. Også i kommunens østlige del dominerede Venstre. I Randers Amts 3. og 4. valgkreds (Hadstenområdet) var partiet dominerende frem til 1918. Århus Amts 4. valgkreds (Hinnerupområdet) var repræsenteret af Venstre indtil 1909, hvorefter kredsen gik til Socialdemokratiet. Dette parti begyndte at gøre sig gældende lokalpolitisk og sad fra 1909 i sognerådene for Hammel, Røgen-Sporup, Lading og Skjød.

Flere steder opstod der religiøse bevægelser, og en række missionshuse så dagens lys, bl.a. i Røgen Sogn, hvor der var missionshus, valgmenighed og afholdsbevægelse. I 1919 var byen Hadsten vokset til en størrelse, der retfærdiggjorde, at byen fik sin egen kirke.

Uddannelse og social omsorg

Befolkningstilvæksten i de nye byer medførte nye uddannelsesinstitutioner. Private realskoler blev etableret i hhv. Hammel i 1883, Hinnerup i 1886 og Hadsten i 1899. Hadsten Realskole var en udløber af Hadsten Friskole, der blev delt i Hadsten Højskole (1883) og realskolen. I Hammel var der fra 1881 en handelsskole, der året efter inkluderede en teknisk skole, mens en landboskole oprettedes i Ødum i 1896. Røgen Højskole eksisterede 1868‑77 og afløstes af en friskole. Aptrup Friskole grundlagdes i 1876.

I 1869 etablerede Vejerslev-Aidt-Thorsø Sogneråd en fattiggård i Aidt, og frem til 1886 oprettedes der fattiggårde i bl.a. Voldby, Hadsten, Borridsø, Granslev, Rønge, Grundfør, Søften og Aptrup. Hammel Sygehus blev etableret 1893‑94 med 19 sengepladser.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Favrskov Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920