Uden for fæstningsbyen Fredericia var det nuværende kommuneområde domineret af landbrug og landsbyer. Med jernbaneanlæggelserne i 1860’erne blev Fredericia knudepunkt for trafikken mellem Fyn og Jylland, og der opstod stationsbyer. Mod slutningen af perioden kom industrien i stigende grad til at dominere byerne.
Fredericias telegrafstation var i 1880’erne en af verdens største. Af Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Fredericia Kommune
Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Fredericia Kommune.
I 1880'erne var Fredericias telegrafstation på 1. sal af banegården i Oldenborggade en af verdens største. Her blev mange europæiske linjer knyttet sammen, og kabler fra Kina og Rusland blev forbundet med Vesteuropa. I telegrafstationens storhedstid var der mere end 100 ansatte, og der ekspederedes årligt mere end 2. mio. telegrammer. Foto fra ca. 1915.
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte det nuværende kommuneareal sig på otte kommuner: en købstadskommune, nemlig Fredericia, og syv sognekommuner, nemlig Herslev-Viuf, Pjedsted-Gårslev, Taulov, Bredstrup, Erritsø, Vejlby og Fredericia Landsogn. De lå alle i Vejle Amt. Herslev-Viuf og Pjedsted-Gårslev Sognekommuner blev delt i hhv. 1860 og 1871, så de i området liggende dele blev til Herslev og Pjedsted Sognekommuner, mens Viuf og Gårslev Sognekommuner var placeret i hhv. den nuværende Kolding og den nuværende Vejle Kommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet i det område, der i dag omfatter Fredericia Kommune, steg fra 9.679 i 1850 til 20.932 i 1916. Væksten gjaldt først og fremmest købstaden Fredericia, hvor befolkningstallet i samme periode gik fra 4.326 til 15.206. De øvrige sogne oplevede langtfra samme befolkningsvækst, dog med undtagelse af Pjedsted og Taulov. Disse to sogne fik med anlæggelsen af jernbaner stationsbyer og oplevede en befolkningsmæssig fremgang. Pjedsted Sogn voksede med ca. 130 indbyggere, mens Taulov Sogn voksede med næsten 500 indbyggere i perioden.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1866 åbnede jernbanelinjen mellem den daværende grænse og Fredericia, hvorved også Taulov blev en stationsby. Da der samme år åbnedes en jernbanelinje over Fyn blev Fredericia til knudepunkt for både den nordsyd- gående og øst-vest-gående trafik. I 1868 blev banen forlænget til Aarhus.
Infrastrukturen til søs blev forbedret markant med en udbygning af havnen i Fredericia i 1870’erne og indførelsen af jernbanefærge mellem Fredericia og Strib i 1872. I 1912 blev den første bilfærge indsat mellem det gamle færgested ved Snoghøj og Middelfart.
Forsyningsvæsenet blev væsentligt udbygget fra anden halvdel af 1800-tallet, og Fredericia fik således gasværk i 1866, vandværk 1890‑91 og elektricitetsværk i 1907.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Den nuværende Fredericia Kommune var ved midten af 1800-tallet domineret af fæstningsbyen, der klart adskilte by fra land med forbud mod blivende byggeri på og foran voldene. Resten af det nuværende kommuneområde bestod af mindre sognekommuner, hvor hovederhvervet var landbrug, suppleret med bierhverv som fx i Trelde, hvor flere beboere også ernærede sig ved færgefart over Vejle Fjord. Langs kysten fandtes fiskeri fra fiskerlejer. Med jernbaneanlæggelserne i 1860’erne blev Taulov stationsby, mens der blev oprettet trinbræt ca. 1 km fra landsbyen Pjedsted, hvorefter stationsbyen Pjedsted opstod.
I anden halvdel af 1800-tallet skød andelsbevægelsen frem på samme måde som i andre dele af landet. I Pjedsted Sogn blev andelsmejeriet Elbodal oprettet i 1892, og der kom andelsmejeri i Fredericia i 1894 og i Børup i 1902.
Købstaden Fredericia udviklede sig i perioden fra at være en udpræget avlsbrugsby til industriby. Herudover stod jernbanen, telegrafen og militæret for en stor del af beskæftigelsen. I 1909 ophørte Fredericia med at være fæstningsby.
Udbygningerne af Fredericia Havn gjorde det attraktivt for større, transportkrævende virksomheder at etablere sig her. Således begyndte produktionen på Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik A/S på havnen i 1919.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Politisk blev hele kommuneområdet i anden halvdel af 1800-tallet præget af Højre og Venstre. Tilkomsten af et stigende antal arbejdere i selve Fredericia gjorde dog, at Socialdemokratiet voksede frem fra 1880’erne, og i tiden op mod 1920 blev byen i stigende grad præget af dette parti.
Med hensyn til religion og trossamfund var der stor forskel på land og by. Fredericia havde frem til Grundloven i 1849 officielt været en religiøs fristad, og byen havde fortsat flere religiøse grupperinger som evangelisk-lutherske, Indre Mission, reformerte og katolikker. I løbet af 1800-tallet blev det jødiske samfund stadig mindre, og den sidste gudstjeneste i byens synagoge blev afholdt i 1902. De omkringliggende sognekommuner var frem til anden halvdel af 1800-tallet hovedsagelig præget af den stedlige sognekirke. Fra slutningen af 1800-tallet voksede Indre Mission frem og grundlagde missionshuse. Dette kom i særlig grad til at præge Erritsø, hvor Indre Mission kom til at stå stærkt.
Uddannelse, social- og sundhedsforhold
De fleste byer i den nuværende Fredericia Kommune havde i denne periode egen skole, hvor enkelte fik nye skolebygninger, fx Vejlby Skole i 1907. I Fredericia blev Købmagergades Skole opført 1899‑1900 og Nørremarksskolen i 1915. Desuden fik byen to private realskoler, etableret i hhv. 1858 og 1895. Fredericia Håndværkerforening oprettede i 1862 en teknisk skole, som fik egen bygning i 1888.
Et sygehus blev opført i Sjællandsgade i Fredericia 1880‑81, som blev udvidet i 1897, og et epidemihospital blev opført i Dronningensgade i 1901 og udvidet i 1913. Desuden etablerede Sankt Joseph Søstrene Sankt Josephs Hospital med en hovedbygning fra 1886. Garnisonssygehuset nedbrændte under bombardementet i 1864, og et nyt blev opført 1890‑92 til afløsning for et midlertidigt sygehus.
Mere om politik, religion, uddannelse og social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Fredericia Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Fredericia Kommune
- Middelalderen i Fredericia Kommune
- 1536-1850 i Fredericia Kommune
- 1920-1970 i Fredericia Kommune
- 1970-2007 i Fredericia Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
