1850-1920 i Furesø Kommune

Jægermester Einar Sehested fra Farumgård åbnede Fiskebæk Hotel i 1897 ud til Farum Sø, der hurtigt blev et populært udflugtsmål. Sehested var en af interessenterne bag Slangerupbanen, der åbnede i 1906 med en linjeføring mellem Fiskebæk Hotel og Farum Sø, men hotellet fik ikke sit ønske om et trinbræt opfyldt før 1932. Trinbrættet blev kaldt Furesø for at undgå forveksling med stationen Fiskebæk på Falster. Foto fra 1901.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Nye arbejdspladser i teglværksindustrien medførte sammen med indvielsen af Slangerupbanen en stigende tilflytning af nye indbyggere og en begyndende byudvikling i Farum og Hareskovby. Udviklingen resulterede i en ændret erhvervssammensætning flere steder, men landbruget var i store dele af kommunen stadig det dominerende erhverv.

Administrativ inddeling

Området havde siden 1841 langt overvejende været fordelt på Farum Sognekommune, der lå i Frederiksborg Amt, og Værløse Sognekommune, der lå i Københavns Amt. I 1853 blev en lille del af Slagslunde-Ganløse Sognekommune øst for Knardrup tillagt Værløse.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I det område, der i dag udgør den nuværende Furesø Kommune, var befolkningstallet i 1850 2.544 indbyggere. Tallet steg indtil 1870 for derefter at stagnere på omkring 2.700 indbyggere de næste ti år. Derefter faldt det til 1901, hvilket var særlig markant i Kirke Værløse. Fra 1901 steg befolkningstallet konstant til 4.090 i 1916, men indtil 1921 var der igen et fald til 3.245 i folketællingen i 1921. Der var dog lokale udsving, og Farum og Hareskovby oplevede konstant en befolkningsvækst i perioden 1906‑21.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1906 var Slangerupbanen færdig fra Nørrebro via Farum til Slangerup. Interessenterne bag jernbanen var bl.a. bestyrelsen for Farum Kalkværk A/S, der skulle have transporteret kalken fra bruddene i Vassingerød til København, og jægermester Einar Sehested fra Farumgård samt købere til de 230 parceller, som blev udstykket fra Farumgård.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I sognekommunerne Farum og Værløse ernærede befolkningen sig hovedsagelig af landbrug. En stigende efterspørgsel på fødevarer førte til oprettelsen af gartnerier, og gårdmandskoner begyndte at dyrke frugt og grønt. Desuden blev private mejerier opført i Farum og Kirke Værløse. København var det vigtigste marked for afsættelsen af tørv og en række landbrugsvarer. Farumgårds dage som landbrug var slut, og avlsbygningerne blev revet ned. På det tidligere Værløse Overdrev opkøbte journalist Michael Skandrup i 1899 Annexgården, hvor Hareskovby opstod. Slangerupbanens åbning i 1906 betød øget byudvikling i Hareskovby, ligesom jernbanen fik betydning for turismen. For områdets landmænd betød jernbanen, at deres varer nu kunne transporteres dagligt til København.

I perioden ændrede erhvervssammensætningen sig, hvilket var tydeligst i Farum og Bregnerød, hvor andelen af husstande, som var beskæftiget med landbrug, eksempelvis faldt fra 1880 til 1906 fra hhv. 53,8 % til 29,3 % i Farum og fra 76,2 % til 25,5 % i Bregnerød. I Bregnerød skyldtes den ændrede erhvervssammensætning tilflytning af teglværksarbejdere tilknyttet Allerød og Blovstrød Teglværker. I Farum skete der en vækst i antallet af håndværkere, handlende og funktionærer. I Jonstrup medførte anlæggelsen af vandværket Søndersøværket en tilflytning og befolkningstilvækst. I Kirke Værløse og Bringe opkøbte staten i 1910 flere gårde for at oprette Værløselejren. Landbrug var dog fortsat et vigtigt erhverv mange steder i kommunen, og eksempelvis var mere end halvdelen af husstandene fortsat beskæftiget med landbrug i Kirke Værløse, Stavnsholt, Kollekolle og Bringe.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Ved folketingsvalgene stemte Farum og Værløse i høj grad i overensstemmelse med deres respektive kredse, hhv. Hillerød- og Lyngbykredsen, hvor man generelt stemte på de konservative kandidater. Fra 1890’erne begyndte de oppositionelle kandidater at få vind i sejlene, og i periodens slutning stod Socialdemokratiet stærkt i Værløse, mens Farums vælgere fordelte sig mere jævnt mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet.

Mere om politik i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920