Skovshoved Elværk i 1908. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Gentofte Kommune

Artikelstart

Gentofte Kommune udviklede sig til en beboelseskommune med begrænset erhvervs- og industriudvikling. Byudviklingen blev hjulpet på vej af indvielsen af jernbaner og forbindelser i kommunen.

Administrativ inddeling

Gentofte Sognekommune havde fungeret siden 1842 og lå i Københavns Amt. I 1907 overdrog Gentofte Sognekommune et område omkring Norgesmindevej, Strandagervej og Gammel Vartov Vej og stykket af banelegemet mellem Hellerup Station og Hellerupvej i den sydlige del af kommunen til København. Modsat gik det i samme forbindelse med området omkring Callisensvej i samme område, så afgrænsningen mod Københavns Kommune blev, som den er i dag. Væsentlig større ændringer skete der kirkeligt, hvor Gentofte Sogn i løbet af perioden blev splittet op i fem sogne.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 boede 3.072 mennesker i den daværende Gentofte Sognekommune. Gennem hele perioden steg befolkningstallet, der i 1901 var kommet op på 14.470. Ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet steget til 34.451.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Skovshoved Elværk blev i 1907 taget i brug som Danmarks første elværk til højspændt vekselstrøm. Foto fra 1908 af elværkets imponerende maskinsal. I forgrunden ses den store dampdynamo. De to synkrone motorgeneratorer, der omformede jævnstrøm til vekselstrøm, står i midten, og bagved ses to nyinstallerede turbogeneratorer. Efter åbningen af Skovshoved Elværk og vedtagelsen af loven om stærkstrøm samme år blev vekselstrøm gradvis indført i resten af landet.

.

Flere dampskibe sejlede op fra København langs Øresundskysten i perioden, fx Danmarks første dampskib Caledonia, der siden 1819 havde sejlet fra København til Bellevue med udflugtsgæster om søndagen. Shakespeareflåden havde daglig rutefart København-Bellevue-Vedbæk-Rungsted-Humlebæk-Helsingør fra 1842 til 1872, og derefter foregik sejladsen med de to dampere Gefion og Gylfe. Da Kystbanen åbnede i 1897, blev meget af sundfarten indstillet, men frem til 1. Verdenskrig sejlede der dog stadig udflugtsskibe op ad Øresundskysten, og først i 1925 blev kystsejladsen endeligt indstillet.

Første del af Nordbanen på strækningen mellem Hellerup og Kongens Lyngby og desuden Klampenborgbanen fra Hellerup til Klampenborg blev begge indviet i 1863. Kystbanen blev desuden indviet i 1897, og Slangerupbanen i 1906.

I 1868 kørte den første hestesporvogn fra København til Hellerup, og Strandvejs Dampselskab, der blev stiftet i 1883, kørte indtil 1892 med sporvogn fra Trianglen til Klampenborg. Ruten blev 1897‑1905 drevet af Hellerup Sporvejsselskab. Elektrificering af sporvejene skete i 1902 med oprettelse af Tuborg-Klampenborg elektriske Sporvejsselskab A/S, der etablerede en række nye sporvognslinjer i kommunen 1903‑08. I 1907 tog selskabet Skovshoved Elværk i brug, og i 1911 skiftede selskabet navn til Nordsjælland Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab (NESA), der i 1920 leverede strøm til det meste af Storkøbenhavn samt Roskilde.

I 1881 blev Gentofte tilsluttet Lille Kongensgade telefoncentral. Borgerne blev forsynet med gas fra Strandvejs Gasværk fra 1893 og vand fra et vandværk fra år 1900. Skovshoved Havn blev indviet i 1869. Gentofte Sø leverede drikkevand til København, og fra 1912 betalte København efter et forlig for søens renholdelse, mens Gentofte overtog forpagtningen af fiskeri i søen året efter.

Togulykken på Gentofte Station

Ved togulykken på Gentofte Station i 1897 mistede 32 rejsende øjeblikkeligt livet, 140 kom til skade, og otte af de tilskadekomne mistede senere livet. Her er oprydningen i gang efter ulykken, som blev beskrevet i detaljer i en makaber øjenvidnereportage af Herman Bang, der mestrede tidens subjektive journalistiske stil: »Ligene laa foran mine Øjne, som var der dækket Bord med dem, Side ved Side.«

.

Den hidtil alvorligste ulykke i dansk jernbanehistorie fandt sted på Gentofte Station om aftenen d. 11. juli 1897. Gentofte Stations indkørselssignal stod på stop, men lokomotivføreren for et persontog, der kom fra Helsingør og var gennemkørende Holte-København, reagerede for sent. Togets lokomotiv kørte med 50 km/t. ind i de fire bagerste vogne i et persontog, der holdt på stationen. Lokomotivføreren blev idømt fire måneders fængsel og blev efterfølgende afskediget fra Statsbanerne.

Det forulykkede tog kørte på en af strækningerne på Nordbanen, der var åbnet i hhv. 1863 og 1864 på strækningerne København-Hellerup-Klampenborg og Hellerup-Lyngby samt Lyngby-Hillerød-Helsingør.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Prospekt fra ca. 1910 af Hellerup Tændstikfabrik, der seks år forinden var flyttet ind i Hellerup Skolæstefabriks tidligere bygninger. Fabrikken producerede omkring 54.000 tændstikæsker dagligt, indtil virksomheden i 1921 lukkede ned i Hellerup og flyttede til Nørrebro. På Hellerupvej nederst tv. ses en sporvogn, formentlig linje 15, der var sat i drift i 1908.

.

Koleraepidemien i 1853 ramte området hårdt og medførte 93 dødsfald i Gentofte Sogn. De nyanlagte jernbaner fremskyndede byudviklingen i kommunen. Ligeledes kunne de regulære marker dannet ved blokudskiftning i 1790’erne nemt udstykkes til villagrunde, og byudvikling med etagehuse fandt fra 1880’erne sted langs hovedfærdselsårerne og begyndte langs Jægersborg Allé og Charlottenlund. Rige borgere opførte en række landsteder, fx Øregaard samt fra 1918 Ordrupgaard.

Forlystelsessteder i kommunen som traktørsteder i Charlottenlund Skov eller strandene ved Bellevue eller Charlottenlund tiltrak både tilflyttere og et stigende antal turister, der besøgte kommunen med jernbanen. Der kom også nye former for fritidsfornøjelser, som Ordrupbanen indviet i 1888, Charlottenlund Travbane fra 1891 og Klampenborg Galopbane fra 1910. I Charlottenlund åbnede bl.a. Restaurant Palmehaven i 1901. Allerede i 1908 åbnede det første biografteater, og i 1917 kom Gentofte Kino til. Hellerup Lystbådehavn blev taget i brug i 1912. Kommunen overtog Øregaard og åbnede parken for offentligheden i 1917.

Industrien grupperede sig bl.a. omkring Tuborg Havn i Hellerup, hvor Tuborgs Bryggerier blev indviet i 1873. Her lå også Hellerup Glasværk, en svovlsyrefabrik og en gødningsfabrik. Kommunen rummede desuden teglværker, der leverede tegl til byggeriet.

Byudviklingen medførte behov for nye institutioner. En politivagt blev etableret i 1897 i Hellerup og blev omdannet til politistation i 1901. I år 1900 fik kommunen den første brandinspektør og i 1907 Nordens første automobilbrandsprøjte. Alligevel brændte en del bygninger i bydelen Gentofte under en voldsom brand i 1913, hvorefter nye bebyggelser blev opført.

En række batterier og forter blev opført i kommunen som en del af Københavns Befæstnings nordlige del, kaldet Nordfronten. I 1914, ved udbruddet af 1. Verdenskrig, blev Vintappergårdsstillingen anlagt som en del af fæstningsværket.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Nordfronten

Nordfronten, 1894. Den nordlige del af Københavns Befæstning, med de flankerende batterier og forter, hvoraf størstedelen lå i den nuværende Gentofte Kommune. Hertil hørte også oversvømmelsesanlæggene Nordre Oversvømmelse mellem Ermelund og Bellevue og Søndre Oversvømmelse fra Ermelund over Gentofte Sø og Utterslev Mose. Mod nord ses den kun påbegyndte Dyrehavestilling i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kort fra Københavns befæstning. Til fædrelandets forsvar af Jens Ole Christensen m.fl., Gad 2012.

.

Charlottenlund Fort ligger ud til Øresund og er opført 1886‑88 som en del af Københavns Befæstning.

.

Københavns Befæstning blev opført som en halvkreds rundt om København som både landbaserede og sømilitære anlæg. Som en del af det imponerende fæstningsværks nordlige del, kaldet Nordfronten, opførtes i årene op mod år 1900 batterierne Vangede, Gentofte, Bernstorff, Hvidøre, Ordrup og Christiansholm, der var forbundet med Garderhøj Fort, og ud til kysten blev Charlottenlund Fort opført.

Estrups befæstningspolitik

Noget særligt ved Garderhøj Fort var måden, det blev finansieret på. Konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup fra partiet Højre havde dannet regering siden 1875, men havde kun flertal i Landstinget og ikke i Folketinget. 1885‑94 udstedte Estrup provisoriske finanslove imod folketingsflertallets vilje, bl.a. til at finansiere Københavns Befæstning. Da han ikke kunne finde de nødvendige midler til at opføre Garderhøj Fort, blev fortet i stedet betalt af frivillige midler indsamlet blandt private (selvbeskatning), hvilket kan ses som opbakning fra dele af befolkningen til Estrups befæstningspolitik.

Politik, uddannelse og social omsorg

I 1868 blev sogneforstanderskabet i Gentofte ændret til et sogneråd, og de første sogneforstandere var uden for parti. I perioden 1889‑1909 var alle sogneforstandere fra partiet Højre. Skovgård blev fra 1844 samlingssted for nationalliberale politikere, bl.a. Orla Lehmann, og 1874‑78 omdannet til folkehøjskole under ledelse af litteraturhistoriker Gotfred Rode.

Befolkningsvæksten medførte et øget behov for uddannelsesinstitutioner, og en stribe offentlige skoler blev indviet, bl.a. i Gentofte, Ordrup og Hellerup. I 1873 blev en privatskole for piger åbnet på privat initiativ (fra 1882 Frkn. Schou og Trolles Skole), den senere Gentofte Statsskole (i dag Gentofte HF). I 1894 blev en privat drengeskole stiftet, det senere Hellerup Gymnasium (fra 1956: Gammel Hellerup Gymnasium). Endnu en privatskole for drenge blev grundlagt i 1903 og i 1918 overtaget af Gentofte Kommune under navnet Øregård Gymnasium. I 1906 blev en pigeskole oprettet af Ingeborg Helms i Hellerup, der i 1919 blev statsskole under navnet Aurehøj.

I 1851 købte sognerådet i Gentofte den tidligere hospitalsbygning (indviet 1735) og indrettede fattighus i bygningen. I 1874 blev Forsørgelses- og arbejderanstalt Stolpegården indviet med plads til 200, som Gentofte Kommune drev sammen med Gladsaxe-Herlev, Søllerød og Lyngby Kommuner.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Gentofte Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920