1850-1920 i Guldborgsund Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 var området fordelt på 36 kommuner, der alle lå i Maribo Amt. De fire af dem var købstadskommuner: Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted. Den massive afvanding på det sydlige Falster i sidste halvdel af 1800-tallet betød en kendelig udvidelse af Væggerløse og Skelby-Gedesby Sognekommuner. I 1905 blev Horbelev-Falkerslev og i 1908 Nørre Vedby-Nørre Alslev Sognekommuner delt i to. Nykøbing Landsogns Sognekommune blev i 1907 indlemmet i Nykøbing Falster Købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I sidste halvdel af 1800-tallet aftog tilvæksten på Lolland-Falster i forhold til resten af landet. Den nuværende Guldborgsund Kommune havde 39.872 indbyggere i 1850, 51.434 i 1890 og 64.469 i 1921. Det var en stigning i indbyggerantallet over 70 år på 38 % mod 54 % på landsplan. Den lavere vækst skyldtes primært en stor udvandring fra landområderne til Amerika og Australien samt til København. Udvandringen blev fra slutningen af 1800-tallet i mindre omfang kompenseret af godsernes import af svenske og polske landarbejdere. Kommunens byer oplevede stor vækst i perioden: I perioden fra 1850 til 1921 steg befolkningstallet i Nykøbing F fra 2.123 til 13.667, i Stubbekøbing fra 1.081 til 2.226, i Nysted fra 1.082 til 1.642 og i Sakskøbing fra 917 til 3.010.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Storstrømmen og Grønsund blev besejlet af færger fra Næs ved Grønsund til Borgsted på Møn, fra Stubbekøbing til Bogø og fra Gåbense til Sjælland. Over Guldborg Sund var der færger ved Guldborg og Nykøbing F; en pontonbro over sundet blev bygget ved Nykøbing F i 1866.

Efter etableringen af jernbanen fra Roskilde til Vordingborg i 1870 blev der i 1872 anlagt jernbane fra Orehoved til Nykøbing F. Færgehavnen ved Gåbense blev flyttet til Orehoved. Nakskovbanen over Sakskøbing og Maribo åbnede i 1874, mens jernbanebroen over Guldborg Sund stod færdig i 1875. I 1884 begyndte overfarten af tog med færger mellem Orehoved og Masnedø. Gedserbanen fra Nykøbing F til Gedser blev indviet i 1886. Fra 1903 sejledes der tog med færge over Østersøen fra Gedser til Warnemünde.

Danmarks første rutebil kørte mellem Nysted og Nykøbing F i årene 1903‑06. Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted-banen blev anlagt 1910‑11.

Nykøbing F fik gasværk i 1865, vandværk i 1890 og elværk i 1907. Byens 43 m høje vandtårn blev bygget i 1908. Nysted Vandtårn blev opført 1912‑13, og byen fik desuden gas- og elværk i 1912. Sakskøbing fik gasværk i 1865, vandværk med vandtårn i 1909 og elværk i 1911. Stubbekøbing fik gasværk i 1863 og elværk i 1911. Flere af kommunens mindre byer fik elværker i begyndelsen af 1900-tallet.

Det Falsterske Dige blev anlagt efter en stormflod i 1872, hvor 52 omkom under oversvømmelserne på Sydfalster. Det 17,5 km lange dige stod færdigt i 1875 i et landskab, der var blevet markant forandret gennem landindvindinger.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbrugsbedrifterne i området voksede i størrelse, enge og moser blev drænet, og store landområder inddæmmet, fx Vålse Vig i 1841, Næsgård Nor i 1856 og Bøtø Nor fra 1860. Orupgård Gods hentede tyske teglværksarbejdere til godset for at producere drænrør til dræningen af Bøtø Nor. Orupgård hentede også, ligesom de andre godser, først svenske og senere polske sæsonarbejdere til roearbejdet i marken.

Kommunens fire købstæder, især Nykøbing F, voksede på baggrund af handel, håndværk og industri. Byerne havde en livlig trafik fra havnene med udførsel af landbrugsprodukter til bl.a. København og Kiel. Stations- og færgebyen Gedser opstod i 1889 og blev til en by domineret af administrative bygninger og med tjenesteboliger langs hovedgaden og en ny kirke 1914‑15.

I 1884 anlagdes en andelssukkerfabrik ved Guldborg Sund lige syd for Nykøbing F. Roerne blev transporteret til fabrikken med pramme fra roebroerved fx Vålse Vig og ved Pandebjerg og Skejten langs Guldborg Sund. Sakskøbing Sukkerfabrik blev indviet i 1911. Med dampskibet Havkatten og slæbebåde blev roer fra Fejø og Femø fragtet til fabrikken.

Det meste af industrien i området var landbrugsrelateret; ud over sukkerfabrikkerne kom der et andelssvineslagteri i Nykøbing F i 1889 og en mælkekondenseringsfabrik samme sted i 1918. Der blev bl.a. fremstillet landbrugsmaskiner på jernindustrivirksomheder som A.C. Rasmussen fra 1854 i Stubbekøbing samt på jernstøberiet Bruunshåb (grundlagt 1842) og Fabriken Guldborg fra 1874 i Nykøbing F. De to sidstnævnte blev slået sammen i 1898.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Biskoppen og politikeren D.G. Monrad havde i 1849 flyttet bisperesidensen fra Maribo til Nykøbing F; en ny bispegård stod færdig i 1850 i byen. Rasmus Claussen, lokalt folketingsmedlem 1872‑1903, oprettede i 1873 Lolland-Falsters Folketidende. Den oprindelig radikale Venstremand stemte i 1894 for et forlig med partiet Højre. De mange polske roearbejdere førte til anlæggelsen af en katolsk kirke i Nykøbing F i 1916.

Mere om politik i kommunen

Politik 1970-2007

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Nykøbing F fik sit første sygehus i 1854, og Sakskøbing fik sygehus i 1881. I 1896 åbnede et sygehus i Nysted, som lukkede i 1918 og blev omdannet til plejehjem for ældre. Stubbekøbing fik et sygehus i 1914. Ved Sakskøbing blev der i 1866 etableret en tvangsarbejdsanstalt for hele Lolland- Falster, Maribo Amts Tvangsarbeids-, Arbeids- og Daareanstalt (i dag: Forsorgshjemmet Saxenhøj). De anbragte var mennesker, der ikke kunne rummes på fattiggårdene. Institutionen blev senere også pleje- og sindssygeanstalt. Godsejer Bodil de Neergaard fra godset Fuglsang indviede i 1918 Fuglsang Optagelseshjem (senere kaldet Sønderskovhjemmet) ved Toreby som et hjem for mænd.

I kommunens byer blev der oprettet tekniske skoler og handelsskoler i perioden, fx fik Nykøbing F teknisk skole i 1853 og handelsskole i 1896.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Vragfund i Guldborgsund

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920