Jernbanens anlæggelse i kommunen i 1897 medførte en stigning i befolkningstallet og desuden en begyndende byudvikling. Flere nye virksomheder åbnede, ligesom flere skoler og et nyt sygehus blev opført.

Administrativ inddeling

Siden oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 havde det nuværende kommuneareal været fordelt på tre kommuner: Hørsholm, Birkerød og Blovstrød Sognekommuner. Området lå i Frederiksborg Amt. Et mindre område nær Stasevang Huse blev i 1889 overført fra Blovstrød til Birkerød Sognekommune. I 1902 blev et område af Birkerød tillagt Blovstrød Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i Hørsholm Sognekommune (indtil 1861: Hirschholm Sogn) faldt mellem 1850 og 1890 fra 1.473 til 1.243, bl.a. pga. lukningen af garnisonen i 1868. Fra 1890 blev befolkningstallet mere end fordoblet til 3.058 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Med Kystbanens åbning i 1897 blev der anlagt en enkelt station i kommuneområdet: Rungsted. I 1906 åbnede Kokkedal Station som billetsalgssted (fra 1916 med status af station). I Hørsholm blev et vand- og gasværk anlagt 1901‑02.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Udviklingen i den vestlige del af kommunen var karakteriseret af landbrug, hvor produktionen især bestod af landbrugsprodukter, der kunne afsættes i København. 1856‑66 havde gardehusarer, og 1866‑68 dragoner, garnison i Hørsholm. Da garnisonen lukkede i 1868, medførte det en tilbagegang i erhvervslivet i Hørsholm.

Efter Kystbanen s anlæggelse opstod der i Hørsholm nye virksomheder inden for service og handel, foruden enkelte produktionsvirksomheder som jernstøberi og mejeri. Bygge- og anlægserhvervene blomstrede, og gårdene fik desuden en ny indtægtskilde i form af salg af jord til udstykninger. Der opstod ikke en lokal andelsbevægelse.

Kommunens bebyggelser og kvarterer fik forskelligt præg: Rungsted med høje husstandsindtægter i store villaer og lave indtægter hos tjenestefolk og de få fiskere. Villakvartererne i Vallerød/Pennehave havde typisk mellemstore indtægter, og endelig Hørsholm by, hvor der var enkelte husstande med store indtægter, mens de fleste kun oppebar små og mellemstore indtægter. Udviklingen i Usserød var betinget af konjunkturerne for Den Militære Klædefabrik.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, uddannelse og social omsorg

Hørsholm var domineret af borgerlige kræfter, og ejerne af store ejendomme som Kokkedal, Sophienberg, Rungstedgård, Rungstedlund og Folehavegård var mænd med landspolitisk indflydelse. Ved folketingsvalgene stemte Hørsholm Sognekommune, der lå i Fredensborgkredsen, i perioden konservativt, men i slutningen af perioden var Socialdemokratiet og Radikale Venstre dog på fremmarch.

I Hørsholm blev en teknisk skole indviet i 1906 og en handelsskole i 1920. Rungsted Kostskole (senere Rungsted Statsskole/Rungsted Gymnasium) blev grundlagt i år 1900. I Usserød åbnede et nyt amtssygehus i 1897. Hørsholm Sognekommune drev fra 1865 sammen med nabosognekommunerne en fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt på Brønsholmsdal.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links