Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Haderslev Kommune.

.

I anden halvdel af 1800-tallet var det primært Haderslev med sin industri og i mindre grad stationsbyen Vojens, der voksede, på trods af en generel afvandring efter områdets indlemmelse i Preussen i 1867. Havnen i Haderslev var i perioden et vigtigt forbindelsesled til andre landsdele, og med anlæggelsen af hovedvej og jernbaner blev der forbindelse mod både nord og syd. Fra omkring år 1900 fik smalsporede jernbaner betydning for lokaltrafikken.

En stor del af den mandlige befolkning deltog i 1. Verdenskrig. Da det efter krigen blev muligt for befolkningen at stemme om nationalt tilhørsforhold, var det en overbevisende dansk sejr, også i Haderslev, der som den eneste af de sønderjyske købstæder havde dansk flertal.

Administrativ inddeling

Indtil afståelsen af Slesvig i 1864 lå det nuværende kommuneområde i Haderslev Amt. Under preussisk herredømme lå området i Kreis Hadersleben og fordelte sig på omtrent 90 Gemeinden. Det mest bemærkelsesværdige i perioden var, at der var et mindre antal kommunesammenlægninger, hvor den væsentligste var, at de to Gemeinden Alt-Hadersleben og Süder-Otting samt 1. Forstgutsbezirk Hadersleben i 1910 blev indlemmet i Stadt Hadersleben, som derved blev betydeligt udvidet.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Efter Danmarks afståelse af Slesvig i 1864 begyndte en kraftig afvandring fra især landområderne, hvor indbyggerne flyttede til Danmark eller Amerika. Ifølge den preussiske folketælling fra 1871 var der 35.613 indbyggere i det område, der i dag udgør Haderslev Kommune, heraf 8.258 i Haderslev og 441 i Vojens. Befolkningstallet faldt frem til 1890’erne. I 1919 var der 38.787 indbyggere i området, heraf 12.775 i Haderslev og 1.033 i Vojens.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Stationen i Gramby (i dag en del af Gram) i 1907. Banen mellem Vojens og Rødding havde station i både slotsbyen Gram og handelsbyen Gramby.

.

Frem til midten af 1800-tallet gik meget af den nuværende kommunes interregionale trafik ad søvejen fra havnen i Haderslev eller med Årøsund- Assens-overfarten, der dog blev nedlagt, da området blev tysk. Mellem 1852 og 1855 blev der anlagt hovedvej fra Aabenraa til Haderslev og herfra videre til Kolding.

I 1864 blev banestrækningen Padborg-Vojens indviet og to år senere forlænget til den nye danske grænse ved Vamdrup. Banen fulgte højderyggen mod vest, så fra stationen i Vojens blev der i 1866 åbnet en bane til Haderslev.

Den lokale trafik blev omkring år 1900 suppleret af et finmasket net af smalsporede lokalbaner, Kleinbahnen, der med Haderslev som centrum forbandt oplandssognene.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Kleinbahnen

I slutningen af 1800-tallet ønskede den preussiske stat at fremme udviklingen i landområderne med anlæggelsen af jernbaner. De lokale baner udgik fra kredsbyerne, og fordi man ikke regnede med store godsmængder, blev sporvidden kun 1 m, og banerne blev derfor kaldt Kleinbahnen.

I perioden 1899‑1911 blev der anlagt en række baner i den nuværende Haderslev Kommune, der udgik fra kredsbyen Haderslev og nåede ud til næsten alle hjørner af kredsen. På grund af dette fik banerne ofte et meget snoet forløb. Det var desuden uheldigt for en rationel linjeføring af strækningerne mod vest, at statsbanen mellem Vamdrup og Flensborg lå vest for Haderslev og jernbanemæssigt nærmest spærrede byen inde i forhold til den vestlige del af kredsen. Banerne til Skodborg, Rødding og Toftlund måtte derfor passere statsbanen, hvilket skete på stationerne i Sommersted, Vojens og Over Jerstal. Da landevejene efter 1920 blev udbygget, kunne de små jernbaner pga. deres uheldige linjeføring ikke klare sig i konkurrencen med rute- og lastbiler. Underskuddene voksede, og fra 1932 begyndte afviklingen, som var afsluttet i 1939. I dag er flere af de tidligere banestrækninger omdannet til cykel- eller vandrestier.

Bebyggelse og erhverv

Tobaksspindere på Mathias Hansens tobaksfabrik i Storegade 3 i Haderslev i 1910. Fabrikkens omlægning fra cigarproduktion til fremstilling af skråtobak var en succes, dels skulle fabrikken ikke konkurrere med det stigende antal producenter af cigarer, dels var brugen af skrå udbredt blandt både arbejdere, landmænd og fiskere frem til midten af 1900-tallet.

.

Ved midten af 1800-tallet var hovedparten af befolkningen beskæftiget inden for landbruget, og de gode priser på landbrugsvarer satte deres præg på landskabet med mange nybyggede herskabelige stuehuse i især de »store gårdes land«, dvs. de fede jorder øst for højderyggen. Men den gryende industrialisering, en liberal preussisk næringslov samt en øget embedsmandsstand bevirkede en forskydning over mod erhverv præget af handel og administration i byerne.

Med anlæggelsen af længdebanen opstod Vojens som stationsby, og med banen til Haderslev blev byen et trafikalt knudepunkt, der pga. driftig udstykning ved bl.a. brødrene Lagoni voksede med kroer, handlende og håndværkere.

I Gram var udviklingen centreret omkring Gram Slot med sine jorder, skove, vandmølle og fra slutningen af 1850’erne et industrielt teglværk. Sidstnævnte udviklede sig fra at beskæftige ganske få personer til efter århundredskiftet at beskæftige op imod 40 personer.

Kommunens største virksomheder lå i selve Haderslev. Størst var Mathias Hansens tobaksfabrik, der allerede i 1851 havde 31 ansatte. I modsætning til landsdelens øvrige tobaksindustri forstod virksomheden at ændre produktionen bort fra klassisk cigarproduktion over mod specialproduktion af skråtobak. Virksomheden voksede, og i år 1900 havde den 140 ansatte.

Bryggeriet S.C. Fuglsang blev grundlagt i 1865 af Søren Christian Fuglsang. Bryggeriet var de første år beskedent i størrelse og lavteknologisk. Først i 1890, samtidig med udvidelser, fik bryggeriet installeret dampkraft. I 1888 beskæftigede bryggeriet omkring 30 personer. Ved århundredskiftet nåede beskæftigelsen op på 62 personer, men da var virksomheden delt i hhv. et bryggeri og et malteri (1893).

Under 1. Verdenskrig blev store dele af områdets mandlige befolkning indkaldt, og dette drænede egnen for arbejdskraft. Fra 1915 erstattede russiske krigsfanger den manglende arbejdskraft i landbruget.

I 1916 blev byggeriet af Sikringsstilling Nord indledt. Befæstningsværket, der skulle være værn mod en eventuel engelsk landgang ved Esbjerg, kom til at gennemskære den sydlige del af kommunen, fra Genner Bugt, op forbi Hoptrup og vestpå mod Vadehavet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Det altdominerende politiske spørgsmål i denne periode var det nationale: dansk eller tysk. Her var der ingen tvivl om det danske sindelag. Kun i Haderslev og enkelte sogne på østkysten samt i stationsbyen Vojens var der en vis tyskhed. Ved folkeafstemningen i 1920 havde kun syv af kommunens 27 sogne tocifrede tyske stemmeprocenter, nemlig Haderslev med 33 %, Vojens med 24 %, Vilstrup med 23 %, Højrup med 17 %, Oksenvad med 15 %, Sommersted med 13 % og Hoptrup med 11 %. I alt blev der i kommunen afgivet knap 15.000 stemmer for Danmark mod 3.250 for Tyskland.

Mere om politik i kommunen

Skole og uddannelse

Haderslev Seminarium blev oprettet i 1884, og den danske afdeling på Tønder Seminarium blev flyttet hertil. Den danske privatskole Haderslev By og Omegns Realskole blev oprettet i 1866, men lukket efter tysk pres i 1881. Samme skæbne overgik den danske Louise Taubers højere Pigeskole (1863‑88). I Haderslev var der flere større skolebyggerier i perioden, bl.a. Auguste Victoria Skolen fra slutningen af 1880’erne, Louiseskolen opført 1908‑09, Hertug Hans Skolen, der allerede året efter indvielsen i 1910 måtte udvides, samt oprettelsen af en højere pigeskole, det såkaldte Lyceum, i 1913. I årene 1914‑15 blev der opført en præparand-anstalt, som forestod første del af den tyske læreruddannelse.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

I Gram blev der i 1859 oprettet et amtssygehus til dækning af det store Haderslev Vesteramt. Østeramtet blev dækket af et mindre sygehus tilknyttet fattiggården i Haderslev foruden et privat oprettet hospital, Christina Friederica Stiftelsen (1839). I 1898 blev et nyt stort sygehus, Haderslevs Bys Sygehus, opført på Christiansfeldvej til erstatning for fattiggårdens sygehus. Rent vand og gode kloakfaciliteter var afgørende for sundheden, specielt i byerne. Selv om Haderslev både i 1850’erne og i 1870’erne var udsat for dysenteri- og tyfusepidemier, var det først i 1899, at byen fik egen vandforsyning. Samme år blev byen også kloakeret.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920