Købmand Frederik Hansen og børn, ca. 1897. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Halsnæs Kommune

Købmand Frederik Hansen med sin søn og datter (th.), den senere forfatter Aase Hansen, og tre arbejdsmænd (tv.) foran Købmandsgården i Frederiksværk ca. 1897.
.

Artikelstart

Halsnæs Kommune blev i årtierne omkring år 1900 knyttet til jernbanenettet. I det gamle industricentrum Frederiksværk, der i 1907 opnåede købstadsstatus, forblev industrien afgørende for byen. Hundesteds betydning voksede i perioden. Ellers var kommunen fortsat præget af landbrug og fiskeri fra de mange fiskerlejer, mens en begyndende tilgang af sommergæster også øgede turismens betydning.

Administrativ inddeling

I 1850 bestod det nuværende kommuneareal af de tre sognekommuner Hundested, Melby og Kregme-Vinderød samt den vestlige del af Lille Lyngby-Ølsted. Området lå i Frederiksborg Amt. I 1865 blev Frederiksværk Handelsplads Sognekommune udskilt af Kregme-Vinderød. Den del af Lille Lyngby-Ølsted, som ligger inden for det nuværende kommuneareal, blev i 1881 udskilt af sognekommunen i form af Ølsted Sognekommune. I 1907 blev Frederiksværk købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet holdt sig fra 1850 til omkring 1880 stabilt på godt 5.500 indbyggere, men steg derefter og nåede i 1921 8.232 indbyggere. Torup Sogn, der bl.a. omfatter Hundested, voksede dog fra 1.412 indbyggere i 1850 til 2.935 i 1921, og Frederiksværk voksede fra 739 i 1850 til 2.190 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Fra Frederiksværk var der landevej til hhv. Hundested og Fredensborg. Hillerød-Frederiksværk-banen blev åbnet i 1897 og havde tre daglige tog. I 1916 åbnede forlængelsen fra Frederiksværk til Hundested.

Omkring år 1900 var der dampskibsforbindelse fra Lynæs Havn til Frederikssund og Nykøbing S samt færge til Rørvig. I 1917 rykkede Rørvig-forbindelsen til Hundested.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Agerdyrkning var hovednæring for ca. to tredjedele af områdets indbyggere, og de vigtigste afgrøder var havre, rug og byg.

I de små fiskerlejer var fiskeri den vigtigste næringsvej. Det foregik om foråret med bundgarn og om efteråret fra store drivbåde. Lynæs havde en god havn med lange stenmoler. I Hundested lå der en beskeden stenmole, der kunne give læ for fiskerne. I begyndelsen af 1870’erne blev en bådehavn anlagt i Hundested, og havnen blev ombygget og udvidet i hhv. 1891‑92, 1900 og 1917. Hundested fik stigende betydning, og her blev sidst i 1800-tallet anlagt et toldkontrolsted og en lodsstation.

Fiskeri foregik i alle farvande omkring Halsnæs samt i en række søer, bl.a. Arresø. Ved en voldsom storm, oktoberstormen, i 1852 omkom ca. 40 fiskere på havet, og der blev indsamlet midler til de efterladte.

Frederiksværk var allerede tidligt blevet et industrielt centrum med fabrikker som jernstøberi, kobbervalseværk og statens krudtværk som de store arbejdspladser. Imidlertid var kommunen ikke stor nok til at rumme alle arbejdere, så mange bosatte sig i Kregme, Vinderød og Melby. Efter landbrug og fiskeri var arbejde på Frederiksværks fabrikker den tredjestørste næringsvej. I Frederiksværk blev havnen åbnet i 1862 og udvidet i 1891.

Endelig var der en vis tørveproduktion i Ølsted Sogn, ligesom husflid var en væsentlig beskæftigelse i Kregme Sogn.

Også andelsbevægelsen kom til området. Der åbnede brugsforeninger i kommunen, og både Kildebæk Andelsmejeri og Halsnæs Andelsmejeri blev opført i 1890. Området blev i perioden en magnet for badehoteller, pensionater, feriekolonier og restaurationsvirksomhed.

Lidt nordøst for Hundested var Spodsbjerg Fyr i 1845 blevet anlagt, og det blev i perioden udbygget flere gange. Under 1. Verdenskrig blev Lynæs Fort opført 1914‑16.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, religion og uddannelse

I slutningen af perioden fik Socialdemokratiet stærkt fodfæste i størstedelen af sognekommunerne med undtagelse af Ølsted, der overvejende stemte Venstre. Socialdemokratiet stod stærkt pga. den store industri i Frederiksværk, som gav arbejde til de mange mennesker, der boede i oplandskommunerne. Ølsted lå længere væk, og her levede indbyggerne hovedsagelig af agerbrug. Venstre var dog det næststørste parti i de overvejende socialdemokratiske kommuner, men i skarp konkurrence med Det Konservative Folkeparti.

Både missionshuse og forsamlingshuse skød op i perioden, fx i Melby i hhv. 1907 og 1915. Skoler var jævnt fordelt i den nuværende kommune, men ikke i stort antal.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Halsnæs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links