Helsingør Station i begyndelsen af 1900-tallet. Wenck stod bag adskillige af Kystbanens stationer, retirader og tjenesteboliger langs togstrækningen.
.
Arbejdere forlader Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri gennem værftets port i 1948.
.
Helsingør var en af de første danske byer, der fik et gasværk, da Helsingør Gasværk på Sct. Anna Gade blev taget i brug d. 7. november 1854. I 1921 overtog Helsingør Kommune gasværket, der på dette tidspunkt leverede gas ikke kun til Helsingør, men også Snekkersten, Espergærde, Humlebæk og Sletten. Da Helsingør Gasværk lukkede i 1977, var det som det sidste kommunale kulgasværk i Danmark. Foto fra 1899.
.

Ophævelsen af Sundtolden i 1857 medførte stagnation i Helsingør, hvilket påvirkede hele kommunen. Oprettelsen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri – det senere Helsingør Værft – i 1882 og jernbanens ankomst til Helsingør Kommune var med til at vende udviklingen.

1. Verdenskrig kom til at få langvarig betydning i Helsingør Kommune. I 1917 blev Horserødlejren opført som interneringslejr for syge og sårede russiske soldater.

Administrativ inddeling

Ved periodens begyndelse i 1850 var det nuværende kommuneareal fordelt på Tikøb Sognekommune og Helsingør Købstadskommune, der begge lå i Frederiksborg Amt. Som følge af et voksende Helsingør tillagdes to områder omkring Kronborg Ladegård og Meulenborg af Tikøb Sognekommune i 1876 købstadskommunen Helsingør.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet på det areal, der i dag udgør Helsingør Kommune, var ved folketællingen i 1850 14.420 indbyggere. Efter Øresundstoldens ophævelse i 1857 oplevede både Helsingør og landsognene befolkningsmæssigt en begrænset vækst eller stagnation til omkring 1880. I 1850 boede der 8.111 personer i Helsingør og i 1880 8.978. I 1890 var Helsingørs befolkningstal steget til 11.076 indbyggere, mens der i kommunen var 17.809 indbyggere. Espergærde, Hornbæk og Ålsgårde voksede alle som følge af jernbanernes ankomst til kommunen. Perioden var desuden karakteriseret af urbanisering. I 1850 boede 56 % af kommunens indbyggere i Helsingør, mens det i 1921 var steget til 73 %.

Forstæderne omkring Helsingør opstod efter år 1900, og områder som Snekkersten og Skotterup – og til dels Espergærde – blev efterhånden forstæder. Byens vækst stod i kontrast til landsognene, hvor indbyggertallet kun steg med 993 personer over den lange periode fra 1850 til 1911, mens det fra 1911 til 1921 steg fra 7.302 til 8.113 personer. I 1921 boede der 17.099 indbyggere i Helsingør med forstæder og 23.570 i Helsingør Kommune.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den første jernbane til Helsingør var Nordbanen (over Holte og Hillerød), der åbnede i 1864. Kystbanen åbnede i 1897 med direkte tog fra København til Helsingør. I 1906 åbnede desuden den private jernbane Helsingør-Hornbæk. Der var dampskibssejlads fra Helsingør til Helsingborg, og i 1892 blev en jernbanefærgeforbindelse til Helsingborg etableret. Havnen i Helsingør blev udvidet hhv. 1860‑62 og 1876‑86. Moderne kraftkilder som gas og elektricitet var en nødvendighed for den fremvoksende industrialisering. I 1854 blev der anlagt et gasværk i Helsingør og i 1911 det første elværk. Et vandværk blev oprettet i Helsingør i 1895 og i Hornbæk i 1906.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I området omkring Helsingør kunne dyrenes græsning medføre sandflugt, og for at modvirke dette blev der plantet skove og oprettet plantager flere steder i kommunen, bl.a. plantagen Horneby Sand. I kommunen var der desuden landbrug. I Hornbæk og Hellebæk Sogne var den vigtigste afgrøde i 1912 havre, dernæst rug og byg. Der blev desuden dyrket kartofler og foderroer. Der var også fiskeri, bl.a. fra fiskerlejerne Ålsgårde, Boderne og Ellekilde.

Erhvervsfordelingen i 1850 i Helsingør Kommune kan bedst belyses ved erhvervstællingen for Lynge-Kronborg Herred, selv om det dækkede et ca. dobbelt så stort område som den nuværende kommune. Her arbejdede 42 % af indbyggerne inden for landbrug og fiskeri, mens 20 % var beskæftiget med håndværk og industri. Kun 3 % havde med handel og transport at gøre, mens 7 % arbejdede inden for administrations- og servicefag. En større gruppe på 28 % arbejdede som daglejere. Der findes ingen opgørelser over erhvervsfordeling i kommunen fra 1920, og i stedet kan en erhvervstælling for Tikøb Sognekommune fra 1930 vise, hvordan erhvervsudviklingen havde ændret sig i slutningen af perioden. Antallet af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri var i 1930 faldet til 37 %. I den samme periode var ansatte inden for handels- og transportfagene samt administrations- og servicefagene i Tikøb Sognekommune steget til hhv. 18 % og 14 % i 1930.

I Helsingør lå ældre virksomheder som C. Wiibroes Bryggeri, grundlagt i 1840, I.L. Tvedes Brænderi fra 1842 (senere Helsingør Spritfabrik) og Helsingør Jernstøberi fra 1845, mens flere nye industrivirksomheder opstod, som Helsingørs Væveri A/S, grundlagt i 1890, og fiskenetfabrikken Danmark A/S i 1892. Byens nye skibsværft, Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri (det senere Helsingør Værft), der var blevet etableret i 1882, beskæftigede i 1890 ca. hver tiende indbygger i byen. I Hellebæk lukkede Kronborg Geværfabrik i 1870, og en ny fabrik, Hellebæk Klæde- og Tæppefabrik, blev opført 1873‑74. I området omkring Hornbæk blev der fra 1890’erne udstykket sommerhusgrunde, og kystområderne udviklede sig til velbesøgte turistmål.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Det nuværende kommuneareal bestod af folketingskredsen Helsingør. Indtil 1890’erne var kredsen ved nationale valg i udpræget grad konservativt præget, hvorefter Socialdemokratiet overtog førerrollen. Den samme tendens gjorde sig gældende i byrådet i Helsingør, hvor der indtil 1892 udelukkende sad Højrefolk. I 1909 erobrede Socialdemokratiet ni mandater og ti mandater i 1913. Herefter var flertallet i byrådet socialdemokratisk. Da den første byrådsvalgte borgmester skulle udpeges i 1919, overtog Socialdemokratiet også borgmesterstolen.

Flere missionshuse blev oprettet i perioden, og især havde Luthersk Mission mange tilhængere i området.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse og social omsorg

I perioden blev opført en række nye skoler, bl.a. kommunale skoler i Helsingør i hhv. 1886, 1898, 1901 og 1918. Den kommunale realskole fra 1838 blev i 1883 omdannet til latin- og realskole (det senere Helsingør Gymnasium). Helsingør Tekniske Skole blev oprettet i 1884, mens en handelsskole åbnede i Helsingør i 1894.

Øresunds- og Helsingørs Sygehospital (Øresundshospitalet) lå i Fiolgade (grundlagt 1796). Desuden blev bl.a. Tikøb Alderdomshjem opført i 1911 og Helsingør Alderdomshjem i 1915.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links