Tidslinje over middelalder og nyere tid i Herning Kommune

.
Anlæggelsen af nye jernbanestrækninger nødvendiggjorde i 1906 en ny banegård i Herning. I stil med mange af tidens stationer lå der en restaurant i forbindelse med stationsbygningen, hvor rejsende kunne nyde en forfriskning, mens de ventede på toget. Foto fra ca. 1906.
.

Vejbyggeri og anlæggelse af jernbaner prægede perioden. Herning blev væsentlig større og blev med årene et jernbaneknudepunkt. Fremstilling af og handel med uldvarer havde længe været vigtige erhverv på landet, men i løbet af perioden blev fremstillingen industrialiseret og i højere grad flyttet til større byer. På tidligere hedearealer blev der, bl.a. med støtte fra Det Danske Hedeselskab, anlagt plantager.

Administrativ inddeling

I 1850 var den nuværende Herning Kommune fordelt på 14 sognekommuner, der, med det lille hjørne af Sønder Omme-Blåhøj-Filskov (fra 1913: Sønder Omme) Sognekommune i Vejle Amt som undtagelse, lå i Ringkøbing Amt. I 1882 blev Rind-Herning Sognekommune delt i to; Herning blev ophøjet til købstad i 1913. I 1904 blev Sønder Felding-Assing delt i to, og i 1906 Skarrild-Arnborg. I 1906 blev også Timring-Vildbjerg-Nøvling delt i Timring og Vildbjerg-Nøvling Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden skete der en befolkningstilvækst i det område, der i dag er dækket af Herning Kommune. I 1850 havde området 10.816 indbyggere, og frem til 1901 steg dette tal til 25.081. Udviklingen i sidste halvdel af 1800-tallet skyldtes for mange sognes vedkommende infrastrukturen med bl.a. anlæggelsen af jernbanestrækninger og forbedring af vejene mellem de større byer. Denne vækst fortsatte i begyndelsen af 1900-tallet, og ved folketællingen i 1921 havde området 37.175 indbyggere. Herning var den by, der havde den største befolkningstilvækst, fra 1.789 1880 til 4.330 indbyggere i 1901. Dette skyldtes bl.a. den store udvikling inden for tekstilindustrien, der fik folk til at flytte til byen efter arbejde.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Landevejene blev løbende udbygget igennem perioden, så forbindelsen til Holstebro, Silkeborg, Ringkøbing – og mere indirekte til Viborg, Vejle, Varde og Esbjerg – blev forbedret.

I 1877 fik Herning sin første station, da den blev endestation for den jyske tværbane fra Skanderborg, der i 1881 blev ført videre til Skjern. I 1904 blev der etableret jernbaneforbindelse til Holstebro, i 1906 til Viborg og i 1914 til Give. Desuden gik Ørnhøjbanen, anlagt 1911‑15, over Herning, og byen blev dermed et vigtigt trafikknudepunkt i Midtjylland.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

To restaurerede tjæreovne i Hesselvig Plantage. Det Danske Hedeselskab udviklede denne type ovn efter russisk forbillede, og fra begyndelsen af 1900-tallet indtil årene efter 2. Verdenskrig blev trækul og trætjære herfra brugt til bl.a. brændsel og imprægnering.

.

I 1850 var der stadig store arealer, der var dækket af hede. Landsbyerne og gårdene lå spredt, og befolkningen ernærede sig hovedsagelig af forskellige former for landbrug. Havre og rug var de to afgrøder, der blev dyrket mest af, og enkelte sogne havde desuden en del arealer med byg og boghvede, men jordforholdene var ikke gunstige for kornafgrøder. I stedet blev der mange steder dyrket kartofler, som trivedes bedre i den sandede jord, og langs åerne blev der opdrættet stude.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev der etableret engvandingsanlæg, bl.a. langs Skjern Å. Det store anlægsarbejde blev støttet af Det Danske Hedeselskab, og Skjern Å Nørrekanal fik tilnavnet Dalgaskanalen efter Hedeselskabets meget aktive stifter. Foruden afvandingskanaler, mergeltilførsel og plantning af læhegn anlagde Hedeselskabet i 1887 elevskole i Birkebæk med særlig fokus på tilplantning og plantagedrift. Selskabet fortsatte også arbejdet med de statsplantager, der var blevet etableret sidst i 1700-tallet, og i løbet af 1870’erne og 1880’erne blev Hesselvig, Vester Hesselvig, Døvling og Skovbjerg Plantager anlagt. Selv om træerne ikke havde de bedste betingelser for at gro, måtte der tyndes ud, og disse stammer blev brændt til trækul i kulmiler. I begyndelsen foregik det i jordhuller, men omkring år 1900 blev der til formålet opført en række brændeovne, der også gav mulighed for udvinding af tjære.

Hosebinderi – uld- og strikvarer – var traditionelt et vigtigt erhverv for hedebønderne, og i anden halvdel af 1800-tallet opstod der forskellige former for tekstilindustri, som trikotage og konfektionsfabrikker, væverier og farverier, hvor et stigende antal indbyggere fandt beskæftigelse. Omkring 1857 blev der således anlagt et uldspinderi i Skærbæk, hvor karte- og spindemaskinerne var drevet af vandkraft fra den opstemmede Skærbæk Sø. I Herning blev der i 1876 anlagt et delt spinderi og smedje, som i 1896 omlagde produktionen og blev til Herning Klædefabrik.

Også anden industri var i vækst, bl.a. Clasonsborg ved Skarrild, der var begyndt som tekstilfabrik, men i 1893 blev omdannet til pap- og papirfabrik. Derudover steg beskæftigelsen inden for bl.a. trævareindustrien og på savværkerne.

I 1880’erne opstod tanken om fællesdrift af mejerier, og det første fællesmejeri i området blev oprettet ved Herning i 1883. Andelstanken udviklede sig i samme periode, og frem mod år 1900 blev der oprettet flere andelsmejerier i området, fx Hammerum Andelsmejeri fra 1888.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

I perioden fra 1865 til og med valget til Folketinget i 1876 blev gårdejer P. Nielsen fra Hammerum enten valgt eller kåret uden modstander. Fra 1879 var det højskoleforstander Rasmus Nielsen fra Hammerum i Gjellerup, der blev valgt eller kåret. Fra Systemskiftet i 1901 kom partiet Venstre til at stå stærkt i sognene uden for Herning, mens Socialdemokratiet stod stærkt i Herning.

Fra slutningen af 1800-tallet fandt der en del store kirkebyggerier sted, især i den hastigt voksende by Herning, der blev købstad i 1913. I 1890’erne blev der opført en række missionshuse såvel som forsamlingshuse i hele området. Indre Mission havde stor betydning i området, og grundtvigianismen ligeså. Da pastor G. Koch forlod embedet i Herning i år 1900, udløste det en større kamp om at få det besat. Grundtvigianerne og nogle indremissionske kirkegængere ønskede én præst, og resten af Indre Mission en anden. Sagen udviklede sig i en sådan grad, at grundtvigianerne sendte flere delegationer til København og ønskede at involvere både kultusministeren og kongen. I sidste ende blev det Indre Missions kandidat, Johannes Gøtzsche, der fik embedet, og herefter blev Herning Valgmenighed etableret.

Uddannelse og social omsorg

Der lå skoler spredt ud i de mange sogne, og flere sogne havde endda flere mindre skoler og forskoler. Herning Friskole blev oprettet i 1908. Fire år forinden var valgmenigheden i Herning og Gjellerup oprettet, og nu mente man, at det var tid til også selv at varetage børnenes uddannelse. I 1914 blev Hammerum Højskolehjem etableret i den tidligere gæstgivergård.

I Herning blev der opført et sygehus med plads til 23 patienter i 1882. I 1910 blev et nyt sygehus taget i brug med 36 sengepladser samt 30 pladser til epidemipatienter.

Det første åbne fængsel i Danmark blev oprettet i 1899 i Gedhus nær Karup. I 1904 blev Lyng Optagelseshjem for løsladte fanger oprettet i Sønder Felding. Og i 1912 oprettede fængselspræsten Johannes Munck og hans hustru, Caroline Maria Munck, et optagelseshjem for hjemløse og løsladte fanger på herregården Møltrup.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Herning Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920