Hillerød Savværk (1900)
Hillerød Savværk (1900). Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Hillerød Kommune

Indbyggertallet i Hillerød voksede, mens det gik tilbage i nogle af kommunens landsogne, og omkring år 1900 udgjorde byens befolkning halvdelen af kommunens befolkning. Hillerød fik i 1864 jernbaneforbindelse til Helsingør og København, og flere jernbanestrækninger kom til senere. Industrien fik en vis betydning i byen, bl.a. med Nordsten Maskinfabrik.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte den nuværende Hillerød Kommune sig på 12 sognekommuner og en købstadskommune, Hillerød, der alle lå i Frederiksborg Amt. I 1877 skete en mindre gensidig udveksling mellem Frederiksborg Slotssogns Sognekommune og Hillerød Købstadskommune. Lille Lyngby-Ølsted Sognekommune blev i 1881 delt. Lille Lyngby Sognekommune lå i det nuværende kommuneareal, Ølsted i den nuværende Halsnæs Kommune. I 1904 tillagdes en del af Alsønderup og Frederiksborg Slotssogns Sognekommuner i den sydlige del af Gribskov Esbønderup-Nødebo Sognekommune. Et stykke jord fra Frederiksborg Slotssogn blev i 1906 indlemmet i Hillerød Købstad som parkanlæg.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mens alle sogne fra 1801 til 1850 havde oplevet en befolkningsvækst, gik syv af sognene tilbage mellem 1850 og 1901. I samme periode voksede Hillerød Sogn fra 1.929 til 4.572 indbyggere og Frederiksborg Slotssogn fra 1.046 til 2.046, mens Nødebo og Tjæreby Sogne havde en mere begrænset vækst. Det samlede befolkningstal i Hillerød Kommune var i 1901 kommet op på 13.172. Købstadens og slotssognets befolkning udgjorde nu tilsammen 50 % af kommunens befolkning mod 29 % i 1850. Tendensen til befolkningsmæssig koncentration i Hillerød og de nærmeste sogne, især slotssognet og Nødebo, fortsatte i de følgende årtier, mens andre sogne var i stagnation eller tilbagegang. Ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet samlet steget til 15.670 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Åbningen af Nordbanen i 1864 medførte, at en række virksomheder åbnede i jernbanens nærhed. Eksempelvis blev Hillerød Savværk på Københavnsvej oprettet i 1864 lige ned til den nyåbnede jernbane. Hillerød Savværk var i mange år en af byens største arbejdspladser og er her fotograferet i år 1900.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Hillerød blev i 1864 station på Nordbanen, hvorved byen fik jernbaneforbindelse til Helsingør og København. I 1880 fik Hillerød forbindelse mod nord til Græsted og siden videre til Gilleleje og Tisvildeleje, og i 1897 åbnede strækningen mod vest til Frederiksværk, der i 1916 blev forlænget til Hundested.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Flere steder i Hillerød Kommune var der teglværker. Her er kvindelige arbejdere på Gadevang Teglværk stillet op til fotografering i 1910. Teglværket, der lå på Gadevangsvej nord for Hillerød, havde dog flest mandlige ansatte.

.
Licens: Begrænset anvendelse

En arealtælling fra 1888 viser, at 44 % af det samlede areal i landsognene var opdyrket, mens 36 % henlå som brak, eng eller andre former for græsområder. Byg var den mest udbredte kornsort, men der blev dyrket næsten lige så meget havre og en smule mindre rug. 53 % af arealet i Nødebo og 40 % i Frederiksborg Slotssogn var udgjort af skov. I absolutte tal nåede slotssognet dog højest med et skovareal på 1.330 ha. For landsognene som helhed udgjorde skovene ikke mere end 15 % af arealet. Der var moser og kær i alle sogne, men Lille Lyngby og slotssognet tegnede sig tilsammen for mere end halvdelen af disse vådområder. Selv i Lille Lyngby, hvor der var 151 ha moser og kær, udgjorde de kun 7 % af det samlede areal.

I 1912 viser en arealtælling, at 29 % af det samlede areal i alle ti landsogne blev udnyttet til kornavl, mens 8 % blev brugt til roer og kartofler. 27 % lå brak eller var udlagt til græsning eller produktion af grøntfoder. Tilsammen blev 63 % af arealet i de ti sogne anvendt til landbrugsmæssige formål, mens skovene udgjorde 23 %, søer og andre vandområder 8 % og moser 2 %.

Folketællingen fra 1890 viser, at 54 % af de 8.414 beboere i landsognene primært ernærede sig ved landbrug, og i Gørløse, Lille Lyngby, Skævinge, Strø og Uvelse var denne andel oppe på mellem 64 % og 76 %, hvorimod den kun var 20‑22 % i Nødebo og Frederiksborg Slotssogn. Til gengæld forsørgede 30 % af slotssognets og 23 % af Nødebos beboere sig ved håndværk, husflid og industri. For landsognene som helhed lå denne andel på 17 %, men det er værd at bemærke, at disse erhverv fandtes i alle sogne, hvorimod der kun var handelsvirksomhed i seks sogne. Tørveproduktion spillede især en stor rolle i Lille Lyngby Sogn, hvor Meløse også udmærkede sig ved meget vævearbejde. Der var teglværker flere steder, og navnlig i Alsønderup og Nødebo Sogne var teglproduktionen betydelig. I Nødebo spillede vask og blegning af tøj for beboere i og omkring København også en væsentlig rolle. Desuden gav skovarbejde beskæftigelse til en del personer. Kulsvieri og transport af brænde til København, som tidligere havde været et vigtigt erhverv på Hillerød-egnen, var nu aftagende, men nævnes dog endnu i 1870’erne som en betydningsfuld aktivitet i Alsønderup Sogn.

I Hillerød blev der i perioden anlagt en række industrivirksomheder, bl.a. et svineslagteri, maskinfabrikker og et savværk.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Til og med 1915 var den nuværende Hillerød Kommune fordelt på hele fire af Frederiksborg Amts valgkredse.

Ved folketingsvalgene i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der som regel kun 2‑3 kandidater i hver kreds, og i mange tilfælde opstillede kun en enkelt person. Det var bl.a. tilfældet i 3. kreds flere gange i løbet af 1870’erne til 1890’erne, hvor Lars Dinesen fra Højre var eneste kandidat. Dinesen repræsenterede kredsen i Folketinget fra 1873 til 1913, hvor han tabte til socialdemokraten Valdemar Jensen. I 4. kreds sad de fleste folketingsmedlemmer derimod kun på tinge 2‑8 år, og alene i perioden 1892‑1918 nåede kredsen at blive repræsenteret af to politikere fra Højre, en fra Venstre og en fra Det Radikale Venstre.

Mere om politik i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hillerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920