Den Genfundne Bro fra 1899. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Horsens Kommune

Artikelstart

Arbejdspladser trak folk til områdets byer og i særdeleshed til industrierne i Horsens, hvor befolkningstallet steg. Anlæggelsen af flere jernbanestrækninger og udvidelserne af havnen i Horsens fremmede denne udvikling. Landbruget nød godt af de forbedrede transportmuligheder, og industrialiseringen fik også indflydelse her i form af mejerier og i 1887 landets – og verdens – første andelsslagteri.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 18 sognekommuner og en købstadskommune, nemlig Horsens. Området lå fortsat hovedsagelig i Skanderborg Amt, og den sydligste del i Vejle Amt. Fra 1867 blev Skanderborg Amt lagt under Århus Amt, men med egen amtsrådskreds. I 1906 blev Ørridslev Sognekommune udskilt af Kattrup-Ørridslev-Tolstrup Sognekommune, og i 1909 blev Grædstrup Sognekommune udskilt af Klovborg-Tyrsting-Grædstrup Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningen voksede i perioden fra 22.982 i 1850 til 50.131 ved folketællingen i 1921. Meget af denne vækst skete i selve Horsens, hvor de mange arbejdspladser på byens fabrikker trak folk til. I 1855 havde Horsens 7.250 indbyggere, og i 1901 var tallet steget til 22.243. Herefter steg det jævnt frem til 1921, hvor byen havde 27.588 indbyggere og således over 50 % af det nuværende kommuneområdes samlede befolkning. På landet skete væksten mestendels i byer med stationer, fx Brædstrup, der fik station i 1899. I 1901 havde byen 641 indbyggere, og i 1921 var dette tal øget til 1.064 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Vejnettet fulgte i begyndelsen af perioden tidligere tiders vejanlæg, og der var ikke anlagt veje langs Horsens Fjord, da landsbyerne i middelalderen var blevet anlagt længere inde i landet.

Havnen i Horsens havde stor betydning for byens handel, og den gamle åhavn blev udbygget i løbet af 1800-tallet. 1854‑57 blev havnen uddybet og udbygget med kajanlæg, og både havn og sejlrende forbedredes flere gange i den følgende tid.

Strækningen mellem Fredericia og Aarhus på Den Østjyske Længdebane blev anlagt i 1868 med flere stationer og trinbrætter i kommunen, bl.a. stationen i Horsens. Herfra blev der anlagt privatbanerne Horsens-Juelsminde i 1884, Horsens Vestbaner i 1891, Horsens-Bryrup i 1899 og Horsens-Odder i 1904. Det tætte net af jernbaner lettede ikke kun passagertransport, men også transport fra områdets mange landbrug.

I 1860 blev der anlagt gasværk i Horsens. I første omgang blev gassen udelukkende anvendt til gadebelysning, men mod slutningen af århundredet blev det muligt for private at koble sig på gasnettet og anvende det til indendørs belysning og gaskomfur. Uden for Horsens måtte indbyggerne fortsat klare sig med brændekomfur eller primus. Kommunens første vandværk blev indviet i 1876, og kraften fra den opstemmede Lille Hanstedå blev anvendt til at pumpe vandet ind til Horsens. Horsens’ første elektricitetsværk blev bygget i 1906, og 1918‑19 blev der opført et vandkraftværk ved Bygholm Å; nord for herregården Bygholm blev åen opdæmmet til Bygholm Sø for at skabe et fald på 5 m, der kunne drive kraftværkets dynamo. Også i de mindre byer blev der efterhånden opført elektricitetsværker, der leverede jævnstrøm, fx i Brædstrup i 1906, i Østbirk og Hovedgård i 1911, i Stensballe i 1914 og i Lundum i 1918. I en del landområder og på øen Endelave klarede befolkningen sig dog ved indgangen til 1920’erne stadig uden elektricitet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Oprindelig lå tekstilvirksomheden Crome & Goldschmidt inde i Horsens Tugthus, men i 1865 blev produktionen flyttet ud til nye lokaler på Fabrikvej i Horsens. På dette foto fra 1885 ses kædeskæreriet med de store maskiner, som blev betjent af en enkelt medarbejder.

.

Den brede Søndergade i Horsens set mod Torvet. Den første bygning th. er M.C. Bertelsens herreekviperingsforretning, og på skiltet i porten reklameres for J.F. Maibohms salg af vogne. Markiserne er slået ud for at beskytte mod solen. Tidligere blev de brede fortove brugt til torveplads, men det blev forbudt i 1868. I baggrunden ses Vor Frelsers Kirkes tårn med løgkuppelspir. Foto fra ca. 1910.

.

Flæskesider (bacon) bliver pakket i såkaldte wrappers af sækkelærred på Horsens Andels-Svineslagteri omkring 1910. Størstedelen af flæskesiderne endte på det engelske marked, der i begyndelsen af 1900-tallet var den største aftager af den danske eksport af svinekød.

.

Jernbanerne og havnens udvidelse gjorde Horsens til centrum for handel og industri. Flere fabrikker blev anlagt i byen i anden halvdel af 1800-tallet, fx Stallknechts Jernstøberi og Maskinfabrik (tidligere Weiss’ Jernstøberi), der producerede komfurer, gryder og kakkelovne. Petersen & Sørensens Tobaksfabrik blev grundlagt i 1865, og Trævarefabrikken Bastian med den minaretlignende skorsten på Emil Møllers Gade stod færdig i 1875. Produktionen på trævarefabrikken lukkede i begyndelsen af 1890’erne, og bygningerne blev overtaget af fabrikant Emil Møller, der i 1892 begyndte en telefonfabrikation (fra 1937 kendt som Kristian Kirks Telefonfabrikker A/S), der en overgang var eneleverandør til det danske marked. I 1860 satte Crome & Goldschmidts Fabriker væve op i Horsens Tugthus, og over 200 fanger var frem til 1916 beskæftiget med vævning af bomuld og linned, der blev solgt i de fleste danske byer som Horsens Tugthus Udsalg. I 1866 byggede Crome & Goldschmidt en tekstilfabrik uden for fængslet, og den blev mod slutningen af århundredet byens største arbejdsplads med over 800 ansatte. I årene 1913‑20 blev der også produceret biler i Horsens, nemlig modellen Gideon af virksomheden Rud. Kramper & Jørgensen. Industri opstod også uden for Horsens, fx Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik, der i starten af 1850’erne begyndte produktionen ved Gudenå. Placeringen gav fabrikken mulighed for at generere kraft fra åen, og efterhånden opstod et lille fabrikssamfund.

Landbruget gennemgik en voldsom udvikling i perioden. Omkring 1880 blev dansk korn udkonkurreret af amerikansk og russisk korn, og landbruget satsede derefter på animalsk produktion. Der blev stadig dyrket korn, der dog i stigende grad blev brugt lokalt til mel og gryn samt til husdyrfoder. Landsbyernes udmarker blev bebygget med nye gårde. Horsens Landbrugsforening blev grundlagt i 1862 med det formål at fremme jordforbedring og forædling af de dyrkede planter og husdyrracerne. Det første andelsmejeri på Horsensegnen blev grundlagt i Søvind i 1884, få år efter at Danmarks første andelsmejeri var blevet oprettet, og i de følgende år blev der anlagt flere i landområderne. I 1887 blev Horsens Andels-Svineslagteri stiftet, som landets – og verdens – første andelsslagteri. Det tætte jernbanenet gjorde transporten af landbrugets varer hurtig og billig. Det gavnede eksporten af bacon m.m. fra Horsens Andels-Svineslagteri samt ost og især smør fra de talrige andelsmejerier.

Store mængder Søvind Mergel blev udgravet nær Søvind og brugt til jordforbedringer. Især efter anlæggelsen af jernbanen Horsens-Odder i 1904 blev mergelen lettere at eksportere til mere næringsfattige jorder i Vest- og Nordjylland.

Også andre af de naturlige ressourcer blev udnyttet. Ved bl.a. Horsens, Hovedgård, Lundum og Gammelstrup havde de store forekomster af ler siden slutningen af 1700-tallet givet anledning til opførelse af teglværker, og i anden halvdel af 1800-tallet kom flere til. Hovedgård drev på basis af de store skove savværk fra 1913.

Livet i stationsbyerne langs de nyanlagte jernbaner udviklede sig også. Fra at være små landsbysamfund med en skole og en købmandshandel udviklede stationsbyer som fx Østbirk, Lund og Søvind sig med håndværkere og industri. Hovedgård opstod som en station ved et vejkryds i 1868. De gode trafikforhold fik håndværkere og forretningsfolk til at flytte til stedet, og i løbet af få år blev Hovedgård et vigtigt lokalt centrum.

Brædstrup er et eksempel på en landsby, der fik station pga. sin vækst. Byens placering i et frugtbart område langt fra købstæderne Horsens og Silkeborg bevirkede en vis autonomi. I 1899 blev der anlagt en jernbanestation på Bryrup-Horsens-banen, og byen voksede herefter med industri, håndværkere og købmænd.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

En lang række skolefolk tilknyttet Gedved Lærerseminarium er her forsamlet til fotografering i 1902 ved 40-årsjubilæet. Seminariets grundlægger, Peter Bojsen, sidder i første række, nr. 4 fra højre.

.

Indtil 1918 havde Horsens kongevalgte borgmestre, derefter folkevalgte. Den første af disse borgmestre var socialdemokrat, og byrådet blev domineret af dette parti. I sognekommunerne var der sogneråd, hvor Venstre i reglen havde flertal.

Folkekirken var næsten enerådende. I 1860’erne opstod Indre Mission og dens modstykke grundtvigianismen. Mens Indre Mission opførte missionshuse i mange landsbyer omkring århundredeskiftet, støttede grundtvigianerne lokale forsamlingshuse og oprettede højskoler, fx Gedved Højskole fra 1854, der fra 1862 også kom til at huse et seminarium. Højskolen blev nedlagt i 1881, mens seminariet fortsatte. Vestbirk Højskole og Elbæk Højskole oprettedes i hhv. 1884 og 1894. I Horsens fandtes der en katolsk menighed med rod i indvandrede hollandske kobbersmede, der i 1873 oprettede en skole (i dag: Sct. Ibs Skole). Den jødiske menighed fik i 1850 egen begravelsesplads og i 1867 en synagoge.

Social- og sundhedsforhold

Amtssygehuset i Kildegade blev opført i 1858. Det blev i årene 1906‑07 afløst af Horsens Kommunehospital, og fra 1911 blev bygningerne i stedet indrettet til De gamles hjem. I Brædstrup blev der 1892-93 opført et amtssygehus, der blev udvidet flere gange. I sognene blev der i anden halvdel af 1800-tallet bygget fattighuse. Horsens Tugthus blev taget i brug i 1853, og i 1864 opførtes der en tvangsarbejdsanstalt i Horsens til 65 kvinder og mænd dømt for løsgængeri og betleri.

Mere om politik, religion, uddannelse og sociale forhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Horsens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920