Infrastrukturen i det nuværende kommuneområde blev betydeligt forbedret i perioden med udvidelser af Kalundborg Havn og anlæggelse af jernbaner. Dette var med til at fremme handelen med landbrugsvarer. Derudover blev der etableret industrier, især i Kalundborg, men også i Gørlev med Sukkerfabrikken Vestsjælland.
Henry Thelanders plakat fra 1935 for DSB skulle promovere færgeoverfarten Aarhus-Kalundborg. Af Pernille Klemp/Designmuseum Danmark, 2011.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Kalundborg Kommune
Henry Thelanders plakat fra 1935 for DSB skulle promovere færgeoverfarten Aarhus-Kalundborg. Det unge, moderigtige par, hvor vinden tager i tøjet, står foran færgens rødhvide skorsten. Ud over at reklamere for komfortable skibe loves der roligt farvand, så passagererne kan trygt vælge denne transportform frem for ruten over Storebælt.
Høng Station med skinnebus fotograferet i 1972 set mod Tølløse. Stationsbygningen er tegnet af Heinrich Wenck, som også var arkitekt på alle de øvrige stationer på banen.
Der er travlhed i gården på Kålund Kloster, hvor polske kvinder er i gang med at rense hvidkål. Den trefløjede avlsgård øst for hovedbygningen, der ses tv., blev nedrevet i 1949. Carl Lavaetz der havde købt Kalundborg Ladegård i 1907 og givet stedet dets nye navn, var engageret i landbrugets interesser; han var bl.a. hovedmanden bag Sukkerfabrikken Vestsjælland. Foto fra 1916.
Administrativ inddeling
I 1850 var den nuværende Kalundborg Kommune fordelt på 22 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Kalundborg. De lå alle i Holbæk Amt. I 1907 blev Reerslev-Ruds-Vedby Sognekommune delt i to. Området, der udgjorde Reerslev Sognekommune, ligger fortsat i kommunen, mens den tidligere Ruds Vedby Sognekommune ligger i Sorø Kommune. I 1919 blev Buerup Sognekommune udskilt af Sæby-Hallenslev Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Befolkningstallet steg fra 27.836 i 1850 til 34.207 i 1901. I købstaden Kalundborg var befolkningstallet 2.490 i 1850, og tallet steg langsomt indtil slutningen af 1870’erne, hvorefter en vækstperiode begyndte, så byen i 1916 havde 5.711 indbyggere. Frem til folketællingen i 1921 steg befolkningstallet i det nuværende kommuneareal til 40.147.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I begyndelsen af perioden var Kalundborg udkonkurreret af Holbæk og Korsør som Vestsjællands vigtigste trafikknudepunkt. Det ændrede sig i 1870’erne, hvilket især skyldtes udvidelserne af den gunstige isfri havn i Kalundborg og jernbanerne. I 1874 blev Nordvestbanen anlagt, hvilket gav direkte forbindelse mellem Kalundborg og København. Værslev-Slagelse-banen åbnede i 1898, og Høng-Tølløse-banen i 1901.
Kalundborg Havn blev udbygget ad flere omgange, og der var daglig dampskibsforbindelse til Aarhus samt ugentlige afgange til København og Vejle.
Af andre havne bør nævnes moderniseringen af Reersø Fiskerihavn i 1914 og Mullerup Havn. Sidstnævnte var vigtig for byer uden havn som Gørlev og Høng, men også for Slagelse Kommune. Kommunen købte og istandsatte havnen i 1904 for at sikre kommunens kontrol med de altafgørende transportruter til søs.
I Havnsø var der overfart til Nekselø og Sejerø.
Mere om infrastruktur i kommunen
Høng-Tølløse Jernbane
Privatbanen Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) åbnede d. 22. december 1901 for at forbinde Holbæk og Slagelse. Fra Høng Station var der i forvejen forbindelse til Slagelse-Værslev-banen, der åbnede i 1898.
Den såkaldte bondebane betjente primært et landbrugsområde uden direkte forbindelse til en købstad, og de omkringliggende købstæder var derfor imod anlægget, da de følte deres næring truet. Af større byer på banen var Ruds Vedby, Dianalund og Stenlille, hvor banen betød en vis vækst for byerne.
Da statsbanerne i 1971 nedlagde betjeningen af strækningen mellem Slagelse og Kalundborg, overtog HTJ trafikken mellem Høng og Slagelse.
Bebyggelse og erhverv
I perioden var sognekommunerne præget af landbrugsproduktion med flest mindre og mellemstore gårde, og langs kysten var der flere fiskerlejer, fx ved Havnsø. Jernbanerne forbedrede mulighederne for eksport af landbrugsvarer. Andelsbevægelsen kom også til at spille en rolle i det landbrugsprægede samfund, hvor der bl.a. blev anlagt mejerier, andelsfrysehuse, brugsforeninger og forsamlingshuse i landsbyerne.
I perioden blev der i landområderne oprettet mindre industrier som fx teglværker, mens de større handels-, håndværks- og industrivirksomheder fandtes i købstaden Kalundborg samt i Høng og Gørlev.
I begyndelsen af perioden var handelen i Kalundborg domineret af de store købmandsgårde, men fra 1890’erne skete der en opbrydning. Købmandsgårdene blev erstattet af specialiserede virksomheder og aktieselskaber. Fra slutningen af 1800-tallet blev der etableret flere vigtige industrier i Kalundborg: andelssvineslagteriet i 1896, den elektromekaniske fabrik Avanti i 1916, Motorfabrikken Bukh i 1915 og Kalundborg Skibsværft i 1917. Desuden oprettedes bryggerier, savværker m.m.I 1910 blev Vilhelm Pedersens Maskinfabrik i Høng anlagt, og i 1912 blev Sukkerfabrikken Vestsjælland (senere Gørlev Sukkerfabrik) stiftet af en gruppe lokale landmænd.
I slutningen af perioden oplevede området økonomisk fremgang, da Danmarks neutralitet under 1. Verdenskrig sikrede gode afsætningsmuligheder for varer fra fiskeri, landbrug og industri.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
I perioden 1864-84 blev der i store træk stemt på Højre i byerne og på Venstre på landet. KalundborgSamsø-kredsen var derfor pga. de mange bønder en sikker Venstrekreds. I 1880’erne organiserede arbejderne sig, og Socialdemokratiet fik indflydelse i byerne. Efter 1905 fik Radikale Venstre fat, og den radikale indenrigsminister 1913-20, Ove Rode, var valgt ind af Kalundborg-Samsø-kredsen. 1856-65 var Vilhelm Beck, stifter af Indre Mission, præst i Ørslev og Solbjerg. Hans indflydelse bredte sig ud over sognegrænsen, men fra 1860 kom der også en stærk grundtvigiansk indflydelse i form af højskolerne i Høng (1866) og Ubberup (1899) og Ubberup Valgmenighed.
Mere om politik og religion i kommunen
Sundhed, skole og uddannelse
I 1872 grundlagdes Amtssygehuset i Kalundborg, der var sygehus for både købstaden og amtets sognekommuner. I 1866 flyttede en højskole fra Sæby til Høng. Høng Folkehøjskole fik stor indflydelse på det lokale skolevæsen. Omkring højskolen og dens ansatte voksede flere skoler frem, bl.a. Høng Privatskole i 1898, Høng Landbrugsskole i 1903, Høng Mellem- og Realskole i 1909 og Høng studenterkursus i 1913.
Mere om skole og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Kalundborg Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Kalundborg Kommune
- Middelalderen i Kalundborg Kommune
- 1536-1850 i Kalundborg Kommune
- 1920-1970 i Kalundborg Kommune
- 1970-2007 i Kalundborg Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
