1850-1920 i Kolding Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Det nuværende kommuneareal var i 1850 fordelt med ca. halvdelen i Ribe og Vejle Amter i Kongeriget Danmark og den anden halvdel i Haderslev Amt i hertugdømmet Slesvig. Området i Kongeriget Danmark var desuden fordelt på 12 kommuner, herunder en købstadskommune, nemlig Kolding. Med Wienerfreden efter krigen i 1864 blev området syd for Kolding, der hidtil havde ligget i Haderslev Amt i Slesvig, indlemmet i Vejle Amt og Kongeriget Danmark. I dette område blev oprettet yderligere otte sognekommuner, herunder Vonsild og Taps. Det sydligste område omkring Christiansfeld blev i forbindelse med freden afstået, og der blev efterfølgende oprettet 18 preussiske Gemeinden, som alle lå i Kreis Hadersleben. På den preussiske side blev i 1875 Gemeinde Kolstrup indlemmet i Gemeinde Bjerndrup, i 1882 Gemeinde Winderup og Gemeinde Faustrup sammenlagt og i 1895 Gemeinde Skovrup indlemmet i Gemeinde Tyrstrup. På den danske side afstod Kolding Købstadskommune i 1880 et mindre område i vest til Seest Sognekommune, mens et mindre område syd for byen gik den modsatte vej i 1913. I 1906 blev Vamdrup-Hjarup Sognekommune delt i to.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem 1850 og 1920 blev befolkningstallet i de sogne, der hørte til Kongeriget Danmark, mere end fordoblet. Stigningen i befolkningstallet skete særligt i sidste halvdel af 1800-tallet; i 1850 lå det på 20.370, og i 1901 var det steget til 36.847.

Den største stigning fandt sted i købstaden Kolding, hvor indbyggertallet steg fra 3.476 i 1855 til 18.183 i 1916. Det skyldtes primært den tiltagende industrialisering samt indvandringen fra Nordslesvig efter nederlaget i 1864, hvor især unge dansksindede sønderjyder flyttede til Danmark, herunder Koldingområdet, for at undgå preussisk militærtjeneste. Stationsbyerne langs jernbanen fra 1866, Lunderskov og Vamdrup, oplevede befolkningsvækst, hvorimod de sydlige sogne omkring Christiansfeld stagnerede.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Anlæggelsen af en ny havn i Kolding i 1843 fik afgørende betydning for byen og førte til en stærk vækstperiode for både havn og by, hvilket forstærkedes af, at toldgrænsen mellem Nørre- og Sønderjylland blev ophævet i 1850. Den nord-syd-gående trafik havde stor betydning for området, og hvor den gamle hovedvej mellem Kolding og Haderslev havde gået over Hejlsminde, kom chausséen (senere hovedvej 10) fra 1853 til at gå over Christiansfeld.

Anlæggelsen af Den Østjyske Længdebane, der fra 1866 gik gennem store dele af kommunen, betød, at Kolding cementerede sin position som et trafikalt knudepunkt både mod syd til Hamborg via Vamdrup og vestover mod Esbjerg via Lunderskov. I forlængelse heraf betød anlæggelsen af en række privatbaner endvidere, at infrastrukturen til sognene mod nordvest og syd for Kolding også blev sikret. Det drejede sig om Kolding-Egtved Jernbane fra 1898, Kolding Sydbaner fra 1911, som bl.a. fik trinbræt ved det populære udflugtsmål Skamlingsbanken, og Troldhedebanen fra 1917.

I den preussiske del af kommunen blev der i 1899 etableret en smalsporet lokalbane, Kleinbahn, mellem Haderslev og Christiansfeld. I 1857 blev der indviet en telegrafstation i Kolding, og i sidste del af 1800-tallet blev der anlagt forsyningsværker i byen – i 1861 et gasværk, i 1866 det første vandværk og i 1898 byens første elværk.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I midten af 1800-tallet var det landbrug, der dominerede størstedelen af sognekommunerne i den nuværende Kolding Kommune. I den østlige del blev der især dyrket korn, mens den vestlige del var præget af græsmarksbrug.

Ophævelsen af korntolden i England i 1846 blev igennem 1850’erne til stor fordel for både de korndyrkende gårdmænd og de købmænd i især købstaden Kolding, der eksporterede kornet. Desuden blev eksporttolden til Hertugdømmerne ophævet i 1850, hvilket fremmede handelen i grænseegnen.

Efter grænsedragningen i 1864 blev de otte sogne, der lå mellem Kolding og den nye grænse, en del af købstadens opland og handelsområde. Det var sogne med store veldrevne gårde og købedygtige ejere, som styrkede byens handel og industri. Syd for grænsen blev flere af de større gårde efterhånden opkøbt af den preussiske stat som domænegårde for at fremme tyskheden i området.

For Christiansfeld betød grænsedragningen, at byen mistede hele sit nordlige opland og de hertilhørende handelsforbindelser. Selv om mindre industrivirksomheder blev anlagt af Brødremenigheden i byen, holdt de fortrinsvis fast ved byens håndværksmæssige traditioner, hvilket var med til at forstærke byens stagnation. Langs grænsen fik flere byer betydning som grænsebyer. Vamdrup oplevede som grænsestationsby en betydelig vækst, der var præget af en massiv tilgang af både told- og jernbanepersonale. Hejlsminde fungerede som toldsted, og her fik havnen igennem anden halvdel af 1800-tallet betydning som udskibningshavn for korn og tegl fra de teglværker, der blev anlagt langs kysten. I Skanderup Sogn betød jernbanen, at Lunderskov overhalede Skanderup som sognets største by.

Den industrielle udvikling tog for alvor fart fra midten af 1850’erne, hvor bl.a. møbelfabrikken A.L. Johansen og Søn i Kolding blev etableret, tillige med flere jernstøberier. Bryggeriet Slotsmøllen fra 1852 voksede sig til et stort lokalt bryggeri, og Kolding Tobaksfabrik fra 1819 voksede sig fra 1872 til at blive en af landets største under navnet S.W. Bruuns Tobaksfabrikker.

I 1881 indførte Tyskland et stop for import af levende kvæg, og danske bønder vendte produktionen mod mejeri- og kødvarer, der kunne sælges til favorable priser på det engelske marked. I Kolding blev der åbnet både andelsmejeri og andelssvineslagteri i 1888. Hermed opstod behovet for nye producenter af mejeriudstyr, og samme år blev Konstantin-Hansen og Schrøders Maskinfabrik etableret. Det medførte også, at smede- og maskinarbejderforbundet blev et af byens stærkeste fagforbund. Efterfølgende skiftede virksomheden navn til De Danske Mejeriers Maskinfabrik, og kimen var lagt til en voksende stålindustri i området.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Tabet af Sønderjylland efter 1864 medførte en national vækkelse, der ikke mindst satte sit aftryk i Kolding, der lå tæt på den nye grænse. Dette gjorde i anden halvdel af 1800-tallet byen til en stærk Venstrebastion, godt hjulpet af tilflytterne fra Sønderjylland og Koldings opland. Først i 1909 mistede Venstre sit flertal, men partiet var stadig langt større end Højre. Modsat Kolding stod Højre stærkt i Vamdrup.

Parallelt med kampen mellem Højre og Venstre bølgede der i Skanderup Sogn en religiøs kulturkamp mellem Indre Mission og grundtvigianerne. Førstnævnte sikrede i 1913 og årene efter et snævert flertal i sognerådet. Foruden folkekirken blomstrede forskellige religiøse strømninger i kommunen. I 1882 blev der oprettet en katolsk menighed i Kolding, der tre år senere kunne indvie Sct. Michaels Kirke. I Vamdrup var der en stærk indremissionsk bevægelse, og byens første missionshus blev indviet i 1899. I kommunens sydlige del fortsatte Brødremenigheden sit selvstændige religiøse virke i Christiansfeld.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Det voksende indbyggertal omkring især Kolding satte pres på skolevæsenet og førte til investeringer i det kommunale skolevæsen. I 1856 blev Borgerskolen opført i den nuværende Skolegade, og i de efterfølgende år frem til 1908 blev der opført en række skolebygninger i et samlet skolekompleks. En kommunal drengeskole, Aalykkeskolen, blev indviet i 1904. Det kommunale skolevæsen konkurrerede dog med de private skoler, heriblandt Kolding Døtreskole fra 1882 og Kolding Realskole fra 1890. Kolding Latin- og Realskole blev i 1880 omdannet til landets første kommunale gymnasium. I 1870’erne blev Kolding Handelsforenings Aftenskole etableret på foranledning af købmand Rasmus Kaalund og tobaksfabrikant S.W. Bruun, og i 1890 indviede byen en nyopført Teknisk Skole.

I Christiansfeld havde Brødremenighedens drengekostskole stor søgning fra hele Danmark. De slesvigske krige og grænsedragningen efter 1864 påvirkede imidlertid skolesøgningen, og i 1891 blev den tidligere kostskoleordning ophævet, og skolen fortsatte som dagskole. Den blev erstattet af en almindelig dagskole efter preussisk forbillede med tyske lærere, hvilket vakte modstand hos dansksindede forældre.

Social- og sundhedsforhold

Det stigende befolkningstal udfordrede også det lokale sygehusvæsen, og i 1880 blev et nyt amtssygehus, finansieret af Kolding Kommune samt Ribe og Vejle Amter, opført i den vestlige del af Kolding. I 1911 stod Julemærkesanatoriet ved Kolding Fjord færdigt. Her skulle lys, frisk luft og en nærende kost udgøre grundkuren i behandlingen af tuberkuloseramte børn. Frem til begyndelsen af 1900-tallet betød alderdomsunderstøttelsen for uforsørgede ældre oftest en plads på fattiggården. Det første plejehjem i Kolding, De gamles Hjem (fra 1971: Låsbyhøj), blev indviet i 1910.

Mere om uddannelse og social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Kolding Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920