Keldsnor Fyr ligger på toppen af en skrænt helt ud til stranden på det sydøstligste Langeland.
.

Den nuværende Langeland Kommune var som øsamfund afhængig af skibsfart, og der blev etableret flere færgeruter i perioden. Skibsfarten spillede også en rolle for eksporten, der især bestod af landbrugsprodukter. Befolkningstallet steg kun langsomt, og der var stor udvandring fra området.

Administrativ inddeling

I 1850 var det nuværende kommuneareal fordelt på 11 sognekommuner og én købstadskommune, der alle lå i Svendborg Amt. Perioden bar præg af en række justeringer af Humble Sognekommunes grænser. I 1859 overgik en mindre del af Tryggelev-Fodslette til Humble Sognekommune, i 1865 skete en mindre gensidig udveksling af området mellem Humble og Lindelse Sognekommuner, i 1868 overgik området omkring Bukkemose fra Humble til Tryggelev-Fodslette Sognekommune, og endelig overgik i 1883 et område fra Humble til Tryggelev-Fodslette. En række afvandinger i de første årtier af perioden medvirkede desuden til at forstørre en række af de sydlige sognekommuners areal.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet i den nuværende Langeland Kommune lå i 1850 på 17.999, og det steg kun langsomt. I perioden 1869-1909 havde Langeland et af Danmarks højeste udvandringstal, og befolkningstallet faldt fra omkring 1880 frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1916 var befolkningstallet 20.968.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Som øsamfund var Langeland afhængig af skibe for at holde kontakt med omverdenen. Foruden skibstrafik mellem Langeland, Strynø og Siø blev der i anden halvdel af 1800-tallet etableret en række færgeruter til Svendborg, Korsør, Tåsinge, Ærø og Lolland. I begyndelsen af 1900-tallet blev forbindelsen mellem Bagenkop og Kiel føjet til. I 1911 åbnede Langelandsbanen fra Rudkøbing til Spodsbjerg og Bagenkop, men banen blev aldrig fuldt udbygget til at dække hele øen. I stedet blev der i 1917 indsat rutebiler mellem Rudkøbing og Lohals. I 1908 opførtes Langelands første offentlige elværk.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Befolkningsvæksten betød, at der i anden halvdel af 1800-tallet blev udstykket mange gårde til husmandsbrug. Landbrug, handel og fiskeri var blandt de dominerende erhverv, og der blev oprettet flere andels mejerier på Langeland og et på Strynø. Behovet for transport af landbrugsvarer, herunder bl.a. svin til slagterierne i Faaborg og Svendborg, holdt liv i kystsejladsen langs Lange lands vestkyst frem til 1920’erne. De gode udskibningsforhold og handelslivet i især Rudkøbing betød, at mange former for produktion, lige fra jernstøberier og teglværker til konservesfabrikker, var repræsenteret på øen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Øerne Langeland og Strynø udgjorde én valgkreds, og her var der nærmest en tradition for at stemme på udefrakommende folketingskandidater. Selv om langelænderne stemte kendte kandidater fra Radikale Venstre såsom Edvard Brandes og P. Munch ind i Folketinget, var det i de første årtier partiet Venstre, som fik den største tilslutning.

Mere om politik i kommunen

Sundhed, skole og uddannelse

I 1862 åbnede Rudkøbing Amts og Bys Sygehus.

I anden halvdel af 1800-tallet blev der oprettet flere skoler og friskoler i landsognene. I Humble var der desuden en teknisk skole og en privat realskole. I Rudkøbing fandtes også en realskole og en teknisk skole samt en folkehøjskole, der fungerede i årene 1908-17.

Mere om sundhed, skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Langeland Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920