Befolkningsvæksten stagnerede i anden halvdel af 1800-tallet. Der var omfattende udvandring, til gengæld blev der hentet arbejdskraft fra især Polen. Efter en stormflod i 1872 blev der bygget diger og indvundet land. Rødbyhavn anlagdes 1909-12, og Nakskov Skibsværft blev etableret i 1916.
Østeuropæiske sæsonarbejdere på gården Kuldsminde på Fejø i 1911. Af Fejø Lokalhistoriske Arkiv og Museum.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Lolland Kommune
Stormfloden i 1872 var en katastrofe på Lolland og Falster. Mange menneskeliv og store værdier gik tabt, heriblandt tusinder af husdyr. Områderne markeret med blåt på kortet blev oversvømmet i 1872, mens de grønne områder blev inddæmmet af de diger, der blev anlagt efter katastrofen. Kort bearbejdet ud fra Geografisk Selskabs Stormflodskort fra 1879.
Fra 'Det lollandske Digelag 1873-1913 og Stormfloden den 13. November 1872', 1913/Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
Licens:
Begrænset anvendelse
Et hold østeuropæiske sæsonarbejdere på gården Kuldsminde på Fejø i 1911. En gruppe landmænd på øen gik omkring 1910 sammen om at bygge en »polakkaserne« i Østerby, hvor roepolakkerne boede under forholdsvis primitive forhold. Personen i forgrunden i midten er muligvis arbejdernes Aufseher, eller tilsynsførende, som havde rekrutteret arbejderne.
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte den nuværende Lolland Kommune sig på tre købstadskommuner, Nakskov, Maribo og Rødby, og 35 sognekommuner, der alle lå i Maribo Amt. I de sidste årtier af 1800-tallet blev Rødby Fjord og noget af Nakskov Fjord afvandet. Områderne blev tillagt de tilgrænsende kommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I sidste halvdel af 1800-tallet stagnerede befolkningstilvæksten i den nuværende Lolland Kommune i forhold til landet som helhed. Selv en stigning på 68 % fra 39.145 i 1850 til 64.089 i 1921 var kun godt halvdelen af stigningen på 119 % på landsplan. De talrige tætliggende herregårde med store marker betød, at der var for lidt jord til fordeling mellem bøndernes og husmændenes børn, og de, der ikke kunne få arbejde i de lokale byer, udvandrede derfor til København, Amerika og Australien i tusindvis.
Udvandringen blev delvis opvejet af svenske og polske landarbejdere. I roesæsonen i 1911 udgjorde polakkerne mere end 25 % af den samlede landarbejderstyrke på Lolland-Falster.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Lollands første jernbane blev åbnet i 1869. Den private jernbane forbandt Maribo midt på Lolland med Bandholm, udskibningshavnen på Lollands nordkyst. I 1874 åbnedes jernbanelinjen mellem Nakskov og Nykøbing F over Maribo. Sidelinjen fra Maribo til Rødby fik et vigespor til Sukkerfabrikken Lolland ved Hole by. Her opstod en stationsby på bar mark. Rødbybanen blev i 1912 forlænget til Rødbyhavn, den nye havneby syd for Rødby. I 1915 oprettedes en jernbane mellem Nakskov og Kragenæs til færgeforbindelserne til Fejø og Femø, der tidligere gik fra Bandholm sammen med færgen til Askø og Lilleø. Femø lodseri erstattede i 1851 Fejø lodseri med en lods på Femø, en på Rågø og to i Bandholm Havn. Ud over lodserne i Smålandsfarvandet var der lods på Albuen i Nakskov Fjord.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Saksfjed, Rødby Fjord og Nakskov Fjord blev igennem 1800-tallet forsøgt afvandet, inddiget og inddæmmet fra Østersøen. Efter stormfloden d. 13. november 1872, hvor 28 personer druknede, blev der i Folketinget vedtaget en lov om anlæggelsen af et stormflodssikret dige på Lolland og Falster. 600-700 mand byggede 1874-78 det store dige på Lollands sydkyst, mens de boede i barakker på stedet. Havnen i Rødbyhavn blev 1909-12 anlagt på ydersiden af diget mod Østersøen. l 1915 blev der anlagt et stort jernskibsværft på havnen.
Efter 1874 med anlæggelsen af jernbanen mellem Maribo og Nakskov udviklede Søllested sig til en regulær stationsby med forretninger, håndværksvirksomheder, hotel og kro.
Holeby udviklede sig til en stations- og industriby efter grundlæggelsen af sukkerfabrikken på banestrækningen mellem Maribo og Rødby. I 1882 etableredes en smedevirksomhed, der blev til Holeby Maskinfabrik i 1901. Fabrikken specialiserede sig i radrensere og såmaskiner til den tunge lollandske jord. Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af bl.a. Østasiatisk Kompagni (ØK).
Omlægning af landbrugsproduktionen på Lolland til dyrehold og rodfrugter medførte fra 1870’erne en øget investering i bygninger og nyt materiel til større dyrehold. Sukkerroedyrkningen fik en afgørende betydning for både landbruget og de større byer, hvor sukkerfabrikkerne blev etableret. 1882-83 opførtes sukkerfabrikken i Nakskov med saftstationer i Horslunde, Stokkemarke, Græshave, Majbølle og Vesterborg. De pumpede roesaft via rørledninger til hovedfabrikken i Nakskov. Industrier opstod i direkte tilknytning til landbrugets drift og til forarbejdning af landbrugsprodukter, fx bryggerier, dampmøller, mejerier og slagterier.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Social- og sundhedsforhold
Området var allerede i 1800-tallet velforsynet med landsbyskoler, og i 1918 blev Nakskov Gymnasium etableret.
Inden det offentlige overtog forsorgen for ældre og fattige på Lolland, havde herregårdene til en vis grad varetaget opgaven. Horslunde Sognekommune overtog fx driften af et fattighus som Christian Ditlev F. Reventlow havde opført i 1824 for otte fattiglemmer.
Købelev Sognekommune oprettede i 1863, som det første landsogn på det vestlige Lolland, en selvforsynende fattiggård for at spare på udgifterne til fattige. Knuthenborg oprettede fortsat i 1879 friboliger til grevskabets ældre. I 1852 blev amtssygehuset i Nakskov nedrevet og erstattet med nye bygninger, der senere blev udvidet. I 1911 åbnede et nyt og større By- og Amtssygehus, som allerede i 1919 blev udvidet til at kunne rumme 108 senge.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Lolland Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Lolland Kommune
- Middelalderen i Lolland Kommune
- 1536-1850 i Lolland Kommune
- 1920-1970 i Lolland Kommune
- 1970-2007 i Lolland Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
