Industrialiseringen satte sit præg på kommunen. Flere jernbaner blev anlagt, og en række nye industrivirksomheder åbnede. Befolkningstallet steg, og byudviklingen tog fart, særligt i Kongens Lyngby og i Taarbæk. Desuden fik turismen stigende betydning.
Nordre Oversvømmelse i 1887. Af Krigsmuseet/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Administrativ inddeling
Lyngby-Taarbæk Sognekommune blev oprettet i 1841 og lå i Københavns Amt. I 1907 skete en mindre, gensidig udveksling af områder nord for Virum i den vestlige ende af kommunen: En lille del af Lyngby-Taarbæk ved Vejlesø samt et mindre område syd herfor omkring Kollelev Mose overgik fra Lyngby-Taarbæk Sognekommune til Søllerød Sognekommune, mens et område syd for Furesø Park gik den anden vej. Kirkeligtadministrativt fulgte kommunen den generelle tendens i området, hvor sognene blev stadig flere. Taarbæk Sogn blev således i 1907 udskilt fra Kongens Lyngby Sogn.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 boede der 3.623 indbyggere på det areal, der i dag udgør Lyngby-Taarbæk Kommune, og frem til 1901 voksede antallet til 7.734. Særligt efter århundredeskiftet var der en kraftig befolkningsvækst, og ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet steget til 12.168.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
En af de tre store jernbanelove var Jernbaneloven af 8. maj 1894, der medførte, at en lang række privatbaner blev opført i Danmark. En af dem var Lyngby-Vedbæk Jernbane, der fra år 1900 betjente industrien langs Mølleå. På banen blev Brede Holdeplads anlagt ved Brede Værk og ses her i 1910 med klædefabrikken i baggrunden.
I 1863 blev første del af Nordbanen fra København til Helsingør via Hillerød indviet med en station i Lyngby. I Taarbæk åbnede en fiskerihavn i 1866. Kystbanen fra København til Helsingør blev indviet i 1897 og havde billetsalgssted i Springforbi i kommunen. I år 1900 blev Nærumbanen (»Grisen«) indviet på strækningen Lyngby-Nærum-Vedbæk, der bl.a. skulle betjene industrivirksomhederne langs Mølleå. Lyngby Vandværk blev indviet i 1904. Fra 1907 førte Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvejsselskab A/S, det senere Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA), strøm til Taarbæk og fra 1909 til Kongens Lyngby.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Dansk Gardin & Textil Fabrik lå på Gammel Lundtoftevej i Kongens Lyngby nær Mølleå, hvorfra man hentede skyllevand til farveriet. I 1916 var der ansat 331 kvinder og 157 mænd, der fortrinsvis arbejdede i farveriet. Mange af arbejderne boede i Bondebyen. Foto fra år 1900.
Den stigende befolkningstilvækst betød en større befolkningskoncentration i Kongens Lyngby. I slutningen af 1800-tallet blev der opført forretningsejendomme langs Lyngby Hovedgade, som blev en blomstrende handelsgade, der tiltrak kunder fra et stort opland.
De nyanlagte jernbaner satte ekstraskub i byudviklingen og tiltrak, sammen med vandkraften fra Mølleå, flere industrivirksomheder til kommunen. Øvrige industrivirksomheder var Lyngby Teglværk, Binders Klædefabrik samt Dansk Gardin & Textil Fabrik. I Lyngby Hovedgade lå der flere smedjer, Pritzels Fabrik, Eyermanns Gørtleri og Bentzens Jernstøberi. I sidste halvdel af 1800-tallet var industrien således det største erhverv i kommunen.
Sidst i 1800-tallet begyndte udstykningen af den tidligere landbrugsjord til villabyggeri, og en af de første udstykninger var ved Sorgenfri i 1883. I 1890’erne blev området ved Gammel Bagsværdvej og Lyngby Sø udstykket, og Fuglevadkvarteret fulgte efter i år 1900. Engelsborgkvarteret blev udstykket 1900‑05. Øst for Lyngby Hovedgade opførte Byggeforeningen Frem arbejderboliger 1899‑1900.
I kommunen var der flere populære udflugtsmål for især københavnere på søndagsudflugt, fx Jægersborg Dyrehave og Dyrehavsbakken samt bådfarten fra Kongens Lyngby til Frederiksdal og Sorgenfri Slotshave. Danmarks første friluftsteater blev opført i Ulvedalene i 1910.
En række militæranlæg blev opført som en del af Nordfronten i Københavns Befæstning i årene 1885‑94. Desuden blev Taarbæk Fort opført i Jægersborg Dyrehave under 1. Verdenskrig som en del af Søbefæstningen.
Nordfronten
Fæstningskanalen blev gravet 1886‑87 og løb fra Furesø gennem Kongens Lyngby til Ermelund. Her er opmudringen af Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby Sø i gang med en dampdrevet kran i efteråret 1887.
Københavns Befæstning ligger som en halvkreds rundt om København og består af en række forter og forsvarsstillinger som en del af Landbefæstningen samt sømilitære anlæg. I Lyngby-Taarbæk Kommune omfatter Landbefæstningen bl.a. de fredede fortidsminder Fæstningskanalen, Fortun Fort og Lyngby Fort.
I tilfælde af en invasion ville vand fra Furesø blive ledt gennem Fæstningskanalen og oversvømme de lavtliggende områder langs Jægersborg Dyrehaves sydside ud til Øresund og desuden fra Ermelund til Gentofte Sø og videre til Utterslev Mose og voldgraven foran Vestvolden. Til oversvømmelsesanlægget hørte også en række stemmeværker og dæmninger.
Under 1. Verdenskrig 1914‑18 var Københavns Befæstning bemandet med næsten 50.000 soldater, og en del af dem blev sat til at grave skyttegrave fra Fortun Fort og i vestlig retning mod Sorgenfri. To af disse skyttegravssystemer blev fundet ved arkæologiske udgravninger 2015‑16, hhv. ved landbrugsejendommen Dyrehavegård og vest for Frilandsmuseet. I skyttegravenes opfyld blev der fundet jerntråd fra tilhørende snubletrådsbælter og desuden et telefonkabel, der sikrede kommunikationen mellem soldaterne. Flere steder var den indvendige træbeklædning i skyttegravene stadig bevaret.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og social omsorg
Fra omkring 1890’erne boede et stigende antal industriarbejdere i kommunen, hvilket bevirkede, at flertallet i sognerådet i Lyngby-Taarbæk Sognekommune skiftede fra konservativt til socialdemokratisk ved valget i 1913. Allerede fra 1914 opførte sognerådet moderne ældreboliger med en høj boligstandard.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
