Jernbanen blev i 1860’erne ført igennem området, og langs den voksede stationsbyerne frem. Det var også her, at industriudviklingen fandt sted, mens der i den sydlige del af kommunen fortsat var meget begrænset bydannelse. Humleavl mistede efterhånden sin betydning og blev til dels erstattet af frugtavl.
Patienter i en cellegård på kvindesiden af sindssygeanstalten ved Middelfart omkring år 1900. Af Middelfart Museum.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Middelfart Kommune
Helt op til 1.500 stel om året blev der malet i malerafdelingen på Dansk Cykleværk Grand i Østergade i Nørre Aaby i det første årti af 1900-tallet. Danmark var for alvor ved at blive en cykelnation, og de danskproducerede cykler var populære. Det var knivsmed Rasmus Anton Andersen og hans bror Frederik Vilhelm Andersen, der i 1892 havde grundlagt cykelfabrikken og markedsført den første danskproducerede cykel. Foto fra 1900-09.
Hjuldamperen Lillebelt under indsejling til havnen i Strib. Da færgen blev indsat i sejladsen Strib-Fredericia i 1872, var den landets første jernbanefærge og et tidsbesparende alternativ til de togskift og omlæsning af gods, der ellers var nødvendige, når bælter og sund skulle krydses. Lillebelt kunne rumme op til seks togvogne og havde kahytter til 1-, 2.- og 3.-klasses passagerer. Træsnit bragt i Illustreret Tidende i 1872.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Middelfart Kommune.
Patienter i en cellegård på kvindesiden af sindssygeanstalten ved Middelfart omkring år 1900. I 1884 havde Staten overtaget ansvaret for behandling af sindslidende, og flere store statslige anstalter blev opført for at kunne optage patienter fra hele landsdelen. Sindssygeanstalten i Middelfart blev opført i 1888 for patienter fra Fyn og Sydjylland. Omkring år 1900 var der plads til 700 patienter.
Administrativ inddeling
I hele perioden fordelte området sig på 15 sognekommuner og en købstadskommune, nemlig Middelfart. Hele området lå i Odense Amt og langt størstedelen i Assens Amtsrådskreds, mens det lille stykke af området omkring Holse lå i Odense Amtsrådskreds.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 var der 16.280 indbyggere i det område, der i dag er Middelfart Kommune. Sogne med mange selvejere, bl.a. Brenderup, Asperup og Harndrup, var i stærk vækst op til 1850’erne, men fra 1860’erne skiftede udviklingen til fordel for de nye stationsbyer og Middelfart. Der var kontinuerlig vækst i området som helhed, og i 1916 var der 26.115 indbyggere i det nuværende kommuneområde.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Der var uenighed om, hvorvidt Den Fynske Hovedbane med forløb tværs over Fyn skulle ende i Middelfart eller Strib med færgeoverfart til hhv. Snoghøj eller Fredericia. Af militærstrategiske grunde blev det sidstnævnte, men med en station ca. 2 km nordøst for Middelfart. I 1865 åbnede jernbanestrækningen Nyborg-Middelfart, og året efter strækningen til Strib. Dette betød, at færgefarten mellem Middelfart Havn og Snoghøj blev indstillet. Banen fik også stationer i Gelsted, Ejby, Nørre Aaby og Kauslunde. I 1902 oprettedes en ny færgeoverfart mellem Middelfart Havn og Snoghøj, der fra 1912 også transporterede biler.
Privatbanen Odense-Middelfart (Nordvestfynske Jernbaner) åbnede i 1911 med spor fra Middelfart over Brenderup til Odense og Bogense. Banen havde stationer i bl.a. Røjle, Kustrup, Asperup og Harndrup.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Sognene Brenderup og Harndrup var en del af det nordvestfynske område kendt som »Humleegnen«. I anden halvdel af 1800-tallet blev den danske humle dog udkonkurreret af tysk og østeuropæisk humle, hvorefter frugtavlen tog over. I perioden fra 1890 til 1920 blev området et centrum for frugtavl og ofte kaldt »Fyns frugthave«.
Grevskabet Wedellsborg frasolgte først fæstegodset fra 1916, hvilket begrænsede bydannelse og industri i kommunens sydlige del, bl.a. i sognene Husby, Udby, Føns og Ørslev. I stedet skete bydannelse og udvikling af handel, håndværk og andelsvirksomheder nord for jernbanen. Ved de driftige stationsbyer udvikledes nye industrivirksomheder, bl.a. R. Nielsens Piske- og Stokkefabrik i landsbyen Lunghøj ved Gelsted i 1874 og cykelfabrikken Dansk Cykleværk Grand fra 1892 i Nørre Aaby. I Middelfart spillede J.S. Hess’ Jernstøberi fra 1852 og Trådværket under A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker fra 1899 en dominerende rolle i industrien.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
J.S. Hess’ Jernstøberi
I 1852 overtog Jørgen Svendsen Hess et jernstøberi i Middelfart og begyndte at fremstille især ovne og komfurer til det lokale marked. Nytåret 1872/73 kom sønnen med i virksomheden, J.S. Hess’ Jernstøberi. Derefter fulgte udvidelser og indførelsen af dampkraft, og i 1880’erne og 1890’erne voksede virksomheden sig stor under ledelse af P.H.J. Hess. I 1928 blev den slået sammen med det støberi, som en anden søn, C.M. Hess, havde grundlagt i 1876 i Vejle. I 1957 stoppede støbningerne, og i 1964 lukkede virksomheden. Boligernes opvarmning havde ændret sig, og kun få købte efterhånden kakkelovne.
Marsvin og marsvinefangst
I værket Danmark i Skildringer og Billeder af danske Forfattere og Kunstnere fra 1887‑93 vises en marsvinefangst i Gamborg Fjord. Ved at slå på vandet med ris og kæppe drives marsvinene sammen, så de kan indfanges i et vod og føres ind på lavt vand, hvor de aflives. Efterfølgende samles de små hvaler på stranden, indtil de kan sejles til videre behandling på et trankogeri.
Marsvinet er en af verdens mindste hvaler og samtidig den eneste hval, som med sikkerhed yngler i danske farvande. Sin lidenhed til trods har marsvinet været genstand for en storstilet, organiseret fangst, der i Lillebælt går helt tilbage til middelalderen.
Der er drevet marsvinefangst flere steder i landet, men den største foregik i Gamborg Fjord. Fangsten mindede om den grindefangst, som i dag foregår på Færøerne. Mellem mortensdag (d. 11. november) og kyndelmisse (d. 2. februar) sejlede marsvinejægerne ud fra Middelfart i små både og drev marsvinene ind på lavt vand ved Svinø, hvor de blev fanget i net og aflivet. En sæson kunne give 1.500‑1.800 marsvin, og det anslås, at der op igennem 1800-tallet blev nedlagt ca. 100.000 marsvin alene i Lillebælt.
Oprindelig blev marsvinene bragt til Marsvinebanken, formentlig svarende til den nuværende Sildemark ved Gamle Havn i Middelfart, hvor man kogte tran. Fra 1822 blev de i stedet fragtet til Teglgården, og i 1827 fik man et egentligt trankogeri, som pga. lugten blev kaldt »Middelfart Gasværk«. Trannen blev især benyttet som lampeolie, bl.a. i Odenses gadelamper.
Marsvinejægerne var organiseret i Middelfart Marsvinejægerlaug, som havde ti både og 30 medlemmer. Udbyttet blev delt i 31 lodder; den sidste var til Sankt Nikolaj Kirke. Efter en tilbagegang stoppede jagten omkring 1797, men blev genoptaget 1819-92. Lavet blev opløst i 1898, om end marsvinefangsten kortvarigt blev genoptaget under 1. og 2. Verdenskrig. I 1959 blev Marsvinslauget i Middelfart stiftet som en historisk forening uden fangst.
Marsvinet blev fredet i Danmark i 1967 og er opført på habitatdirektivets bilag II og IV. Lillebælt huser i dag en af landets tætteste bestande, og i 2016 blev marsvinebestanden i hele Bælthavet anslået til at ligge på ca. 42.000 individer.
Politik og religion
Middelfartkredsen støttede partiet Venstre, men efter Radikale Venstres stiftelse i 1905 gik kredsen til dette parti. Området var præget af to religiøse strømninger med grundtvigianske kredse i bl.a. Asperup og Kauslunde Sogne og Indre Mission i Vejlby Sogn. I Vejlby opførtes Fyns første missionshus, Bethlehem, i 1883.
Mere om politik i kommunen
Social- og sundhedsforhold
En af de største fattiggårde på Fyn, Fælleshaab, blev i 1868 opført i Kustrup af Vejlby og Asperup-Roerslev Sogne. I 1877 åbnede et sygehus i Middelfart, og i 1888 åbnede Sindssygeanstalten ved Middelfart. Der blev opført et nyt by- og amtssygehus i 1916.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Middelfart Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Middelfart Kommune
- Middelalderen i Middelfart Kommune
- 1536-1850 i Middelfart Kommune
- 1920-1970 i Middelfart Kommune
- 1970-2007 i Middelfart Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
