Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Næstved Kommune.

.
I 1909 åbnede Optagelseshjemmet Sydsjælland, ofte kaldet Grimstrup Børnehjem, i en ny bygning mellem Lille Næstved og Grimstrup i Næstved. Optagelseshjemmet, der var beregnet til kortere ophold for børn, havde tre afdelinger: en til spædbørn, en til piger indtil 14-årsalderen og en til drenge indtil syvårsalderen. Optagelseshjemmet blev hurtigt overbelagt og flere gange udvidet. Institutionen, der havde navnet Sydsjællands Børne- og Ungdomscenter fra 1980, lukkede i 1993. Foto fra 1910.
.

Landbruget dominerede i området som helhed. Jernbanen kom til kommuneområdet i 1870, og Næstved blev et vigtigt knudepunkt. Næstved begyndte at få en betydelig industri, forsyningsinfrastruktur og nye boligområder

Administrativ inddeling

Af områdets 28 kommuner lå de 11 i Sorø Amt, og de 17, deriblandt købstadskommunen Næstved, i Præstø Amt. I 1905 blev Marvede-Hyllinge Sognekommune delt i to, og i 1908 skete det samme med både Herlufmagle- Tybjerg og Hammer-Lundby Sognekommuner. I det sidste tilfælde var Hammer Sognekommune det område, der nu ligger i Næstved Kommune, mens Lundby Sognekommunes område nu ligger i Vordingborg Kommune. I 1913 blev også Rønnebæk-Holme Olstrup Sognekommune delt i to.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 havde det nuværende kommuneområde 31.789 indbyggere; heraf boede de 2.735 i købstaden Næstved. I landområderne havde 11 sogne i 1860 mere end 1.000 indbyggere med forstaden Herlufsholm som det største med 1.754 personer og landsognet Vrangstrup som det mindste med blot 196 beboere. I 1901 var kommunens befolkningstal steget til 40.647. Næstved oplevede kraftig tilflytning; byens indbyggertal mere end fordobledes til 7.162 i 1901. Desuden forårsagedes tilvæksten af lavere dødelighed, fremgang i landbruget, handel og bedre infrastruktur, der satte gang i de fremvoksende industrier, og i 1921 var kommunen vokset til 46.006 indbyggere, heraf 12.189 i Næstved.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Næstveds forbindelse med havet gik gennem Susås udmunding i Karrebæk Fjord. Suså var en vigtig transportkanal for træ fra skovene på Midtsjælland, ikke mindst for Maglemølle Papirfabrik, som blev opført i 1875 ved Susås bred i Næstved. Havnen i Næstved kunne kun besejles af mindre skibe og pramme, og havnen i Karrebæksminde fungerede derfor som ladeplads for Næstved. Anlæggelsen af en træksti fra Næstved til Appenæs langs Suså i 1860 betød, at prammene kunne trækkes fra land.

Store Bro fungerede som bindeled mellem købstaden Næstved og landsbyen Lille Næstved, der lå på hver sin side af Suså. Mogenstrup Ås mellem Mogenstrup og Næstved blev flere gange gravet igennem for at give plads til udbygning af vejnettet.

Jernbanelinjen Roskilde-Køge-Næstved- Masnedsund, også med station i Holme-Olstrup, blev indviet i 1870. I 1892 åbnede Slagelse-Næstved-banen med stationer i bl.a. Fodby, Hyllinge og Sandved, og i år 1900 blev privatbanen Næstved-Præstø anlagt. Vand, gas og elektricitet var vigtige forsyningskilder til den fremvoksende industri, og i Næstved blev der etableret gasværk i 1862, vandværk i 1888 og elværk i 1909.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Det største erhverv i perioden var landbrug, der dominerede sognene på landet. I Karrebæksminde var 18 % af befolkningen i 1890 beskæftiget inden for fiskeri og søfart. I købstaden Næstved var erhvervsfordelingen centreret om håndværk/industri (42 %), handel (21 %) og administration/service (15 %). I kommunens mindste sogn, Vrangstrup, levede 91 % af indbyggerne af landbrug, der var hovedbeskæftigelsen i langt de fleste sogne. Herlufsholm Sogn havde pga. sin placering tæt ved Næstved dog færre landbrugsbeskæftigede (42 %) og flere inden for håndværk og industri (26 %). Betydningen af større industriers placering ses tydeligst i landsognet Fensmark, hvor placeringen af Holmegaard Glasværk medførte, at 42 % af befolkningen ernærede sig ved håndværk og industri, efterfulgt af 40 % inden for landbrug.

Væsentlige industrier som Maglemølle Papirfabrik (1875), Kählers keramikfabrik (udvidet 1875) og Holmegaard Glasværk (1825) fik betydning for både bebyggelse og erhverv i kommunen. Omkring glasværket udviklede sig en hel landsby med boliger, bageri, skole og kapel. Andelsbevægelsen satte sit præg på området og opførte mejerier og brugsforeninger, fx Andelsmejeriet Hammer (1896), Ladby Andelsmølle (1899) og Arløse Brugsforening (1889). Mindre industrier på landet var teglværker, fx Ladby Teglværk fra 1850. I periodens begyndelse opførtes flere husmandsbrug og landarbejderboliger, og især i den sidste del af perioden blev der bygget mange forsamlingshuse i sognene.

Med eksporten af korn fra midten af 1800-tallet skød flere pakhuse op i Næstved og Karrebæksminde, hvor omladning fra større skibe til pramme fandt sted. Der blev opført et badehotel ved Karrebæksminde i 1850 og sommerhuse på de åbne strandenge på Enøs vestkyst. Indvandring fra oplandet til Næstved medførte i slutningen af perioden omfattende boligbyggeri. Brandtsgadekvarteret blev opført fra omkring 1890 og rummede både mindre fabrikker og arbejderboliger, og i byens udkant opførtes 1914‑17 de første ni huse i Gallemarkskvarteret, som blev Næstveds første planlagte parcelhuskvarter.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Venstre stod stærkt i landområderne, hvor gårdmændene var godt repræsenterede, men senere også husmænd, håndværkere og arbejdsmænd. I Næstved blev Socialdemokratiet dominerende fra begyndelsen af 1900-tallet, og den første byrådsvalgte borgmester i 1919 var også socialdemokrat.

Da kvinder fra 1908 fik valgret til sogne- og byråd, var Næstved en af de få byer i landet, hvor tre kvinder fra tre forskellige partier blev valgt ind i byrådet i 1909. Der kom ingen kvindelig repræsentation i områdets sogneråd, men i Hyllinge blev der opstillet en kvindeliste, og i Herlufsholm en kvinde- og mandeliste.

I nogle sogne oprettedes missionshuse i 1800-tallets slutning. Baptistmenigheden etablerede sig i Næstved i år 1900, hvor der også var en romerskkatolsk menighed fra slutningen af 1800-tallet. Ved Holmegaard Glasværk oprettedes i 1895 et kapel for glasværkets katolske arbejdere.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Der var skoler i de fleste sogne på landet, og mange fik også etableret forskoler omkring år 1900. I Toksværd Sogn blev skolen i 1875 udvidet med fortsættelsesskolen Bruunsminde for »velbegavede« børn. Næstveds kommunale skolevæsen opførte to nye kommuneskoler i hhv. 1881 og 1912, og Realskolen blev udvidet, fra 1901 også med adgang for piger. Dertil kom mindre privatskoler samt Herlufsholm Skole (1565). Nyt byggeri til Teknisk Skole blev opført i 1884, og der blev etableret handelsskole i 1882. Realskolen i Glumsø Sogn blev opført i 1914.

Præstø Amts Sygehus (1817) i Næstved fik flere udvidelser i årene 1881‑82 og 1893‑94, og i tilknytning til sygehuset opførtes Tvangsarbejdsanstalten for Præstø Amt i 1867-68, som havde plads til både kvinder og mænd indtil 1928, hvor kvindeafdelingen lukkede. Fra 1853 husede Helligåndshuset fattige og fungerede samtidig som militærhospital, indtil der i 1883 blev bygget ny fattiggård med sygeafdeling samt Garnisonssygehus i 1903. I landkommunerne oprettedes kommunale fattiggårde. Brøderup og Sørup var blandt de første i 1869. Flere fattiggårde blev efter år 1900 omdannet til alderdomshjem. Herlufsholm fik nyt alderdomshjem i 1909 og Næstved i 1916.

Børneforsorgen blev varetaget af stiftelser som Holsteinsminde fra 1833 og Pigehjemmet Skovgården fra 1890 i Førslev Sogn, der tog sig af fattige og forsømte børn (fra 1909 selvejende institutioner), og af mindre asyler som Karrebæk Asyl under Diakonissestiftelsen (1880). I Næstved var Nestved Kiøbstads Asyl for Smaaebørn oprettet i 1836 og blev fra 1888 Kronprinsesse Louises Børneasyl; Optagelseshjemmet Sydsjælland åbnedes i 1909.

Området havde to højskoler: Hindholm Folkehøjskole, etableret i 1852 som den første højskole på Sjælland (fra 1916: Hindholm Kost- og Realskole), og Brøderup Højskole fra 1867.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Næstved Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920