1850-1920 i Nordfyns Kommune | lex.dk

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Nordfyns Kommune.

Trap Danmark.

Licens: Begrænset anvendelse

En stor del af befolkningen var igennem perioden beskæftiget med landbrug og dertil knyttede erhverv. Det stigende befolkningstal betød i anden halvdel af 1800-tallet, at adskillige gårde blev udstykket. Mange flyttede også til byerne Bogense og Otterup og til andre af de stationsbyer, der voksede frem langs de to nyanlagte jernbaner.

Administrativ inddeling

I 1850 lå der i det nuværende kommuneareal, foruden det lille hjørne af Allese-Næsbyhoved Broby Sognekommune, 20 kommuner, der alle var placeret i Odense Amt og Odense Amtsrådskreds. I 1869 blev Østrup- Hjadstrup Sognekommune delt i to. Yderligere ændringer skete ikke i perioden.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden fra 1850 til 1916 voksede befolkningen inden for kommunens område fra 19.502 til ca. 25.334. Befolkningen voksede mest i sognene med byerne Bogense og Otterup. I seks sogne på Sletten var der ringe eller slet ingen vækst.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1882 blev privatbanen Odense-Bogense, også kendt som Nordfynske Jernbane, anlagt. Banen havde station i bl.a. Skamby, Kappendrup og Otterup. I 1911 kom der fra Bogense jernbaneforbindelse til knudepunktet Brenderup, hvorfra der var forbindelse til Middelfart og Odense. Bogense Havn, der var blevet anlagt i 1828, blev uddybet i 1874 og igen i 1894.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Ved periodens begyndelse bestod områdets bebyggelse af den mindre købstad Bogense, ca. 100 landsbyer og 17 herregårde. Mellem 1850 og 1895 betød det stigende befolkningstal og udparcellering fra gårde, at antallet af bebyggelsesenheder på landet steg med 40 %. Det drejede sig om ca. 100 gårde, ca. 800 huse med jord og ca. 400 huse uden jord, der ofte lå uden for de etablerede landsbyer. Ved anlæggelsen af Nordfynske Jernbane opstod der fra 1882 nye stationsbyer ved bl.a. Skamby, Otterup og til dels i Kappendrup.

I den skovklædte sydlige del af området var der teglværker, tørveskær, skov- og kvægbrug, mens der i den centrale del, Sletten, blev dyrket korn. Her fandtes mange bierhverv som fx vævning, humledyrkning og fremstilling af lysevæger. Ved kysten var der fiskeri, strandjagt og salg af muslingeskaller til fx hønsefoder. Frem mod år 1900 forsvandt mange af disse bierhverv, da husfliden blev udkonkurreret af fabriksfremstillede varer.

Industrialiseringen begyndte i Bogense med bl.a. jernstøberi i 1852, garveri i 1890 og andelssvineslagteri i 1896. I Otterup fik en geværfabrik sin spæde start i 1889.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I områdets landsogne var det fortrinsvis gårdmænd, der sad på magten. De to store partier Venstre og Socialdemokratiet dannede først foreninger i området i hhv. 1889 og 1896, og partipolitikken spillede derfor ikke nogen større rolle før i 1900-tallet. Det samme gjorde sig gældende i Bogense, hvor der ved valget i 1913 blev valgt tre socialdemokrater samt to kandidater fra Højre og to fra Venstre.

Mere om politik i kommunen

Skole, uddannelse og sundhedsforhold

Igennem perioden blev der grundlagt og udbygget flere skoler. I 1882 åbnede Særslev Højskole, og i Bogense og Otterup åbnede der tekniske skoler i hhv. 1865 og 1909. I købstaden Bogense åbnede der i 1857 et sygehus med otte senge.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920