1850-1920 i Nyborg Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

De 13 kommuner, der langt overvejende udfyldte det nuværende kommuneareal i 1850, lå alle i Svendborg Amt. I 1875 udvidede Nyborg Købstadskommune mod vest på Nyborg Landsogns og Aunslev-Bovense Sognekommunes bekostning hhv. omkring Vindingevej og Vestergade.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det nuværende kommuneområde oplevede i perioden en pæn befolkningstilvækst. I 1850 boede der i alt 14.721; i 1916 var tallet vokset til 23.830 indbyggere. Ud over den generelle befolkningstilvækst i perioden var færgefarten over Storebælt og havneudvidelserne i Nyborg en væsentlig del af baggrunden for det stigende befolkningstal.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Med sin placering ved Storebælt har Nyborgområdet til alle tider haft funktion som knudepunkt og centraltoverfartssted, med Slipshavn som omdrejningspunkt. Nyborg blev station på den nyanlagte jernbane Fynske Hovedbane i 1865. Stationsbyen Ørbæk opstod omkring en station på banen til Ringe, der åbnede i 1897. Samme år åbnede jernbanen Svendborg-Nyborg. I 1883 blev jernbanetransporten mellem landsdelene yderligere effektiviseret med indsættelsen af to dobbeltsporede hjulfærger på Storebæltsoverfarten. Sideløbende hermed foregik der store udvidelser af Nyborg Havn, som blev udvidet med flere jernbanefærgelejer i hhv. 1892 og 1910. Nyborg fik gasværk i 1898 og elværk i 1907. Ullerslev fik elværk i 1911.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Nyborg var områdets eneste købstad, men i perioden voksede de to stationsbyer Ullerslev og Ørbæk frem. Begge byer udviklede sig som typiske oplandsbyer. Skellerup-Ullerslev Andelsmejeri blev etableret i 1888, og Ørbæk fik et fællesmejeri i 1883, som blev andelsmejeri i 1886, og bryggeri i 1906.

Nyborg Fæstning blev nedlagt i 1869, mens garnisonen lukkede i 1913. Det gav mulighed for, at byen kunne vokse ud over voldene, og nye kvarterer opstod omkring den middelalderlige bykerne. Som følge heraf oplevede Nyborg en stor vækst inden for byggeri. 1917‑19 anlagde Det Danske Petroleums Aktieselskab et tankanlæg på Avernakke ved Nyborg; anlægget var Nordens største.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I Nyborgkredsen havde Venstre og Højre afløst hinanden gennem anden halvdel af 1800-tallet, med Venstre som dominerende. Fra 1918 begyndte Socialdemokratiet at dominere i såvel kredsen som byen, ikke mindst med støtte fra de mange tjenestemænd, som boede der. Landdistrikterne var typisk tæt knyttet til landbruget og Venstre.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Nyborg Sygehus blev indviet i 1878 som et både militært og civilt hospital. I 1899 kom et børnehospital, og i 1913 fulgte et kystsanatorium. Endvidere blev der grundlagt en række stiftelser i perioden. Et alderdomshjem blev indrettet af kommunen i 1914. Nyborg Statsfængsel blev opført i 1913.

Skole og uddannelse

I Nyborg blev Kommuneskolen (Nørrevoldskolen) opført i 1876 med tilbygninger i hhv. 1906 og 1916, og Borgerskolen (Birkhovedskolen) blev bygget i 1898. Realskolen blev opført i 1882 og Teknisk Skole i 1894. Der blev nyopført en skole i Ullerslev i 1909 og i Ørbæk i 1901. I Nyborg opførtes i 1891 Den Kongelige Døvstummeskole med plads til 175 børn.

Mere om skole, uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920