Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Roskilde Kommune.

.
Roskilde Station, akvarel af ukendt kunstner fra omkring 1850. Stationen blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen København-Roskilde i 1847. Øverst på tårnene ses murkroner, som blev fjernet i 1871. Ved hver side af stationsbygningen ses de boder, hvor der frem til 1850 blev opkrævet bytold af de varer, der ankom til Roskilde med toget. Til venstre i billedet ses værtshuset Dannevirke.
.
Alderdomsafdelingen ved Roskildes gamle fattiggård i Bredgade 17, med nogle af beboerne. Foto fra ca. år 1900 af Roskildefotografen Kristian Hude.
.

Jernbanenettet blev udbygget i anden halvdel af 1800-tallet, og Roskilde udviklede sig til et trafikknudepunkt. Den begyndende industri i Roskilde knyttede sig især til landbruget.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 11 sognekommuner og én købstadskommune, Roskilde. Hele området lå i Københavns Amt og Roskilde Amtsrådskreds. Mellem Roskilde og Viby afstod Roskilde Vor Frue Sognekommune i 1869 et område til Gadstrup-Syv Sognekommune. I 1872 blev Roskilde Domkirke Sogns Landdistrikt oprettet af det stykke af Roskilde Købstadskommune, der i dag omfatter området omkring Hyrdehøj. I 1882 afstod købstadskommunen mindre områder til Sankt Jørgensbjerg og Himmelev Sognekommuner, hhv. området nu omfattende Gyvelvejkvarteret og umiddelbart nord for Trekroner Station. Snoldelev-Tune Sognekommune blev delt i 1905, hvorefter Snoldelev Sognekommune kom til at ligge i det nuværende kommuneareal, Tune derimod i nuværende Greve Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 boede der 14.298 personer i Roskilde Kommunes nuværende område. Roskilde fik en lavere befolkningstilvækst end andre provinsbyer i landet i sidste halvdel af 1800-tallet, men en højere i begyndelsen af 1900-tallet. Generelt var der befolkningstilvækst i landsognene, dog størst i sognene tæt på Roskilde; i Sankt Jørgensbjerg Sogn steg befolkningen fra 1.150 i 1850 til 5.122 i 1921. Også de nye stationsbyer Viby og Gadstrup oplevede en pæn vækst. I 1916 var tallet for hele området 29.010.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Roskilde blev trafikknudepunkt med åbningen af jernbanen København-Roskilde i 1847, som blev videreført til Korsør i 1856. Siden kom Den Sjællandske Sydbane mod Køge i 1870 og Nordvestbanen til Kalundborg i 1874. I 1857 oprettedes den første dampskibsrute på Roskilde Fjord fra Roskilde til Nykøbing S. Postforbindelserne, der omfattede persontransport med dagvogn til oplandet, forbedredes. I 1870’erne blev Roskilde Havn udvidet, og vanddybden øget. Alligevel mistede havnen betydning, idet tog og senere lastbiler overtog meget af godstransporten. Havnene ved Roskilde Fjords østside forbedredes af hensyn til fiskeriet. Den offentlige transport blev efterhånden også motoriseret, og i 1913 indsattes rutebil fra Roskilde til Skibby. Roskilde fik gasværk i 1863, vandværk i 1880 og elværk i 1906.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var stadig hovederhvervet i perioden. I 1850 fremstod landsbyerne stort set som efter udskiftningen, med få gårde og enkelte huse. Men landsbyer som Jyllinge, Himmelev, Svogerslev og Vindinge, som havde kirke, skole eller lokal administration, fik også handel og håndværk til betjening af landbruget. Stationsbyerne Viby og Gadstrup opstod efter hhv. 1859 og 1901. Med de gode tider for landbruget i 1880’erne byggede mange bønder nye stuehuse og stalde, hvilket gav håndværk og handel i byerne et opsving. Større omsætning medførte øget byggeri omkring år 1900. Nu blev der endvidere udstykket statshusmandsbrug. Grund- og huspriserne i Roskilde steg kraftigt sidst i 1800-tallet, og efter år 1900 blev der etableret forstadsbebyggelse langs Frederiksborgvej i Himmelev. Fiskerihavnene i Jyllinge, Veddelev og Sankt Jørgensbjerg blev forbedret.

Roskildes erhvervsliv domineredes af forarbejdning af landbrugsprodukter, fx på A/S De Danske Spritfabrikker fra 1881 og Roskilde Andels Svineslagteri fra 1895. Under 1. Verdenskrig fik fødevareindustrien et opsving.

Roskilde Kaserne blev bygget 1911‑12 og genopbygget efter en brand i 1913, og 1913‑16 anlagdes Tunestillingen fra Veddelev til Mosede Fort som et led i forsvaret af hovedstaden. Den feltbefæstede linje Tunestillingen er flere steder fundet ved arkæologiske udgravninger. Ligeledes fra 1. Verdenskrig er Østre Vindinge Batteri, som blev udgravet i Vindinge.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Det var gårdejerne, der dominerede sognerådsvalgene i sognekommunerne omkring Roskilde i anden halvdel af 1800-tallet. Efter år 1900 valgtes efterhånden også repræsentanter for husmænd og funktionærer ind i sognerådene, men de blev sjældent formænd i perioden. Roskilde fik først en folkevalgt borgmester udgået af byrådets midte i 1919; tidligere var borgmesteren kongevalgt. Ved folketingsvalget i 1918 fik Socialdemokratiet flest stemmer i den kreds, der omfattede byen Roskilde, mens Radikale Venstre fik flest stemmer på landet.

Bortset fra en vækkelse på Gadstrupegnen midt i 1800-tallet var troslivet ikke sekterisk i perioden. Roskilde fik missionshus i 1894. Den katolske Sankt Laurentii Kirke blev indviet i 1914.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Næsten alle landsbyerne i området havde en lille skole. I Roskilde blev der bygget nye moderne kommuneskoler i slutningen af 1800-tallet. Byen havde også et par private skoler samt Roskilde Katedralskole, der dimitterede studenter. Roskilde Handelsskole blev oprettet i 1869.

Med oprettelsen af Roskilde Amts Sygehus, Daare- og Tvangsarbejdsanstalt (senere Roskilde Amts og Bys Sygehus) i 1857 fik landsognene endelig sygehushjælp. Anstalten tog sig også af sindssyge og subsistensløse personer. I 1863 oprettede købstaden Roskilde en fattiggård. Ørsted-Dåstrup og Gadstrup-Syv Sognekommuner opførte en fælles fattiggård i 1867. Den offentlige fattighjælp blev suppleret af velgørende foreninger. I 1908 fik Roskilde et alderdomshjem som afløsning for fattiggårdens alderdomsafdeling.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920