Himmelbjerget, som blev rejst i 1875. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Skanderborg Kommune

Selv om tuberkulose var en sygdom, der ramte alle samfundslag, var der en overvægt af ramte blandt den fattige del af befolkningen. Her ses liggehallen på Ry Sanatorium hvor de indlagte kvinder kunne få rigeligt frisk luft uden at overanstrenge sig. Foto fra begyndelsen af 1900-tallet.
.
Klank Højskole i Galten blev grundlagt i 1868. Siden var der også bl.a. landbrugsskole og friskole, inden skolen i 1939 udelukkende blev efterskole. Her er piger linet op til gymnastik omkring 1910.
.

Artikelstart

Den Østjyske Længdebane blev ført igennem området, og befolkningstallet voksede omkring stationerne. I landområderne blev der anlagt andelsmejerier, mens industrien voksede i byerne. Den smukke natur og den friske luft blev tidligt et trækplaster for turister og brugt i behandlingen af tuberkulose på Ry Sanatorium.

Administrativ inddeling

I 1850 var området fordelt på 14 kommuner, hvoraf de tre nordligste i området omkring Galten lå i Århus Amt, og resten i Skanderborg Amt. I 1854 blev Låsby Sognekommune udskilt af Sjelle-Skørring-Låsby Sognekommune. I hhv. 1865 og 1873 blev en række områder i den nordlige del af Skanderborg Købstadskommune overdraget til Skanderup-Stilling Sognekommune. I år 1900 blev Dover-Veng Sognekommune delt i to. I 1867 nedlagdes Skanderborg Amt, og området blev del af Århus Amt, men med egen amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det samlede befolkningstal for den nuværende Skanderborg Kommune var ved folketællingen i 1850 16.393. De største sogne var Skanderborgsognet Skanderup (1.087 indbyggere), Dover (1.086) og Veng (1.049) samt Skanderborg Slotssogn (1.042). Da de to jernbanestrækninger kom til kommunen i anden halvdel af 1800-tallet, voksede mange af stationsbyerne mærkbart.

Igennem perioden steg befolkningstallet jævnt, således at der ved folketællingen i 1921 var 24.908 indbyggere inden for det nuværende kommuneareal. Vandringen fra land til by betød, at befolkningstallet især steg omkring købstaden Skanderborg, hvor de to hovedsogne, Skanderborg Slotssogn og Skanderup, i 1921 var vokset til hhv. 2.001 og 1.937.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1868 åbnede jernbanestrækningen Fredericia-Skanderborg som en del af Den Østjyske Længdebane. I 1871 fulgte strækningen på Den Jyske Midtbane Skanderborg-Silkeborg. Ved anlæggelsen af jernbanerne blev der anlagt stationer i byerne Hylke (1868), Skanderborg (1868 med perrontunnel i 1893), Alken (holdeplads i 1871, station fra 1873) og Stilling (1878). Foruden de store jernbanestrækninger blev der også anlagt en sidebane fra Alken til Mossø i 1872, og i 1902 blev Hammelbanen ført igennem området med station i Galten.

Med befolkningsvæksten voksede også behovet for forsyningsværker. Skanderborg Gasværk og Skanderborg Vandværk blev således anlagt i hhv. 1882 og 1907. Elektricitetsværket på Møllevej i Ry blev etableret i 1916, men allerede i 1917 måtte det lukke pga. problemer med olieforsyningen som følge af 1. Verdenskrig. Herefter stod den gamle vandmølle, Rye Mølle, for at levere strøm til byen.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var ved periodens begyndelse stadig det dominerende erhverv; men i takt med industrialiseringen og den deraf følgende vandring til byerne ændredes erhvervsfordelingen. Inden for landbruget var området domineret af korn, rodfrugter, græs- og grøntfoder. Fiskeriet spillede kun en mindre rolle i Skanderborg Kommune, om end ålefiskeriet havde en vis betydning ved Mossø. Skanderborg voksede i perioden, og der blev anlagt nye beboelsesområder mellem byen og banegården, der lå et stykke uden for byen. Som følge af jernbanen opstod nye bycentre i området omkring Hørning og Ry, hvor erhverv inden for industri og handel dominerede. Samme erhvervsmæssige udvikling så man i Galten ved anlæggelsen af landevejen mellem Aarhus og Ringkøbing i perioden 1848‑56, hvilket bidrog til byens vækst.

Turismen begyndte også at spille en større rolle, og eksempelvis blev der ved Ry etableret bådtransport til Silkeborg og i særlig grad Himmelbjerget, der i perioden blev et populært turistmål. I 1861 kunne man første gang sejle med hjuldamper fra Himmelbjerget til Ry.

Andelsbevægelsen voksede frem med etableringen af andelsmejerier spredt i stort set hele den nuværende kommune. Marskendal Mejeri ved Ry, der var anlagt i 1878, blev som det første omlagt til andelsmejeri i 1884, hvorefter Højdal ved Skovby og Skovkilde ved Virring fulgte i hhv. 1884 og 1885. Andre udtryk for andelsbevægelsen var etableringen af Andelsbanken Skanderborg i 1916, Skanderborg Andels Svineslagteri i 1890 samt brugsforeninger i alle dele af kommunen.

Ligesom andre steder i Danmark industrialiseredes ølbrygningen i Skanderborg, og i 1844 etableredes Ølbryggeriet Freja. Konkurrencen fra de andre østjyske bryggerier blev dog i begyndelsen af 1900-tallet for hård, og i 1919 måtte bryggeriet lukke.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Politisk set var det nuværende kommuneområde, der hovedsagelig bestod af Skanderborg folketingskreds, domineret af Venstre. Undtagelserne i kredsmæssig henseende var Ry, der lå i Silkeborgkredsen, og Galten, der lå i Hammelkredsen. Alle de valgte folketingsmænd indtil 1918 var således Venstremænd med undtagelse af redaktør Hans Rasmussen fra Socialdemokratiet, der blev valgt i 1906.

En indremissionsk vækkelse foregik omkring Ry, Veng og Skanderborg, hvor Missionshuset Nain blev etableret i 1898. En stor del af vækkelsen udgik fra præsten Anders Chr. C. Overgaard fra Veng, der i år 1900 stod bag opførelsen af byens missionshus Saron.

Uddannelse og social omsorg

Klank og Ry Højskoler blev stiftet i anden halvdel af 1800-tallet med primært grundtvigianske principper. I 1914 blev Klank Højskole omdannet til grundtvig-koldsk præget efterskole.

Himmelbjerggården uden for Ry blev grundlagt som opdragelsesanstalt i 1896 og blev i 1903 en selvstyrende, statsejet uddannelsesinstitution. I Ry blev en håndværkerskole (fra 1914: teknisk skole) samt en husholdningsskole oprettet i hhv. 1895 og 1919.

I landområderne blev det sociale arbejde primært varetaget af fattighuse, som eksisterede i flere landsbyer. En af disse, Dover-Veng Kommunes fattiggård, der fungerede fra 1880 til 1916 ved Firgårde ved Ry, er delvis arkæologisk udgravet. Fund af fajancetallerkener, natpotter, urtepotter og glasvaser i stor variation og mængde tyder på, at fattiggårdens brugere medbragte eget service samt en lang række personlige ting. Mere overraskende er nok, at der også er fundet rester af flasker til øl eller whisky samt porcelænspiber, til trods for forbuddet mod drikkeri og rygning på fattiggården.

I Ry blev et af de første plejehjem i landet åbnet i 1913, og Skanderborg fik amtssygehus i 1892, hvor det erstattede det gamle sygehus på Bakken, der havde fungeret siden 1804.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Skanderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920