Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Sorø Kommune.

.
Sorø Husholdningsskoles forstanderinde, Elisabeth Vestergaard, underviser en klasse på skolen i 1936. Frøken Vestergaard var en dygtig, bestemt og undertiden frygtindgydende kvinde, der ledte skolen fra 1917 til 1964.
.

Jernbanen kom til kommunen i 1856 og førte til kraftig byudvikling flere steder. Industri og håndværk vandt frem, og omkring århundredskiftet begyndte Dianalund at skyde op efter grundlæggelsen af et epilepsihospital.

Administrativ inddeling

Området fordelte sig i 1850 på 14 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Sorø. De fire lå i Holbæk Amt, de resterende ti i Sorø Amt. De første årtier af 1900-tallet var præget af kommunedelinger. I 1902 blev Gyrstinge-Flinterup Sognekommune i Sorø Amt delt i to, så området inden for det nuværende kommuneareal blev til Flinterup Sognekommune. I 1906 blev Munke Bjergby-Bromme Sognekommune i Sorø Amt delt i to, og i 1907 skete det samme med Reerslev-Ruds Vedby Sognekommune i Holbæk Amt. Området, der udgjorde Ruds Vedby Sognekommune, lå fortsat i det nuværende kommuneområde, mens den tidligere Reerslev Sognekommune lå i den nuværende Kalundborg Kommunes område. I 1915 blev Lynge- Vester Broby Sognekommune i Sorø Amt delt i to.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 var der 14.218 indbyggere i den nuværende Sorø Kommune. Købstaden Sorø havde blot 901 indbyggere, mens flere af landsognene havde højere indbyggertal end købstaden. Områdets befolkningstal steg jævnt, bl.a. som resultat af vækst i industri og handel i byerne, og ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet på 22.222. Sorøs befolkningstal var på dette tidspunkt steget til 4.881.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Da Vestbanen i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, blev der anlagt en station syd for Sorø i Lynge Sogn (undertiden benævnt Sorø Landstation) samt i Fjenneslev. Fra 1901 løb jernbanen Høng-Tølløse igennem området med stationer i Nyrup, Stenlille, Vedde, Dianalund, Skellebjerg og Ruds Vedby. For at forbinde denne bane med Vestbanen åbnede Sorø-Vedde-banen i 1903 med mellemstationer i Sorø (Bystation), Pedersborg, Døjringe og Munke Bjergby. Først i 1903 fik Sorø et kombineret gas-, vand- og elværk. Det blev drevet privat, indtil det blev overtaget af kommunen i 1919.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Jernbanerne medførte kraftig byudvikling. Ved Sorø Station opstod bydelen Frederiksberg, og især byerne Stenlille og Fjenneslev voksede. Dianalund skød fra 1897 op omkring epilepsihospitalet i Tersløse (senere Kolonien Filadelfia).

Landbrug og skovbrug var hovednæringsvejene i landkommunerne, og en række både større og mindre teglværker lå spredt i området. Håndværk fandtes både i by og på land, og industrien vandt frem. I Alsted Sogn var Frederikshaab i perioden 1847‑80’erne en vigtig tekstilfabrik, og i midten af 1800-tallet havde Ruds Vedby et driftigt jernstøberi, der voksede og tiltrak andre virksomheder. I købstaden Sorø betød anlæggelsen af især Sorø-Vedde-banen, at byen udviklede sig fra en udpræget skoleby mod at være mere handels- og industriorienteret. Antallet af detailhandlere steg, og flere industrivirksomheder kom til såsom et dampbrænderi, og i 1863 flyttede H.C. Lunge Jernstøberi og Maskinfabrik produktionen hertil fra Næsby (i den nuværende Næstved Kommune). Sorø Stole- og Listefabrik blev grundlagt i 1897 og flyttede i 1912 ud nær Sorø Landstation, mens Sorøegnens Andelssvineslagteri begyndte produktionen ved bystationen i 1909.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Husholdningsskoler i Sorø

I 1895 blev Danmarks første husholdningsskole oprettet i lejede lokaler i Sorø. Målet var en uddannelsesinstitution, der kunne give unge kvinder en faglig uddannelse i livet, som mødre og husmødre, i lighed med de landbrugsskoler for mænd, der allerede lå flere steder i landet. Magdalene Lauridsen og Eline Eriksen, der begge arbejdede på Sorø Højskole, kom til at fungere som forstander og medforstander. Skolen blev fra begyndelsen en stor succes, og allerede i 1897 flyttede den til egne bygninger. I 1902 stiftede Lauridsen Ankerhus Seminarium for at uddanne lærerinder til de husholdningsskoler, der blev oprettet over hele landet.

Undervisningen på Sorø Husholdningsskole udviklede sig med tiden, og skolen var fx den første til også at inkludere børnepasning i undervisningen i 1927. I 2015 skiftede skolen navn til Sorø Fri Fagskole; seminariet kom til at rumme uddannelsen Ernæring og sundhed under Professionshøjskolen Absalon, som i 2017 flyttede til Slagelse. Sorø Husholdningsskole er bl.a. blevet nævnt af forfatteren Lise Nørgaard, der selv gik på skolen 1934‑35 og skrev om skolen i den selvbiografiske roman Kun en pige (1992).

Videre læsning

Læs mere om historie i Sorø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920