Rødvig Havn blev etableret 1859-60, og jernbanen kom til området i 1879. Området domineredes af landbrug, men der opstod også industrier i stationsbyerne.
Der graves efter kugleflint ved Jernen ved Køge Bugt omkring 1910. Af Vallø Lokalhistorisk Arkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Stevns Kommune
Der graves efter kugleflint ved håndkraft ved Jernen ved Køge Bugt nær Strøby Ladeplads omkring 1910. Kugleflint anvendtes bl.a. som knusesten ved formaling i forbindelse med produktion af cement. Gravning efter kugleflint var et vigtigt erhverv i området fra slutningen af 1800-tallet til efter Besættelsen og blev efterhånden mekaniseret.
Administrativ inddeling
Området lå i 1850 i Præstø Amt og var fortsat fordelt på 13 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Store Heddinge. I 1861 blev Strøby-Varpelev Sognekommune delt i to, og i 1868 skete der en mindre gensidig udveksling af områder mellem købstadskommunen og Store Heddinge Landsogn. I 1917 blev Magleby-Holtug Sognekommune delt i to.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1850 boede der 12.299 personer i det område, der i dag udgør Stevns Kommune, heraf 1.076 i købstaden Store Heddinge. Fra 1860’erne stagnerede befolkningstallet, og først efter år 1900 begyndte en svag vækst. I 1916 havde området 16.698 indbyggere, mens Store Heddinge havde 2.416.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
1859-60 etablerede godsejer P.B. Scavenius en havn i Rødvig til udskibning af korn, cement og kugleflint. Derefter mistede havnen i Bøgeskov sin betydning som udskibningshavn. Østsjællandske Jernbaneselskab anlagde jernbanen Køge-Hårlev-Faxe Ladeplads i 1879. Samtidig anlagde jernbaneselskabet et sidespor mellem Hårlev og Rødvig; banen fik bl.a. station i købstaden Store Heddinge, i landsbyen Klippinge og ved Hårlev.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Stevns var kendetegnet ved mange store landsbyer, og godserne havde stor betydning for erhvervsudviklingen. Brydningen af kridtsten og kridt fra klinten steg i takt med behovet for byggematerialer i byerne. Området havde mange husmænd med mindre jordlodder, der således kunne supplere deres indtægter med arbejde i bruddene, skovarbejde eller fiskeri. I slutningen af 1800-tallet blev der indsamlet kugleflint fra Højstrupskovene og langs strandene, der bl.a. blev anvendt som knusesten, og ved Sigerslev blev der åbnet et kridtbrud i 1892. I Rødvig blev der brændt flint til produktion af glas og porcelæn.
Det dramatiske og romantiske landskab havde siden midten af 1800-tallet tiltrukket feriegæster fra især København, og efter jernbanens anlæggelse blev området et populært udflugtsmål for turister, der om sommeren flyttede ind i pensionater og udlejede huse.
Med den forbedrede infrastruktur ændrede byerne karakter. I Rødvig blev der etableret flere industrier i anden halvdel af 1800-tallet, og også i andre stationsbyer kom virksomheder til, fx et andelsmejeri i Hårlev. Bryghuset Stevns indledte produktionen i Store Heddinge i 1856.
Store Heddinge udviklede sig efter jernbanens åbning med håndværk og industri, og byen fik sygehus og kommunekontor. I 1890 åbnede en fattiggård, og i 1896 åbnede kommuneskolen med både mellem- og realskole. Håndværkerforeningen byggede teknisk skole 1896-97, og handelsskolen åbnede i år 1900. Efterhånden voksede byen sammen med landsbyen Bjælkerup, hvor mejeriet lå.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Stevns Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Stevns Kommune
- Middelalder i Stevns Kommune
- 1536 – 1850 i Stevns Kommune
- 1920-1970 i Stevns Kommune
- 1970-2007 i Stevns Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
