Struer Kommune, især byerne, havde en kraftig befolkningsvækst i perioden. Befolkningen ernærede sig især ved landbrug og fiskeri. I midten af 1800-tallet anlagde Holstebro en havn i Struer, og Struer blev koblet til jernbanenettet.
Stationsanlægget i Struer fra ca. 1910. Af Niels Vad Postkortsamler.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Struer Kommune
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte den nuværende Struer Kommune sig på ni sognekommuner, hvoraf de tre nordligste lå i Thisted Amt, resten i Ringkøbing Amt. I 1865 blev Hjerm-Gimsing Sognekommune delt i to, og i 1895 blev Struer Sognekommune udskilt af Gimsing Sognekommune. Struer blev købstad i 1917.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Infrastruktur
Holstebro anlagde en havn i Struer 1855‑56, hvilket kom til at stimulere byudviklingen. Jernbanen Skive-Struer åbnede i 1865 som forlængelse af Langå-Skive-banen, der var åbnet i 1863. I 1866 blev strækningen Holstebro-Struer indviet, og endelig fulgte Thybanen fra Struer til Thisted i 1882. Landsbyerne Hjerm, Humlum, Hvidbjerg og Lyngs blev nu stationsbyer. Der gik landeveje til Holstebro, Lemvig og Thisted. Endelig var der færgeoverfart over Oddesund til Thyholm, over Skibsted Fjord, og en primitiv færge fra Jegindø til Mors. I årene 1915‑16 blev der anlagt en dæmning med sluse fra Jegindø til Thyholm. Gas- og elværker blev opført i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.
Struer som jernbaneknudepunkt
På dette foto af stationsanlægget i Struer fra ca. 1910 ses i forgrunden den ene rundremise med vandtårn, bagved skimtes den anden. Den ene nedbrændte i 1981, hvorefter den anden også blev fjernet.
I 1850’erne kunne de forskellige regeringer og Rigsdagen ikke blive enige om linjeføringen for en bane op gennem Jylland. I stedet foreslog regeringen i 1856 at anlægge en tværbane fra Aarhus til Viborg. Da loven blev vedtaget i Rigsdagen i 1857, var jernbanen fra Aarhus blevet udvidet til et punkt ved Venø Bugt (Struer) eller Holstebro. Det engelske entreprenørkonsortium Peto, Brassey & Betts stod for anlæggelsen af den 178 km lange jyske banestrækning. Jyllands første jernbane Aarhus-Langå-Randers blev indviet i 1862, og derefter fulgte Langå-Viborg i 1863, Viborg-Skive i 1864, Skive-Struer i 1865 og Struer-Holstebro i 1866. I 1867 overtog staten driften af jernbanestrækningerne. I 1882 kom desuden Thybanen fra Struer til Thisted via Oddesund (jernbanefærge) til.
Med anlæggelsen af de nye jernbaner blev Struer et nyt jernbaneknudepunkt. Fra begyndelsen var teglværkstransporter fra Struer dominerende, siden kom transporter af fisk til, og fra 1913 en betydelig eksport af bacon til England fra det nyoprettede Struer Andelssvineslagteri. Jernbanevognene fra slagteriets sidespor blev kørt ad banen Holstebro-Ringkøbing-Esbjerg, som var åbnet i 1875. Stationen i Struer og det omfattende baneareal kom til at udgøre en stor arbejdsplads i byen. Ikke mindst da Statsbanernes 3. Distrikt, som var den lokale ledelse af de midt- og vestjyske baner, havde sæde i byen 1916-32. Den markante administrationsbygning var med sine 110 kontorer den største bygning i Struer.
I 2003 overgik driften af regionaltrafikken Thisted-Struer-Holstebro-Esbjerg og Aarhus-Langå-Struer fra DSB til Arriva Tog A/S, og regelmæssig godstrafik på strækningen Langå-Struer ophørte samme år.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Indbyggerne ernærede sig primært ved landbrug og fiskeri. Der blev fanget torsk, sild, flynder, ål, rejer og hummer samt indsamlet østers. De primære afgrøder var havre, rug og byg. Enkelte marker blev sået til med hvede. Desuden var der beskæftigelse inden for pottemageri, teglværker, møller, kridt- og kalkbrud. Ved Struer Ladeplads var en del beskæftigede inden for søfart og handel.
Der blev opført mejerier fra slutningen af 1800-tallet og frem; flere af dem begyndte som andels- eller fællesmejerier. Af private virksomheder kan nævnes banker og sparekasser fra 1870’erne, bogtrykkeri, fiskeeksportforretninger, fabrikker som mineralvandsfabrik, cementvare- og maskinfabrikker. Brugsforeninger dukkede frem i flere byer.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, religion og social omsorg
Politisk stod Venstre stærkt i perioden. Indre Mission fik betydning i området fra midt i 1800-tallet tillige med grundtvigianismen, og der blev bygget en række missionshuse i årene fra 1884 og ind i 1900-tallet. I 1892 blev der opført et amtssygehus i Hvidbjerg.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Struer Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Struer Kommune
- Middelalderen i Struer Kommune
- 1536-1850 i Struer Kommune
- 1920-1970 i Struer Kommune
- 1970-2007 i Struer Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
