Holmgaards Mølle i Udby af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Thisted Kommune

Trods udvandring til USA voksede befolkningstallet i den nuværende Thisted Kommune i perioden 1850-1920. Thisted udviklede sig til et handelscentrum, hvilket i 1862 blev fremmet af etableringen af Thyborøn Kanalen, der medvirkede til at flytte handelen ind i Limfjorden. Fiskeri var det afgørende erhverv i kystegnene, ofte suppleret med landbrug. Industrien begyndte at vinde frem, og der blev bl.a. åbnet teglværker.

Infrastrukturen blev forbedret med anlæggelse af jernbaner i hhv. 1882 og 1904. Flere større projekter blev sat i gang: Sjørring Sø blev tørlagt omkring 1860, der anlagdes klitplantager, og det blev i 1917 besluttet at bygge en havn ved Hanstholm.

Administrativ inddeling

Som købstad havde Thisted allerede i middelalderen haft en vis grad af selvstyre, men uden for bygrænsen var det først fra 1842, at der blev oprettet lokale sognekommuner. Ud over købstadskommunen blev der oprettet ikke færre end 29 sognekommuner. Denne kommunestruktur fortsatte med få ændringer frem til Kommunalreformen i 1970.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 var der i alt 27.808 indbyggere i den nuværende Thisted Kommune. I årene 1868-1910 fandt der en stærk udvandring sted fra Thisted Amt til Nebraska og Pennsylvania. Det var primært unge, ufaglærte mænd, der forlod landsdelen. Selv om der fandt en stor udvandring sted, var der befolkningstilvækst i størstedelen af sognekommunerne i perioden 1850-1916, men befolkningstallet svingede en del i langt de fleste sogne. I 1916 var Hurup vokset med hele 1.139 indbyggere. Hundborg, Bedsted, Vestervig, Snedsted, Ydby og Sjørring havde ligeledes en væsentlig befolkningstilvækst, om end ikke i samme størrelsesorden. I den lave ende var Kåstrup med 2 personer i tilvækst og Skyum med 9. Enkelte sogne oplevede tilbagegang i indbyggertallet; Ørum havde eksempelvis et fald på 41 personer, og Hørsted en tilbagegang på 5.

Der var flere forhold, der betingede udviklingen. Området var i 1800-tallet kendt for skudehandel, især ved Vigsø og Klitmøller, hvorfra man udvekslede varer med Norge. Tømmer og metal blev importeret, mens smør, korn og mel blev eksporteret. Klitmøller havde en god handelsplads.

Skudehandelen var en konsekvens af, at det ikke ellers var muligt at lande varer i området. Man måtte sejle over Aalborg, og derfra skulle varerne sendes videre over land eller via pramme ind i Limfjorden. Aggerkanal fra 1825 og anlæggelsen af Thisted Havn i 1841 kom til at betyde, at skudehandelen gik tilbage. I stedet rykkede handelen nu ind i Limfjorden med Thisted som handelscentrum, ligesom større købmænd, der havde holdt til ved kysterne, flyttede ind til byen. I Hanstholm blev der i 1904 anlagt en læmole, der gik ud til 5 m’s dybde, og i 1917 blev det besluttet at bygge en havn.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

For mange af indbyggerne langs vestkysten var fiskeri en hovednæring, der blev suppleret med landbrug. Fiskeriet foregik fra omkring år 1900 fra dæksbåde, der var lette at få på land. Der blev fanget hummer, torsk, sild, makrel, flynder og hornfisk. Torsk blev ophængt til tørring uden salt. Fiskelandingerne blev enten solgt lokalt eller i Thisted. Forårsfiskeriet faldt sammen med skudehandelen og havde størst betydning.

Inde i landet var der store eng- og kærstrækninger til kreaturerne og blandet jord til agerbruget.

Landbrug var det primære erhverv. Flere bønder supplerede agerdyrkningen med fiskeri. Sjørring Sø blev udtørret i 1860’erne, og dermed blev der indvundet næsten 662 ha. Udtørringen af Flade-Ørum Sø blev forsøgt i 1875, men måtte opgives i 1882. Blandt de større landindvindingsprojekter var det omfattende projekt med at inddæmme Vejlerne.

Mange klitplanter blev brugt som foder til dyrene, hvilket gjorde det svært at holde på sandet. Lovgivning for at forhindre denne skik var uden virkning. Der blev derfor fra slutningen af 1800-tallet anlagt flere klitplantager, bl.a. Vandet Klitplantage. Flyvesand var fortsat et stort problem for mange af sognene i den nordlige del af amtet samt langs vestkysten. Nørhå Sogn havde det største areal flyvesand med 3.403 ha, hvilket svarede til 46 % af sognets samlede areal. Store dele af området var uegnet til jordbrug. Hede udgjorde eksempelvis 18.254 ha, og flyvesand 9.432 ha af kommunens areal. I Lodbjerg Sogn var 69 % af jorden flyvesand. Derudover var der en del moser, søer, skov og tørvemoser. Havre udgjorde langt størstedelen af afgrøderne og beslaglagde 6.665 ha, efterfulgt af byg med 2.744 ha. Kartofler, der ellers trives fint i sandet jord, udgjorde blot samlet 1.828 ha. Rug dækkede 773 ha. Endelig var der blot 27 ha til hvede, og det var kun ganske få sogne, der havde denne afgrøde.

Ved siden af landbrug og fiskeri var der en del industri som teglværker, maskinfabrikker og tørveproduktion, ligesom der var en del købmandshandler fordelt i hele området. I 1902 blev Thisted Bryghus åbnet. I sognene langs Vesterhavet var der desuden ansat en række toldassistenter.

Jernbanedriften kom i 1882 til den nuværende kommune, da banen Thisted-Struer blev ført gennem området. I 1904 åbnede privatbanen Thisted-Fjerritslev. Den var allerede i 1894 godkendt til at blive opført, men det var svært at skaffe det økonomiske fundament.

Ferie- og fritidsoplevelser knyttede sig til flere steder langs vestkysten. Bulbjerg var i 1840’erne et yndet udflugtsmål for borgerskabet, og i begyndelsen af 1900-tallet blev området til et feriested, hvor der i 1907 blev bygget hotel. I perioden fra sidst i 1800- tallet til begyndelsen af 1900-tallet blev der opført forsamlingshuse, missionshuse, spare- og lånekasser og banker, ligesom andelsbevægelsen også kom til området i form af andelsmejerier. I 1866 blev Thisted Kjøbstads Arbeiderforening, Danmarks første brugsforening, oprettet.

Thisted Kjøbstads Arbeiderforening – Danmarks første brugsforening

I 1864 kom Hans Chr. Sonne til Thisted som præst. I vinteren 1865-66 indbød han byens arbejdere til et møde. Han ville oplyse dem, men de ønskede brød på bordet. Han kom dem i møde og satte sig grundigt ind i, hvordan de engelske indkøbsforeninger var organiseret. Dette førte d. 17. juni 1866 til stiftelsen af Thisted Kjøbstads Arbeiderforening, Danmarks første levedygtige brugsforening.

Arbejderforeningen skulle skaffe »livsfornødenheder« til medlemmerne og give dem andel i fortjenesten (dividende). Hensigten var at løfte almuen ud af fattigdom og gæld, men målet var også at skærpe interessen for kultur og samfund. Således fik arbejderforeningen allerede i 1868 bibliotek og senere sygekasse og kolonihaver.

I 1867 udsendte Sonne det lille propagandaskrift Om Arbeiderforeninger, der fik stor betydning for udbredelsen af brugsforeninger.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links