1850-1920 i Varde Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 var området fordelt på 21 kommuner, heraf én købstadskommune, nemlig Varde. Med undtagelse af Strellev Sognekommune og områdets beskedne dele af Hoven og Ådum Sognekommuner, der lå i Ringkøbing Amt, var hele området placeret i Ribe Amt. Grimstrup-Årre og Lunde- Outrup Sognekommuner blev delt i to i hhv. 1861 og 1917. Det samme blev Vester Nykirke-Fåborg og Åstrup- Vester Starup Sognekommuner i hhv. 1861 og 1868, sådan at Fåborg og Vester Starup Sognekommuner forblev i kommunen. I 1872 og igen i 1883 blev mindre områder sydøst for Janderup i Janderup-Billum Sognekommune tillagt Varde Landsogns Sognekommune. Den amtslige struktur ændrede sig ikke i perioden.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I det område, der i dag er dækket af Varde Kommune, var der i 1850 16.604 indbyggere. Dette tal steg markant, især i tiden efter 1870, og i 1901 var der 27.537 indbyggere. Herefter var væksten mere moderat, og ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet 34.553. Væksten skete hovedsagelig i sognene uden for Varde. Udvandringen til Amerika var relativt beskeden, men kunne stadig aftage en del af befolkningsoverskuddet. Næringsfrihedsloven, udviklingen i landbrugssektoren og hedeopdyrkningen gav muligheder for dem, der blev.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I den vestlige del af kommunen blev der i anden halvdel af 1800-tallet anlagt flere større veje. Landevejen fra Varde til Hjerting over Alslev var anlagt i 1840’erne, og i slutningen af 1850’erne blev Drivvejen gjort til hovedvej (i dag en del af hovedvej 11). Landevejen fra Varde til Nymindegab blev anlagt mellem 1859 og 1861, og fra denne vej blev der i 1870’erne anlagt en landevej til Oksbøl. I den østlige del af kommunen, der ikke var så tæt befolket, blev der ikke anlagt hoved- og landeveje, fx var vejen mod nord til Ølgod en bivej. Jernbanestrækningen mellem Esbjerg og Varde på Den Vestjyske Længdebane åbnede i 1874, og året efter åbnede strækningen mod Skjern. Nord for Varde blev der anlagt stationer i Tistrup og Ølgod, og disse stationsbyer udviklede sig til oplandsbyer, der betjente området mellem Varde og Tarm.

Varde-Nørre Nebel-banen åbnede i 1903 og Varde-Grindsted-banen 1919, og stationsbyer ved disse baner servicerede kommunens vestlige og østlige del. Men lastbiltransporten udkonkurrerede hurtigt de kortere banestrækninger.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landkommunerne var domineret af landbrug, og mange bønder havde bierhverv som fx produktion af lyngtørv og, især i den østlige del af kommunen, produktion af jydepotter. Ved kysten var der også erhverv som søfart og fiskeri.

Agerjorden blev fortrinsvis drevet som græsmarksbrug, og på de store hedeområder græssede kreaturer og får. Hedeopdyrkningen kom for alvor i gang med tiltag som mergling og kunstgødning, og arealet med agerjord voksede.

Græsmarksbruget og de store engstrækninger ved Varde Å-systemet gav gode muligheder for opdræt af kreaturer, der senere blev solgt. Også mælke- og smørproduktion var centrale elementer i landbruget. En del blev eksporteret til Hamborg, og efterhånden som dampskibene gjorde det muligt også til England. Især bacon var populært på det engelske marked. I Varde blev det saltede og røgede produkt produceret på flere slagterier i byen, og i 1871 gik flere købmænd sammen i Det Forenede Flæskesalteri i Varde. Efterspørgslen på færdigproducerede landbrugsvarer blev kun større, da Tyskland og England i 1890’erne standsede importen af levende dyr, og i 1882 oprettede nogle gårdmænd på Ølgodegnen landets første andelsmejeri i Hjedding. Udbyttet var godt, og i løbet af de næste 40 år var der andelsmejerier i alle den daværende kommunes sogne.

Tidligere havde handelshusene i Varde opkøbt landbrugets produkter og eksporteret dem til Hamborg og England via havnen i Hjerting. Med andelsbevægelsens opkomst overtog landbrugets organisationer selv denne eksport. Ændringerne i landbrugets produktion og organisation bevirkede, at mange bønder gik fra selvforsyning til mere specialiseret drift, bierhvervet forsvandt, og pengeøkonomien og butikshandelen bredte sig. Dette resulterede i fremkomsten af små oplandsbyer som Nørre Nebel, Oksbøl, Tistrup, Ølgod, Næsbjerg, Nordenskov og Ansager, hvoraf flere med tiden fik station. De forsynede landbruget med kunstgødning, foderstoffer og dagligvarer. Fra slutningen af 1850’erne til slutningen af 1870’erne steg antallet af gårde og huse i bymæssig bebyggelse fra 1.404 til 1.687, en stigning på over 20 %.

Andelstanken bredte sig også til dagligvarer, og i 1868 blev der oprettet en brugsforening i Varde, der skabte konkurrence for de andre handlende. Dette førte i 1870 til en Højesteretsdom, der fastslog, at brugsforeningen ikke var en købmandshandel og derfor ikke skulle løse næringsbevis, hvilket fik principiel betydning for brugsforeninger over hele landet.

Industri var der kun i Varde, hvor Peder Thomsen Bruun i 1898 åbnede et jerntrådsspinderi på Vestervold. I 1913 stod han bag landets første stålstøberi, som dog måtte lukke produktionen allerede i 1914 pga. forsyningsproblemer som følge af 1. Verdenskrigs udbrud. I 1918 blev værket købt af Nakskov Skibsværft. Byen havde et par store håndværksvirksomheder, som dampbødkeriet C.C. Lund & Søn og Birchs Jernstøberi, som hovedsagelig producerede landbrugsredskaber, der solgtes lokalt. Der var nogle store købmandsgårde samt mange små butikker.

Jydepotter

Produktion af jydepotter var et vigtigt bierhverv for de jyske bønder vest for Hovedstilstandslinjen. Her forekom glimmerler, der fra ca. år 1500 til ca. år 1900 blev brugt til fremstillingen af det sorte, uglaserede og sommetider dekorerede lertøj.

Vardepotterne var rundbugede med to ører og tre tæer. De blev fremstillet af ler iblandet fint sand og vand, som blev formet frem for drejet eller pølset op. Dernæst blev de slæmmet med lervælling, glittet og evt. dekoreret, før de blev lufttørret, røget i et brandhus (overdækket hul i jorden) og dernæst brændt i en tørvedækket mile. Det var den iltfattige brænding, der gav jydepotterne den sorte farve.

Det var primært kvinderne, der stod for produktionen, mens mændene tog sig af afsætningen. En dygtig pottekone lavede 2.000‑3.000 potter årligt, som blev solgt på markeder rundtom i landet. De bedste blev eksporteret til primært Holland og Nordtyskland med udskibning fra Varde og Hjerting. Bønderne på Vardeegnen var meget aktive i denne handel. I 1769 var jydepotter, stude og rug de tre vigtigste eksportvarer fra Varde Toldsted, og i sognene Horne, Tistrup og Thorstrup blev bønderne som det eneste sted i landet beskattet af produktionen. De fleste steder ophørte produktionen af jydepotter omkring 1850, men i Vardeområdet fortsatte den op i 1920’erne. Da havde masseproducerede jerngryder erstattet potterne, og hedens opdyrkning havde overflødiggjort bierhvervene.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Sognerådene var igennem perioden besat af lokale uden partipolitisk tilhørsforhold. I købstaden Varde blev der fra 1885 opstillet politiske lister, og Højre (fra 1915: Det Konservative Folkeparti) dominerede byrådet indtil 1917, hvorefter Venstre overtog.

Varde Kommune var delt mellem Ribe Amts første og anden valgkreds. Ribe Amts første kreds blev i årene 1848‑73 repræsenteret i Folketinget af personer, der senere tilsluttede sig partiet Højre, men fra 1873 til 1920 valgte kredsen en Venstremand. Ribe Amts anden valgkreds var indtil 1887 repræsenteret i Folketinget af godsejere, embedsmænd og skolelærere af blandet politisk observans. Fra 1887 til 1909 valgte kredsen en Højremand i Folketinget. Derefter overtog Venstrekredsen.

Grundtvigianismen stod stærkt i området. Der var forsamlingshuse i 18 sogne, og i Varde fungerede byens teatersal og Håndværkerforeningen som forsamlingshuse. I købstaden var der fra 1883 en metodistmenighed, og i 12 sogne var der missionshuse.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Undervisningen blev i sognene varetaget af mindre, lokale skoler. Købstaden fik ny kommuneskole, Sct. Jacobi Skole, i 1856. Der var desuden en del private skoler, bl.a. oprettedes i 1879 en privat realskole i Lundgade, som fungerede indtil 1902. Sct. Jacobi Skole blev herefter udvidet med nye tilbygninger. 1891‑98 var der en pigeskole på Skolevej. Fra 1899 blev den til et seminarium for forskolelærerinder. Teknisk Skole begyndte i 1879 som søndagsskole i lokaler på Sct. Jacobi Skole, og i 1885 blev der oprettet en handelsskole.

Social- og sundhedsforhold

Den sociale forsorg skete i de fleste sogne ved kontant tilskud til de fattige, som boede i eget hjem. I fem sogne var der oprettet legater til understøttelse af fattige. Seks sognekommuner samt Varde Købstadskommune havde en fattiggård.

I Varde blev den tidligere skole i Lundgade ombygget til kommunalt alderdomshjem i 1911. I Varde steg de sociale udgifter voldsomt i perioden: fra 2.022 kr. i 1860 til 100.000 kr. 1919‑20. Dette skyldtes, at den forbedrede levestandard resulterede i flere ældre i byen, hvor der fra 1891 blev udbetalt offentlig alderdomsunderstøttelse. Andelen af befolkningen over 60 år i købstadskommunen steg fra 8,2 % i 1850 til 12,4 % i 1920. Desuden gav kommunen hvert år tilskud til sygekasser og arbejdsløshedskasser. I 1879 blev Ribe Amts Sygehus bygget på Østervold, og i 1897 købte Varde sig ind i sygehuset og betalte sin andel af driftsudgifterne. Byen var også med til at betale udvidelsen af amtssygehuset på Frisvadvej, der blev indviet i 1919.

Mere om uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Varde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920