1850-1920 i Vejen Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Området var i 1850 delt mellem Ribe Amt i nord og Haderslev Amt i syd. Med afståelsen af Slesvig i 1864 blev området i Haderslev Amt lagt i Kreis Hadersleben. Området i Kreis Hadersleben blev fordelt på 19 preussiske Gemeinden (kommuner). I Ribe Amt fordelte området sig i 1850 på otte sognekommuner. I 1896 blev Gesten-Andst og i 1909 Vejen-Læborg og Brørup-Lindknud og endelig i 1913 Malt-Folding Sognekommuner alle delt i to.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 var der 8.951 indbyggere i de sogne, der hørte til Kongeriget Danmark. Stationsbyerne ved de nyanlagte jernbaner oplevede en markant befolkningsfremgang. I Vejen Sogn steg befolkningstallet fra 667 personer i 1850 til 2.108 i 1901, mens befolkningstallet i Brørup og Holsted Sogne blev mere end fordoblet. Ved midten af 1800-tallet havde Holsted været den største af områdets byer, men væksten blev overtaget af Vejen. Indbyggertallet i de kongerigske sogne var i 1901 16.924, og frem til 1916 steg det til 21.341.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Da der i midten af 1800-tallet var udsigt til en fast eksportforbindelse fra Hjerting (i Esbjerg Kommune) til England, blev det relevant for Ribe Amt at udbygge og forbedre hovedvejen, der løb igennem den nuværende kommune (i dag: rute 191).

I 1866 blev Den Østjyske Længdebane ført igennem den østlige del af kommunen og over grænsen ved Farris, hvor der senere kom grænsestation. Da det i 1868 blev vedtaget at anlægge en havn ved Esbjerg, blev det også relevant med en jernbaneforbindelse. Da Lunderskov-Esbjergbanen åbnede i 1874, var det med stationer i tilknytning til landsbyerne Vejen, Brørup og Holsted og et trinbræt i Andst.

I kommunens sydlige del anlagde kredsen smalsporede jernbaner, de såkaldte Kleinbahnen. I 1899 blev banen fra Haderslev over Gram til Rødding åbnet, og i 1905 fulgte banen via Jels til Skodborg. 1913-17 blev privatbanen Troldhedebanen anlagt med stationer i Veerst, Gesten og Bække, og fra Gesten en sidebane over Gamst til Vejen. Diagonalbanen mellem Grindsted og Bramming blev i 1916 ført gennem kommuneområdets nordvestligste hjørne gennem Glejbjerg, som dermed blev stationsby.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Sognene i den nuværende Vejen Kommune var ved midten af 1800-tallet langt overvejende præget af landbrug. Der fandtes enkelte små industrivirksomheder inden for handel og håndværk som fx fabrikation af jydepotter i Lindknud Sogn, teglværker i Føvling og Holsted Sogne samt produktion af tørv.

Jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov fik stor betydning for byudviklingen i især Brørup og Holsted Sogne, hvor stationerne kom til at ligge et stykke fra den hidtidige bebyggelse. I Holsted opstod stationsbyen som en selvstændig by ca. 3 km syd for det oprindelige Holsted, mens den nye bebyggelse i Brørup bredte sig fra sognets oprindelig største landsby, Eskelund, sydpå mod den nye station. De vigtigste erhverv i områderne omkring Brørup og Holsted var fortsat landbrug, men med udviklingen kunne byerne nu tiltrække arbejdskraft til de nye andelsmejerier og elværker. Serviceerhvervene voksede med hoteller, læger, sagførere, manufaktur og anden lokal handel.

I Vejen kom stationen til at ligge ved byen, og her så lokale erhvervsfolk tidligt et potentiale i at kunne forarbejde landbrugsprodukter lokalt. Ejeren af gården Grønvang, Johannes Lauridsen, lagde i 1878 med et cikorietørreri grunden til en større fabriksindustri og inspirerede andre initiativer i Vejen. Lauridsen oprettede i det følgende årti mejeri og slagteri samt en egentlig cikoriefabrik. I 1897 anlagde han efter tysk forbillede det, der blev områdets største virksomhed, margarinefabrikken Alfa. Herefter fulgte en række andre større virksomheder i Vejen, bl.a. Phønix, der producerede tagpap og senere asfalt, Simon Brønds fabrik, der senere skulle blive kendt for sine barnevogne, samt jernstøberier, cigarfabrikker m.fl., og Vejen blev i de første to årtier af 1900-tallet en by stærkt præget af industri.

Syd for grænsen nød områderne i slutningen af 1800-tallet godt af de gode konjunkturer i Tyskland, hvor produktionen efter en landbrugskrise i begyndelsen af 1880’erne i stigende omfang omlagdes til animalsk produktion. Der opstod som i Danmark en række økonomisk attraktive andelsmejerier, heraf det første i Nordslesvig grundlagt i 1884 i Mejlby ved Lintrup. Derimod blev der ikke stort behov for slagterier, fordi den voksende produktion af svin kunne sendes til slagtning i de større tyske byer sydpå, bl.a. i kraft af de nyetablerede jernbanelinjer fra hhv. Rødding (1899) og Skodborg (1905).

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Uddannelse og sundhedsforhold

Foruden kommunens to højskoler blev der i slutningen af 1800-tallet taget initiativ til landbrugsfaglig udvikling med anlæggelsen af Ladelund Landbrugsskole i 1879 og den landbrugstekniske forsøgsstation i Askov, der åbnede i 1885. Et amtssygehus med en særlig afdeling til epidemipatienter blev åbnet i Brørup i 1908.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Grænseoverløberne og pigen fra Kamtrup

Under 1. Verdenskrig lykkedes det for op mod 2.500 nordslesvigske mænd at undgå krigstjeneste ved at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. At gå over grænsen var ingen let sag og ikke uden konsekvenser – familierne, der blev tilbage, kunne blive udsat for repressalier, andre indkaldte familiemedlemmer kunne blive nægtet orlov, og ejendom kunne blive inddraget af de tyske myndigheder. Selve flugten var heller ikke ufarlig, for grænsen blev patruljeret af vagter, der havde ordre til at skyde desertører, og det var ofte nødvendigt at få hjælp fra såkaldte grænseslusere med godt lokalkendskab. I grænsesognet Sønder Hygum i den nuværende Vejen Kommune lykkedes det i 1915 den 26-årige Karen Paulsen at hjælpe sin bror med at flygte. Igennem krigen arbejdede Karen som tjenestepige på forskellige gårde – altid i grænsesogne, hvor hun afledte, besnakkede eller simpelthen bestak grænsevagterne til at lade desertører snige sig over. Frem til 1918 lykkedes det Karen, der blev kendt som »pigen fra Kamtrup«, at hjælpe mellem 200 og 400 nordslesvigske mænd i sikkerhed i Danmark.

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejen Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920