1850-1920 i Vejle Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte området sig på 20 sognekommuner og en købstadskommune, nemlig Vejle. Perioden var kendetegnet af, at en række sognekommuner blev delt i to: i 1851 Øster Nykirke-Give, i 1867 Ringive-Gadbjerg- Lindeballe, i 1871 Egtved-Ødsted, i 1872 Jelling-Hover, i 1876 Nørup- Randbøl, i 1903 Hvejsel-Givskud, i 1907 Smidstrup-Skærup og i 1909 den i 1867 opståede Gadbjerg-Lindeballe. Derudover blev i 1871 også Pjedsted- Gårslev Sognekommune delt i to, så den i området beliggende del blev til Gårslev Sognekommune. I 1903 blev Vejle Købstadskommune udvidet mod nordvest på Skibet Sognekommunes bekostning, i hhv. 1909 og 1911 på Hovers bekostning. Hele området lå i Vejle Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den nuværende Vejle Kommune havde i 1850 31.071 indbyggere. Dette tal var i 1916 godt og vel fordoblet til 60.875, men befolkningsudviklingen udviser store lokale forskelle. Væksten var størst i de områder, der fik stationsbyer og industri; fx steg befolkningstallet i Give Sogn fra 968 i 1850 til 1.816 i 1901, mens det store Øster Nykirke Sogns indbyggertal kun steg fra 1.215 til 1.290 i samme periode. Den samme tendens gjorde sig gældende længere mod øst, hvor Hvejsel og Jelling Sogne i 1850 begge havde godt 1.400 indbyggere, men mens Hvejsel Sogn stagnerede, havde Jelling ved periodens slutning omkring 2.000 indbyggere. I Vejle Ådal betød en vis industrialisering, at Randbøl Sogn i perioden voksede fra 644 til 1.433 indbyggere.

I købstaden Vejle var den intense industrielle udvikling medvirkende til, at befolkningstallet voksede fra 4.164 i 1855 til 21.063 i 1916, og væksten var markant allerede i 1850’erne. Den oversøiske udvandring spillede en mindre, men dog bemærkelsesværdig rolle i visse områder. For perioden 1868 til 1908 udgjorde den i sogne som Hvejsel, Vindelev og Jelling 14‑16 %, mens den længere mod vest i Give og Egtved med 6‑8 % lå under landsgennemsnittetpå 10 %. Her var Lindeballe, der i 1850 havde 533 indbyggere, dog en undtagelse, for mellem 1860 og 1914 drog ikke mindre end 200 til USA. Fra Vejle blev der i perioden 1868‑1908 registreret 2.464 udvandrere – et tal, der lå langt over gennemsnittet for landets købstæder.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Med udgangspunkt i Vejle kom der fra 1850’erne for alvor gang i anlæggelsen af et vejnet, der kunne forbinde købstaden med det store vestlige opland. Herning- og Ringkøbingvejen var amtsveje, der dog begge gik uden om dette områdes største by, Give. For Egtved Sogn var landevejene til Vejle og Kolding af stor betydning. Vejle var i 1868 blevet stationsby på Den Østjyske Længdebane, der også fik stationer i Børkop og Brejning, og i slutningen af 1800-tallet tog etableringen af privatbaner fart. I 1894 etableredes Vejle-Givebanen med stationer i bl.a. Grejsdal, Jelling, Mølvang og Gadbjerg; banen blev i 1914 overtaget af DSB og forlænget til Thyregod og Brande. I 1897 indviedes Vejle-Vandel-banen, der med talrige stationer, holdepladser og trinbrætter som Skibet, Haraldskær, Ravning, Bindeballe, Randbøl og Vandel snoede sig gennem Vejle Ådal. Banen blev i 1914 forlænget til Grindsted. I 1898 åbnede desuden jernbanen mellem Egtved og Kolding.

Vejle Havn, der var anlagt i 1820’erne, blev til stadighed udvidet, især i 1890’erne. Som andre større byer blev Vejles forsyningsvæsen moderniseret i anden halvdel af 1800-tallet. Byen fik gasværk i 1859, vandværk i 1867 og elektricitetsværk i 1895.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

De vidtstrakte hedeområder, der tidligere havde domineret den vestlige del af det nuværende kommuneområde, blev genstand for en intensiv opdyrkning, der gav en tættere bebyggelse. Stationsbyerne tiltrak ligeledes nye beboere, der typisk ernærede sig ved håndværk og handel. Med Give som eksempel levede 284 husstande i 1911 af håndværk og industri, 175 af landbrug og 150 af handel. Blandt de tidlige industriforetagender var Give Dampteglværk fra 1895.

Landbruget var omkring 1880 hovederhverv i næsten alle sogne. Der blev dog drevet noget fiskeri på Vejle Fjord, og i Give, Thyregod og Vester bidrog lidt uldbinding til indtægterne. Adskillige sogne som Hover, Højen, Jerlev, Smidstrup og Bredsten havde mindre teglværker, og i fx Nørup og Egtved ernærede nogle af indbyggerne sig ved skovarbejde. Mod vest blev der anlagt adskillige plantager, bl.a. Give Plantage fra 1867, Hastrup Statsplantage fra 1877 og Ringive Kommuneplantage fra 1890. I 1880’erne begyndte oprettelsen af andelsmejerier. En mindre by som Vonge fik sit allerede i 1886, mens man i Give måtte vente til 1898.

Vejle Å leverede vandkraft til adskillige industriforetagender. Kobberfabrikken ved Haraldskær beskæftigede omkring midten af 1800-tallet 20 arbejdere og var ifølge toldinspektørens indberetning for 1855 et ypperligt værk, der leverede fortrinligt arbejde i kobber og jern. Fabrikken blev dog afviklet i 1871 og afløst af et træsliberi til papirfremstilling, der i 1881 producerede 1,5 mio. pund papir. I 1880’erne beskæftigede Randbøldal Klædefabrik godt 60 arbejdere. Fabrikkerne i Grejsdalen og Vejle Ådal var forløbere for den langt større industrialisering, der sidst i århundredet skabte Vejles eksplosive vækst og position som en meget driftig industriby. De største arbejdspladser var C.M. Hess’ Jernstøberi fra 1876 og bomuldsspinderierne.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Vejle Amts 4. valgkreds, Givekredsen, omfattede sognene Nørup, Gadbjerg, Lindeballe, Ringive, Thyregod, Vester, Give, Hvejsel og Givskud. Det var Venstrekandidater, der dominerede valgene til Folketinget gennem anden halvdel af 1800-tallet. I Vejle og de omliggende sogne, der udgjorde Vejle Amts 3. valgkreds, var vinderne de første år konservative og nationalliberale embedsmænd som William Walker Stockfleth og Orla Lehmann, men i 1866 overgik kredsen til Venstre, hvor den blev til 1913, da valgets vinder var socialdemokraten Christian Jacobsen.

Efter Grundlovens indførelse af religionsfrihed i 1849 etablerede flere kirkelige bevægelser menigheder i Vejle. Metodister i 1861, baptister i 1866, adventister i 1877 og katolikker i 1904 fik en betragtelig tilslutning, og der opstod også menigheder i enkelte landsogne som Givskud og Give. Inden for folkekirken havde både Indre Mission og grundtvigianerne mange tilhængere, der i løbet af perioden forsynede de fleste sogne med både missions- og forsamlingshuse.

Mere om politik og religion i kommunen

Skole og uddannelse

Der blev i perioden etableret adskillige privatskoler i Vejle, bl.a. Kirstine Seligmanns Skole i 1882 og den katolske menigheds Sct. Norberts Skole i 1905. Statens Forskoleseminarium blev i 1892 placeret i Vejle med formanden for Dansk Skoleforening, R.J. Holm, som forstander. I Jelling flyttede Statsseminariet, der havde udvidet læreruddannelsen fra to til tre år, i 1889 ind i en stor ny bygning. Der var grøde i højskolebevægelsen med indvielsen af Vinding Højskole i 1867 og Børkop Højskole i 1889; sidstnævnte blev oprettet af Indre Mission.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

I 1850 var omkring 40 personer i Vejle under offentlig forsørgelse. Nogle havde ophold på byens fattiggård, men børn og psykisk syge blev oftest sat i pleje i omegnens landsogne. Her byggede man også fattiggårde, og i Hornstrup husede en sådan i 1878 20 fattiglemmer. Årsagen til en social deroute kunne være sygdom, og fra 1860’erne blev der oprettet sygekasser. I Vejle optog Arbejdernes Sygekasse (stiftet 1865) »enhver her i Byen bosat eller conditionerende mandlig Arbejder, som ikke er over 50 Aar og ved godt Helbred«. Også en fremskreden alder kunne give behov for hjælp, og i 1908 indviede byen De Gamles Hjem.

Vejle Amts og Bys Sygehus, der blev taget i brug i 1850’erne, havde plads til godt 30 patienter og var forsynet med moderne installationer som »Badeindretninger og Vandklosetter «. Det flyttede i 1890 til nye og bedre fysiske rammer og blev betragteligt udvidet allerede i 1898. Byen fik endnu et sygehus, da den katolske menighed i 1913 indviede Sct. Maria Hospital. I 1894 opførte Vejle Amt et sygehus i Give, der i 1916 blev udvidet og moderniseret. Periodens største projekt var dog opførelsen af Den Kellerske Anstalt ved Brejning der, da hele komplekset stod færdigt i 1901, kunne huse 900 patienter inden for det, der dengang hed åndssvageforsorgen.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920