Kalvehave Færgebro, år 1900
Kalvehave Færgebro, år 1900. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Vordingborg Kommune

De Danske Sukkerfabrikker anlagde i 1902 en saftstation i Mern. Her blev saften presset ud af sukkerroerne og derpå ført i rørledninger til Stege Sukkerfabrik. Mern Saftstation lukkede som landets sidste saftstation i 1976. På billedet fra 1927 ses togvogne, der fyldes op med roeaffald, der anvendtes som dyrefoder.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Kalvehave Færgebro, år 1900; toget fra Masnedsund er ankommet. Fra Kalvehave gik der færge til Koster og Stege på Møn.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Jernbanen kom til kommunen i 1870, og byernes havne blev udbygget. Byerne begyndte at få industri og nye beboelsesområder, og stationsbyer skød frem.

Administrativ inddeling

Området var i 1850 fordelt på 27 kommuner, der alle lå i Præstø Amt. I 1871 blev Bårse-Beldringe Sognekommune delt i to. Stege Købstads Landdistrikt Sognekommune blev i 1873 udskilt af købstadskommunen. I 1908 blev Hammer-Lundby Sognekommune delt, så det område af sognekommunen, der lå i den nuværende kommune, blev til Lundby Sognekommune, mens Hammer Sognekommune lå i den nuværende Næstved Kommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved periodens begyndelse boede der 33.119 personer i det område, der i dag svarer til Vordingborg Kommune. I 1850 boede 87 % af befolkningen i de 25 landsogne, mens resten var fordelt på de to næsten lige store købstæder Vordingborg og Stege samt den lidt mindre købstad Præstø.

Ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet i området forøget til 43.017. Dette var især pga. befolkningstilvækst i købstæderne, hvor Vordingborg med størst vækst voksede fra 1.579 indbyggere i 1850 til 7.273 i 1921. Befolkningsforøgelsen var derimod beskeden i landdistrikterne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1870 åbnede Sydbanen fra Roskilde over Køge, Næstved og Vordingborg Station med endestation i Masnedsund. Herfra var der dampskibsforbindelse til hhv. Falster og Stege på Møn, men allerede i 1884 videreførtes banen via en bro over sundet til Masnedø, hvorfra der samtidig oprettedes en jernbanefærgerute til Orehoved på Falster. Sydbanen blev dermed integreret med den bane, som Det Lolland-falsterske Jernbaneselskab i 1872 havde åbnet til Nykøbing F, og sat i forbindelse med de baner, der herfra siden eta bleredes på Falster og Lolland, bl.a. Sydbanens forlængelse til Gedser (i den nuværende Guldborgsund Kommune) i 1886, hvorfra der i 1903 åbnedes forbindelse med jernbanefærge til Tyskland.

Med de stedlige købstads- og sognekommuner som interessenter etableredes områdets to sidebaner: I 1897 banen Vordingborg-Kalvehave med dampskibsforbindelse til Stege og i år 1900 banen Næstved-Præstø, der i 1913 blev forlænget til Mern. Baneanlæggelserne ledsagedes af samtidige udbygninger af havne i de tre købstæder, Vordingborg, Præstø og Stege.

Byerne fik forsyningsinfrastruktur i perioden. Vordingborg fik gasværk i 1866, vandværk 1909-10 og elektricitetsværk i 1911. Stege fik gasværk i 1860 og et nyt i 1910, vandværk i 1903 og elektricitetsværk i 1912. Præstø fik gasværk i år 1900 og vandværk 191112. Præstøs vandtårn stammer fra 1911.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Udviklingen i landdistrikterne blev i perioden kendetegnet af afslutningen på kornsalgsperioden og overgangen til animalsk produktion samt af sukkerroedyrkning på Møn og det sydligste Sjælland. Med andelsbevægelsen opstod mejerier og brugsforeninger i de fleste sogne, mens der med statsstøtte dannedes et stadig større antal husmandssteder. Omkring 1850 begyndte byggeriet af en dæmning, der afvandede Svinø Nor og gjorde Avnø landfast med Sjælland. Store områder blev dog stadig oversvømmet ved højvande.

Landbrugets omlægning samt eksport, handel og den infrastrukturelle udbygning i området skabte grundlaget for industri i områdets tre købstæder. Som udgangspunkt blev der etableret jernstøberier, maskinfabrikker, teglværker, cementvarefabrikker, garverier og trævarefabrikker. Siden fulgte bryggerier og mineralvandsfabrikker og mere specialiseret industri som cigarfabrik og imprægneringsanstalt i Vordingborg, margarinefabrik og skibsbyggeri i Stege samt parfumefabrik i Præstø. Områdets største industrivirksomheder blev Stege Sukkerfabrik fra 1884 og Andelsslagteriet Masnedsund i Vordingborg fra 1889.

I Vordingborg stimuleredes byvæksten yderligere af Det Psykiatriske Hospital Oringe fra 1858, lærerseminariet fra 1882 og kasernen fra 1913, mens Stege allerede i 1865 fik Rødkilde Højskole, og Præstø blev en af Næstveds udskibningshavne.

De tre købstæders vækst ledte til en egentlig urbanisering i form af dannelse af brokvarterer uden for de ældre bykerner. Med banegård, havn og lokalisering af hovedparten af Vordingborgs industri til Masnedsund opstod her en industri- og arbejderbydel adskilt fra selve købstaden.

I Stege dannedes på samme tid et brokvarter med gadehusbebyggelse, sukkerfabrikken og anden industri i Lendemarke og to mindre brokvarterer uden for den middelalderlige byvold med villaer langs Stege Bugt og Stege Nor. I Præstø opstod et brokvarter i form af en større karrédannelse mellem jernbanelinjen og banegården ved fjordkysten og den forlængede del af Adelgade.

Da der i landområderne flere steder var langt til købstæderne, voksede stationsbyerne langs områdets jernbanelinjer. Ved Sydbanen opstod Lundby stationsby vest for Lundby kirkelandsby, og på sidebanerne stations byerne Mern – med Stege Sukkerfabriks saftstation som den største arbejdsplads – og Kalvehave med havn for trafikken direkte til Stege og til det øvrige Møn.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

I perioden dominerede Venstre i landdistrikternes sogneråd, mens Højre var førende i de større byer. Omkring århundredskiftet vandt Socialdemokratiet og senere Radikale Venstre frem i købstæderne.

Mere om politik i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Ved periodens begyndelse indskrænkede den offentlige hjælp sig til sognekommunale landsbyskoler og fattiggårde i landdistrikterne og købstadskommunernes borgerskoler med grundskoleundervisning og fattighuse med sygestuer. Videregående skoleuddannelse og socialforsorg blev i købstæderne overladt til private realskoler og filantropi, der bl.a. stod bag en række stiftelser med friboliger.

I årtierne omkring århundredskiftet udviklede den offentlige støtte sig. I de tre købstæder oprettedes tekniske skoler, handelsskoler og kommunale mellem- og realskoleafdelinger. Både Vordingborg og Stege fik folkebiblioteker, alderdomshjem og sygehuse. I Stege åbnede et sygehus under Præstø Amtskommune i 1892, og i Vordingborg kom der et kommunalt sygehus med både militært og civilt afsnit i 1913.

Mere om uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Vordingborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920