Områdets befolkningstal steg i perioden. Selv om hovedparten af befolkningen fortsat boede i landdistrikterne, voksede flere byer markant. Foruden Aabenraa voksede Padborg, der ved grænsedragningen i 1920 blev grænseby. Også Rødekro med sin strategiske placering i forhold til infrastruktur voksede efter Besættelsen, da flere virksomheder flyttede dertil fra Aabenraa. Ved Padborg blev der under Besættelsen oprettet en interneringslejr for danskere, som efter Befrielsen blev omdannet til straffeanstalt for landssvigere.
Heldengedenktag under Besættelsen i 1941 ved politistationen i Aabenraa. Af Ludwig von Münchow/Museum Sønderjylland.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Aabenraa Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Aabenraa Kommune.
Hvide busser og en dansk ambulance ved stationen i Padborg i foråret 1945. Under Bernadotteaktionen gjorde de hvide busser holdt ved karantænestationerne ved Padborg og Kruså, hvor de danske og norske kz-fanger fik helbredstjek, et bad og blev afluset.
Enstedværkets Blok 3 før nedrivningen af de to grå bygninger i 2019. Højspændingsværket erstattede i 1958 værket på havnen i Aabenraa på den anden side af fjorden. I de følgende årtier blev der flere gange bygget nyt og større på det 29 ha store areal. Værket lukkede i 2013 og blev revet ned mellem 2016 og 2020. Foto fra 2018.
Heldengedenktag var under Besættelsen en vigtig mærkedag, der blev markeret med optog og kransenedlæggelser ved mindesmærker af besættelsesmagten og dele af det tyske mindretal. Nogle af hovedkræfterne bag var organisationen Schleswigsche Kameradschaft (SK), der på fotoet fra d. 16. marts 1941 ses marchere forbi politistationen i Aabenraa.
Administrativ inddeling
Med Genforeningen i 1920 blev de omtrent 120 forskellige administrative enheder til 19 sognekommuner og en købstadskommune, Aabenraa. 16 kommuner lå i Aabenraa Amt, mens Ravsted, Bylderup, Burkal og Tinglev Sognekommuner i den sydvestlige del af området lå i Tønder Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Hovedparten af befolkningen boede gennem hele perioden i landdistrikterne. Ved folketællingen i 1921 var der 35.753 indbyggere i området. Heraf boede 7.961 i købstaden Aabenraa. I 1965 var befolkningen steget til 51.611, heraf 14.591 i Aabenraa. Stationsbyen Tinglev, der tidligere havde haft vækst, stagnerede, hvorimod Rødekro, som naboby til Aabenraa, og Padborg som ny grænseby, havde stor fremgang. Rødekro steg fra 751 personer i 1921 til 1.943 i 1965, Padborg fra ganske få personer i 1920 til 3.433 i 1965.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I Aabenraa var man bevidst om havnens betydning, og i 1925 blev den atter udvidet med et nyt havnebassin, Nyhavn, med både kran og spor til statsbanen. I 1930’erne var havnen landsdelens største havn med en samlet kajlængde på 1.870 m og med havnearealer på over 210.000 m2.
Også for Aabenraa betød den store vejplan fra 1921 en kraftig udbygning med bl.a. en diagonalvej fra Aabenraa til eksporthavnen i Esbjerg på vestkysten samt, efter Besættelsen, strækningen fra grænsen ved Bov ligeledes til Ribe/Esbjerg (i dag: primærrute 11). Før Besættelsen blev også den såkaldte Minutvejen fra Aabenraa til Sønderborg færdiggjort.
Efter Genforeningen blev de smalsporede jernbaner med deres snørklede forløb utidssvarende, og det sidste tog kørte i 1926. Fra 1927 forsøgte De Danske Statsbaner sig med en linje fra Rødekro til Løgumkloster. Den blev dog hurtigt udkonkurreret af vejtrafikken og nedlagt i 1936.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Hovedparten af befolkningen boede i landkommunerne og ernærede sig ved landbrug. Efter Genforeningen skete der en større omlægning og tilpasning til det danske eksportorienterede landbrug med fx svineavl. I årene efter Genforeningen blev to betydelige virksomheder oprettet i Aabenraa. I 1922 åbnede Aabenraa Andelssvineslagteri som det første af sin art i Sønderjylland, og i 1925 fulgte Sønderjyllands Højspændingsværk, der blev en afgørende forudsætning for områdets industrialisering. Denne kom fra 1930’erne i Aabenraa med fx Dansk Glødelampefabrik fra 1931 og Dansk Paahængsvogn-Fabrik (DAPA) fra 1932. Den store udvikling skete dog først efter Besættelsen, med bl.a. Sækko A/S (i dag: Abena) fra 1953.
I 1960 var DAPA vokset til at være den største arbejdsplads i Aabenraa med omkring 300 ansatte. Sønderjyllands Maskinfabrik, der var etableret i tilknytning til Sønderjyllands Højspændingsværk, fik efterhånden så mange eksterne ordrer, at pladsen på havnen blev for trang. I stil med andre virksomheder fra Aabenraa, bl.a. DAPA, flyttede virksomheden i slutningen af 1960’erne til Rødekro.
Udnyttelsen af grus og sand til bygge- og anlægsopgaver intensiveredes som følge af den generelle økonomiske fremgang. Da der frem til Råstofloven i 1972 groft sagt var fri udnyttelsesret for lodsejere, opstod der i perioden mange større og mindre grusgrave hen gennem kommunen i strøget vest for højderyggen; en udvikling, som endnu tydeligt kan ses i landskabet.
Den største ændring i forbindelse med Genforeningen skete i de sydlige sogne, specielt i Bov Sogn ved Padborg. Fra at være et udpræget landbrugsområde gjorde grænsen Padborg til et vækstcenter og til en hurtigt voksende stationsby med i første omgang tilflytning af toldere, gendarmer og jernbanepersonale, senere med ansatte inden for handel, håndværk og speditionsbranchen. Efterhånden som det tyske marked åbnede sig for danske vognmænd, blev Padborg/Bov et egentligt transportcenter.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Den 9. april 1940 blev dramatisk og blodig. Tidligt om morgenen blev tre gendarmer dræbt af civilklædte agenter fra den tyske militære efterretningstjeneste, Abwehr, i Padborg. Senere, da de tyske tropper trak op gennem landet, var der kampe ved Lundtoftbjerg, Hokkerup, Bjergskov, Aabenraa og Bredevad. Seks danske soldater samt en mælkedreng og en frivillig brandmand mistede livet, og adskillige blev såret. De tyske tab kendes ikke.
I de sidste måneder af krigen kom der 5.000‑6.000 civile tyske flygtninge til området. Mange blev indkvarteret privat hos medlemmer af det tyske mindretal, men hovedparten blev anbragt i skoler, hoteller, forsamlingshuse m.m.
I de sidste dage op til Befrielsen udspillede der sig gribende scener ved karantænestationerne ved Padborg og Kruså, hvor der foruden de danske og norske kz-fanger også ankom et stort antal udenlandske kvindelige kz-fanger.
Politik
Som i det øvrige Sønderjylland fik Venstre ved folketingsvalget i 1920 næsten halvdelen af de afgivne stemmer: 4.855 ud af 10.617. Næststørste parti var Slesvigsk Parti med 2.642 stemmer, derefter kom Socialdemokratiet med 1.244 stemmer.
Selv om politikeren H.P. Hanssen stillede op for Venstre i 1924, måtte partiet se sig slået af Socialdemokratiet med et snævert flertal. Ved valget i 1935 var Socialdemokratiet ubetinget det største parti med en tredjedel af de afgivne stemmer. Slesvigsk Parti stod uændret med næsten en fjerdedel af stemmerne.
Socialdemokratiet stod stærkt i Aabenraa og i stationsbyerne Padborg og Rødekro. I landkommunerne var det Venstre, som dominerede, ligesom det tyske mindretal havde sine faste støtter her. Efter Besættelsen faldt tilslutningen til det tyske mindretal, og i slutningen af 1960’erne havde Slesvigsk Parti omkring 10 % af stemmerne.
Mere om politik i kommunen
Social- og sundhedsforhold
Operation på Aabenraa Sygehus i 1938.
Sygehuset på Bjerggade i Aabenraa blev udvidet. Efter udvidelsen 1939‑42 steg antallet af sengepladser fra 92 til 113. En ny udvidelse 1954‑57 bragte antallet op på 131. Udviklingen af sygehusspecialer foregik i denne periode i naboamterne, Haderslev og Sønderborg.
Ved siden af det amtslige sygehus var der i Aabenraa også en privat Skt. Ansgar-klinik, drevet med Sankt Hedvig Søstrene som sygeplejersker. Her var der plads til 66 senge, og her blev lidelser vedrørende øre-, næse-, hals-, øjen- og hudsygdomme behandlet.
Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen
Skole og uddannelse
Efter Genforeningen blev den tyske realskole afviklet, og det danske gymnasium Aabenraa Statsskole overtog driften. I 1930 kom der tysk gymnasium i byen, som dog blev lukket efter Besættelsen. Først i 1959 kom der igen tysk gymnasium i form af Deutsches Gymnasium für Nordschleswig. I 1920 ændrede Apenrader Handelsschule navn til Aabenraa Handelsskole, fra 1962 Købmandsskolen (i dag: IBC Aabenraa).
Mere om skole og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Aabenraa Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Aabenraa Kommune
- Middelalderen i Aabenraa Kommune
- 1536-1850 i Aabenraa Kommune
- 1850-1920 i Aabenraa Kommune
- 1970-2007 i Aabenraa Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
